{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.759 visninger | Oprettet:

Forsikring - hvilken? {{forumTopicSubject}}

Åh, den skønne hvalpe tid! smiley
Vi har hentet den skønneste lille lømmel hjem igår. Hun skal selvfølgelig forsikres på alle leder og kanter, men hvem er bedst? smiley

Hvad giver I andre for det? Og hvad dækker de?
Jeg ved man skal være opmærksom på at der kan være forskellige ting, alt efter race, som forsikringen ikke vil dække.
Der er her tale om en staffordshire bull terrier hvalp.


Lille Caya smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forsikring - hvilken?
  • #1   30. jul 2022 Jeg er MEGET glad for Dyrekassen smiley

  • #2   30. jul 2022 Hun skulle gerne have været forsikret inden I hentede hende. Det er noget risikabelt uden forsikring.
    Opdrætters forsikring stopper idet hvalpen forlader matriklen. Opdrætters forsikring kan overføres til køber, således at hvalpen er dækket hele tiden og undgår karenstid.

    Jeg har været hos agria i over 10 år, og alle mine købere får tilbudt at fortsætte.


  • #3   30. jul 2022 Jeg har HundTotal i Dyrekassen DK.
    Er så vidt jeg ved dækket for det meste, inden for rimelighedens grænser (altså ikke kosmetiske operationer og kemoterapi og lign., som jeg synes er rimeligt nok). Men ansvar, sygeforsikring, medicin, livsforsikring ...
    Jeg kan kun anbefale Dyrekassen, som mine hunde og katte altid har været forsikret i.
    Jeg følger hundeforsikringer, for det er jo altid spændende, hvis nogen kan gøre det bedre.

    Du kan selv beregne prisen. Da din hund er hvalp får du jo store rabatter, og dækningerne er uanset selskab jo bedst, når vovsen er under 17 uger.

    https://dyrekassen.dk

    Agria sponsorerer DKK inkl. mange af deres opdrættere, så du kan opleve et pres for at bruge dem.
    Jeg vil anbefale dig at tjekke Trustpilot, og de nyeste af forsikringstrådene herinde.
    Agria dækker vildt godt ... indtil man lige pludselig har forbehold ... og priserne stiger, og stiger, og stiger, det kan ende med prisstigninger på 1000+kr. årligt, oftest når hunden er så gammel, at det bliver problematisk, og dyrt, at skifte forsikring.
    Når de dækker, er de supergode, det er bare virkelig som om, at det er et spil i lotteriet, hvordan man behandles der, hvis man læser tråde og ud fra de af mine venner og bekendte, der har stiftet bekendtskab med dem.

    TopDK og Tryg er kendt for, at hæve selvrisikoen hvis forsikringen bruges 2-3 gange. Tryg har lige lagt livsvarig forsikring ind, det er jo altid noget.

    Jeg ville uanset hvad vælge et forsikringsselskab, som er specialiseret i hundeforsikring, om det er Dyrekassen eller Agria, er man oftest stadig bedst dækket der.


  • #4   30. jul 2022 Jeg har haft Agria i 11 år, og har ALDRIG været utilfreds! På trods af at min nu afdøde schæfer ved gud var en underskudsforretning for dem, har der aldrig været det mindste bøvl - heller ikke ublu stigninger i præmien.

    Da jeg skulle have ny schæfer, talte jeg med både Dyrekassen og Agria. Og ud fra mit behov, dækker Agria klart bedre. Og så er der noget i forhold til hvordan de hvordan de udregner egenbetalingen, hvor Agria i mine øjne er mere gennemskuelig.

    Jeg har lige stået i en situation, hvor jeg stod på et dyrehospital og ventede på at klokken blev 9, så jeg kunne tale med en skadebehandler og få ok til en CT-scanning. Jeg fik en fabelagtig behandling, og de betalte uden at blinke knap 16.000 kr for dét dyrlægebesøg.

    Men jeg synes du skal tale med begge (jeg ville aldrig gå med de almindelige forsikringsselskaber, som kan lave nogle vilde stunts, og som i øvrigt som regel ophører dækning når hunden fylder 10 år), og så beslutte dig. Altså Agria og Dyrekassen. Men beslut dig hurtigt - som Malene skriver, burde det have været på plads inden hvalpen kom hjem, for at undgå karenstid.

    Og tillykke med vidunderet smiley


  • #5   31. jul 2022 Tillykke med hende smiley

    Min kammerat har også staff. Han har dyrekassen, da de dækker staff bedre end agria.

    Jeg har personligt selv agria til min papillon smiley


  • #6   31. jul 2022 Vi har som Malene avlsforsikring hos Agria, og de hvalpekøbere der måtte ønske det, kan uden karens overtage forsikringen. Vi har brugt Agria siden de kom til landet.

  • #7   31. jul 2022 Jeg har agria, da de dækker bedst og billigst for mine racer. smiley
    Dyrekassen skulle også være godt, så dem tjekkede jeg også, de var bare dyrere, havde højere selvrisiko og dækkede ikke nær så godt, men jeg ved der er forskel fra race tl race hvilken af de to der har det bedste tilbud.


  • #9   31. jul 2022 Jeg har haft Agria, synes, at de var ret dyr, selv om jeg havde en meget sund race.
    Jeg var ikke utilfreds med dem, bortset fra at de havde ret store stigninger hvert år


  • #10   31. jul 2022 Jeg endte med at betale næsten 6.000 om året for min bullterrier ved Agria, og de kom med forringelser på racen hvert år, så det er i hvert fald værd lige at undersøge, om det også gælder staffen smiley

  • #11   31. jul 2022 Jeg har haft agria i 15 år og har faktisk været godt tilfreds, men 4 år efter jeg fik staff så er jeg skiftet væk pga at prisen blev ved med at stige, og fik dårligere og dårligere dækning, en ting er at de ikke dækker allergi, men at de så slet ikke vil dække noget der har med hud og øre at gøre, syntes jeg var noget træls.
    Da jeg ringede for at snakke med dem om det, fortalte de mig at det var alt ang hud og øre at de ikke dækker mere på racen.
    Min årlige betaling var til sidst 5600 pr hund.
    Jeg Har i dag tryg (FDM) som jeg også er godt tilfreds med, men igen hvad der virker for mig er ikke sikkert passer til dig.
    Og sikke en smuk vaps du har fået.


  • #12   31. jul 2022 Vi er gået væk fra Dyrekassen...

    9200 pr hund pr år smiley

    De er nu forsikret i Alka til knap 3000, den dækker så ikke hvalpe til de er 4 mdr og kun 1 kejsersnit, men det klarer vi nok


  • #15   1. aug 2022 Vi har hos Agria ansvar, syge og avlsforsikring (på dén tæve der skal parres, og ikke bare alle 3) på 2 Airedales, 2 Sealyhams og mine forældres Bedlington. Vi giver Ca 15000 kr årligt. Bedlington'en er billigst. Vores hundeforsikringer er ikke steget 8-9%. Vi har brugt den én gang på 15 år. Sidste år til en livmoderbetændelse. Ingen problem overhovedet.
    Katten (siameser) på 2 år har også alt. Den er til gengæld steget 20%. En indendørskat!


  • #16   1. aug 2022 Hippie, du får vist en overraskelse, når du skal bruge forsikringen smiley Prøv at hoppe ind på Mit Agria og se deres regneeksempler.

    Min tur til dyrlægen i forrige uge, som i alt kostede 18.000 kr., kostede mig 2.600 kr. i egenbetaling (jeg har den lave selvrisiko og den lave egenbetaling). Bare så man ikke tror at man slipper med selvrisikoen smiley


  • Hera-pigen
    Hera-pigen Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 1 Svar: 52
    #18   1. aug 2022 Jeg har Tryg - og er meget tilfreds. Har aldrig oplevet at de stiller spørgsmål, og de betaler med det samme. Desuden gælder forsikringen hele hundens levetid, uden at gå %-vis ned efter en bestemt alder.
    Min forrige hund var bestemt en underskudsforretning for dem, men de har altid bare betalt.


  • #20   1. aug 2022 Jeg får rabat når vi får hvalpen forsikret, så jeg ender med at give Ca 2500 kr om året pr hund. (Lucky er forsikret andet sted)

    Hvalpens ser sådan ud:
    fast selvrisiko på 761 kr og en egenbetaling på 10%.
    Årligt sygeforsikringsbeløb 26.994 kr.


  • #21   1. aug 2022 Hippie, LÆS FORSIKRINGSVILKÅRENE! Man kan simpelthen ikke være SÅ blåøjet at tro, at man på magisk vis får helt andre vilkår end alle andre smiley

    Der kan vælges mellem høj og lav selvrisiko, og mellem høj og lav egenbetalingsprocent. Og man kan IKKE vælge ingen selvrisiko eller ingen egenbetaling. Jeg har lav selvrisiko og 10% egenbetaling, og endte som sagt med 2.600 kr ud af 18.000 kr.

    Hippie kan nok alligevel ikke anbefale Agria, når hun har læst vilkårene smiley


  • #23   1. aug 2022 L-æ-s f-o-r-s-i-k-r-i-n-g-s-v-i-l-k-å-r-e-n-e! Læs dem nu, for pokker. I stedet for at være dumstædig, så LÆS den bekræftelse du har fået, hvor der står, at du UD OVER selvrisikoen skal betale en procentvis egenbetaling. Læs nu de vilkår smiley


  • #24   1. aug 2022 https://www.agria.dk/globalassets/dk/dokumenter/vilkar/hund/hundeforsikring/hundeforsikring-01-04-2022.pdf

    Her er de vilkår, der gælder for alle andre end Hippie smiley


    profilbillede
  • #26   1. aug 2022 Jeg har selvrisiko på 1299kr og egenbetaling på 10%. Summen er 26.994kr
    Giver 2384kr om året for Luna smiley


  • #27   1. aug 2022 Haha, du er den herinde der skriver SÅ nedladende, grimt og decideret modbydeligt til folk, og så bliver du sur over at blive kaldt dumstædig? smiley smiley smiley Sorry, men det er faktum. Du tager fejl, og dét at du ikke engang gider undersøge sagen, gør jo at du er …. Dum (ihvertfald på det punkt)….

    Og du skulle nok have læse det sted i vilkårene, hvor der står at du havde 14 dages fortrydelsesret, og den skulle du nok have benyttet dig af, hvis du vitterligt tror at du kan nøjes med at betale 700 kr. for et dyrlægebesøg.

    Og så må jeg sådan set rulle rundt af grin over at du anbefaler et selskab, hvor du dels har tegnet en forsikring, uden at have læst vilkårene, dels aldrig har brugt den forsikring.


  • #29   1. aug 2022 Hold nu kæft, hvor er det skørt smiley

    TS, uanset hvilken forsikring du tegner, så vær klog nok til at læse vilkårene. Det andet er bare for dumt smiley


  • #31   1. aug 2022 Næh smiley Du er typen der bliver ved og ved og ved, så det gør jeg også smiley

  • #33   1. aug 2022 Kunne i ikke tage den privat, så vi ikke får ødelagt endnu en tråd? smiley
    Tror ikke ts får ret meget brugbart ud af jeres diskussion.


  • #35   1. aug 2022 Jeg håber at TS får det ud af det, at hun er kvik nok til rent faktisk at læse sine forsikringsvilkår, så hun ved hvad forsikringen dækker og ikke dækker. Ved Dyrekassen kan man vist ikke vælge den %-vise egenbetaling, men man skal stadig tage stilling til høj/lav selvrisiko og det årlige dækningsbeløb.

    Det er jo ikke raketvidenskab at læse sine vilkår, men det er immervæk smart at være forberedt, så man ikke tror man slipper med 700 kr., og så i stedet skal hoste op med et par tusinde. Men igen, det er kun 1 ud af 1000 der ikke læser sine vilkår, så mon ikke TS hører til de 999 andre - om ikke andet efter det her smiley


  • #36   1. aug 2022 Anne det er vi enige i, men jeg tror ts er smart nok til at have fanget den første gang du skrev det. Det sidste var jo bare mundhuggeri imellem dig og hippie. smiley

    Over and out.


  • #37   1. aug 2022 Hippie, jeg er enig med dig.
    Du har ikke kaldt folk for at være dum.
    Men desværre, så har du kaldt folk for meget andet og er utrolig nedladende og modbydeligt.
    Du forlanger at vi skal behandle dig som om du er lavet af glas, mens du samtidig er modbydeligt, nedladende og sviner andre, samt at du er utrolig påstående selv om du har uret.
    Har du nogensinde hørt, at man skal behandle andre som man selv vil behandles ?

    Du har IKKE ret angående forsikringen !!!
    Tag nu og læs de forsikringsregler, som også gælder for dig. Og når du har læst dem skriver du en undskyldning fordi du oplyser noget der er forkert og fordi du er påståeligt og meget ubehageligt !!!!!


  • #39   1. aug 2022 Jeg har Agria og har valgt høj selvrisiko på ca. 1200 og egendækning på 20 %

    Jeg har avlsforsikring på to, får oprætterrabat, rabat for medlemskab af DKK og Myndeklubben.

    Jeg betaler 8300 årligt for fem Whippets. Jeg har kun haft brug for forsikringen en gang de seneste otte år, det var til et kejsersnit for ni måneder siden, ingen vrøvl med udbetalingen, men det havde jeg heller ikke forventet, så lidt som jeg bruger den


  • #40   1. aug 2022 Holy moly! smiley
    Der er sket lidt herinde siden jeg oprettede emnet (og derefter ikke var online i nogle dage)

    Tak for svar! Jeg husker (selvfølgelig) at læse vilkårene inden jeg tegner nogen forsikringer.
    (om ikke andet så husker jeg det da i hvert fald en ekstra gang nu smiley :D)

    Jeg synes ikke jeg har kunne læse om nogen der vælger at forsikre hunden i samme forsikringsselskab, hvor man har bil, hus osv..
    (eller også missede jeg de svar)
    Men hvordan kan det være? Dækker de ikke godt nok?


  • #41   1. aug 2022 Charlotte, jeg har lucky I topdk, hvor jeg har mine andre forsikringer. De dækkede egentligt ok, men de sætter dækningen ned når hunden bliver 7 år, nogle procenter hvert år til de er 10 mener jeg. Samtidig oplevede jeg, at jeg på trods af stortset ikke at have brugt forsikringen i flere år, så brugte jeg den én gang, og vupti så blev prisen sat op, fordi han havde brugt den for meget, det var ikke engang noget han havde brugt den til før.

    Så jeg oplever bedre dækning, til en ok pris hos agria smiley


  • #42   1. aug 2022 Jeg havde Gjensidige og Topdanmark til den gamle herhjemme. Skiftede fra Gjensidige til top, fordi jeg købte hus og skiftede alle mine forsikringer derover.
    Fandt så hurtigt ud af at de skabte problemer, da Aslan skulle udredes for allergi. Straks var det kronisk og de dækkede ikke. Han var stadig under udredning der... De dækker mindre og mindre, jo ældre han bliver..
    Så skiftede til GF, har ikke haft brug for dem,
    men hans forsikring dækker samme grad resten af hans liv. Han bliver 12 i år smiley


  • #43   1. aug 2022 Jeg har Myren i Tryg som den eneste, fordi Agria kunne rende mig på daværende, og hun var for gammel til andre ville tage hende med det samme. Har dog ingen andre forsikringer ved Tryg, men det har fungeret rigtig fint. Hun har fået fjernet en tå for et par år siden grundet accelereret knoglevækst til den nette sum af over 20.000, og det dækkede de uden at blinke. Derudover var hun inde med en formodet mavedrejning her tidligere på året, hvor regningen også blev rimelig høj, og der var stadig ingen problemer. Alle andre er i Dyrekassen, og det kommer kommende hunde også til at være, da dækningen er meget højere end hos Tryg smiley

  • Hera-pigen
    Hera-pigen Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 1 Svar: 52
    #44   1. aug 2022 #40
    Jeg har i Tryg - hvor jeg også har alle andre forsikringer.


  • #45   1. aug 2022 Jeg har Bauta som hovedselskab, og nej, de har ikke forstand på, at dække dyr.
    Jeg har bilforsikring i Tryg, og selv om de lige har forbedret deres hundeforsikring en smule, ville jeg ikke røre dem med en ildtang.
    De er ikke troværdige efter min mening og slet ikke hvad angår deres dækning af dyr (men pas på, hvis nogen nævner dette på FB, bliver man meldt, så de lader kun gode anmeldelser stå).
    Bilforsikringen flyttes, så snart det kan falde på plads. Husk de ejer Alka, så dem ville jeg også lige undersøge grundigt inden jeg smed penge efter dem.

    Jeg har valgt et selskab, der har speciale i de her forsikringer, og som også dækker mine katte.

    De andre forsikringer kan jeg jo snildt flytte rundt med, uden, at det får kedelige konsekvenser.

    Men dyreforsikringerne, de bør ligges fast inden hunden bliver 17 uger, hvis man vil have den bedste dækning, og den bedste rabat.
    Flytning af forsikringerne vil herefter altid betyde en vis forringelse i dækning, som minimum.


  • Hera-pigen
    Hera-pigen Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 1 Svar: 52
    #46   2. aug 2022 #45 Vil du uddybe hvad du mener med at Tryg ikke er troværdige i deres hundeforsikring?

    Jeg er nysgerrig, fordi jeg har min hund forsikret i Tryg, og faktisk aldrig har haft nogle problemer med dem.


  • #49   3. aug 2022 Jeg bruger Dyrekassen Danmark til begge mine. Jeg har tidligere brugt Agria, men fik pludseligt et brev fra dem, hvor der stod, at de fremover tog forbehold på hud/pels, mave/tarm og noget mere, som jeg ikke lige kan huske. Alt pga en bakteriel tarmbetændelse.

    Hos Dyrekassen giver 3200 kr om året for min ældste og 2500 for min yngste. Jeg har laveste selvrisiko på begge to.
    Dyrekassen har uden problemer lige dækket CT skanning samt OCD operation. De har ikke på noget tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved noget som helst.



  • #50   10. aug 2022 Jeg havde alm brand til min staff. Den var omkring 1800 kr årligt, 300 kr i selvrisiko, og dækkede 80% af regningen. Dog dækkede de ikke udskrevet medicin.
    Det var under deres gamle ordning. Ved de har ændret lidt i den, hvor de bla også dækker medicin.

    Jeg har aldrig nogensinde haft problemer. Min datter har fransk Bulldog og hun har været reb underskud for selskabet. Men de har aldrig haft nogen indvendinger og har betalt der også.



  • #51   7. sep 2022 Hippie, nu forsvandt mit spørgsmål fra din status, så vil du ikke lige opdatere? Du har været ved dyrlæge med Hector hvad, 5-6 gange? Og du svarede i status (inden det forsvandt), at du har betalt 700 kr pr besøg hos dyrlægen?

    Vi andre betaler selvrisiko én gang på 125 dage (svarende til 800 kr) og så 10% eller 20% af det resterende beløb. Men du har så betalt 5-6 x700 kr, eller? I Agria?


  • #52   8. sep 2022 Vi har alt vores forsikret ved FDM - dvs 2x hus, indbo, rejse, 2x personforsikring 2x bil, Menja og kærestens motorcykel. Det eneste der vidst ikke er forsikret, er hesten og katten.

    Jeg sendte en anmeldelse ind i går fra min dyrlægetur med Menja, jeg havde svar efter 10 minutter, og idag har jeg penge på min konto både for behandling og for medicin. Jeg er fuldt tilfreds. smiley


  • #53   8. sep 2022 Hesten har vel sin ansvarsforsikring et sted?

  • #54   8. sep 2022 Så vidt jeg ved går heste til privat brug under indboforsikringen.

  • #55   8. sep 2022 Hestens ansvarsforsikring går under indbo ja - men hun er ikke sygeforsikret, og derfor tæller jeg hende ikke med. smiley

  • #57   13. sep 2022 Ja, Agria ville have dækket (hvis det er den der hedder "Altid").

  • #59   13. sep 2022 Men Agria vil nok tage forbehold for alle fremtidige problemer med tænderne. Man er ret bundet, når man har haft en skade smiley

Kommentér på:
Forsikring - hvilken?

Annonce