{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
983 visninger | Oprettet:

Det der farvel, den der "magt" {{forumTopicSubject}}

Som nogen ved måtte vi aflive vores gode, rolige, "gjorde aldrig noget væsen af sig" 13 årige Nova i går ..

Mit indre, mit hoved er en blanding af rundt på gulvet, lam, tom og alligevel vælter det rundt..

jeg føler mig så lousy, vi sov en middagslur sammen, jeg vidste det var den sidste, og jeg håbede sådan hun bare stoppede med at trække vejret af sig selv..så bar jeg min lille loyale hund ind til dyrlægen, hun stolede 100% på mig.. hun puttede meget i venteværelset, og da vi kom ind i deres rum med sofa lå hun ved mig mens den bedøvende sprøjte virkede ... helt rolig og afslappet, der havde jeg bare lyst til at stoppe så hun vågnede igen, følte mig som en bøddel, så fik hun den der stoppede livet, hun hverken spjættede eller andet, et lille rul med øjnene da hjertet stoppede, men jeg sad bare og tænkte, " om lidt trækker hun vejret igen" ..

Jeg er bare tom ... den her magt og den følelse er med til at jeg tænker når Ipsen også en gang er væk (hun er 11½) .. så skal jeg ikke have hund mere ...

Har så dårlig samvittighed uden at vide hvad jeg ellers kunne have gjort, hun var syg og hun var gammel, og jeg følte hendes øjne bad mig tage mig sammen, men alligevel er der den evige tvivl var det nu ....





Kommentarer på:  Det der farvel, den der "magt"
  • #1   25. okt Kære kære Hanne
    Det VAR nu. Det VAR det kærligste og bedste, du kunne gøre for Nova. Jeg er sikker på, at du ved det - men magten over liv og død er voldsom at have for de fleste af os (kvinder især måske). Prøv at se det som magten over lidelse og fred. DET var, hvad du gav Nova - fred og befrielse for al lidelse. Hun slap for at få det dårligere og dårligere, få mere og mere ondt, uden at kunne fortælle HVOR ondt. Du gav hende en rolig søvn i kærlige arme smiley
    Mange varme tanker og trøstekram smiley


  • #2   25. okt Kære Hanne

    Du har ikke gjort noget galt, tvært imod. Du har gjort, hvad du kunne for at give hende et godt langt liv, og nu var der ikke mere at gøre. Så ingen grund til dårlig samvittighed. Sorg, savn, tab ja, men ikke dårlig samvittighed. Og det lyder jo til at have været en fredfyldt og nem slut på livet, det er også noget værd.

    Du er ikke den første og bliver sikkert heller ikke den sidste, der føler dårlig samvittighed over at tage beslutningen om aflivning, men tænk hvis vi ikke havde muligheden for at sige stop, når det var tydeligt, at deres liv ikke var godt mere, og heller ikke ville blive det igen. Jeg ville i hvert fald være meget ked af at gå og se på en af mine hunde bare blive ringere og ringere uden at kunne hjælpe den på vej.

    Du ved med dig selv, at du ville have gjort alt hvad du kunne for at gøre hendes liv og bedre og kunne beholde hende længere. Det er bare ikke altid muligt. Så det jeg prøver at sige er, væk med den dårlige samvittighed. Giv dig tid til at sørge og føle at livet er uretfærdigt, men tænk også på alle de gode år.


  • #3   25. okt Kæreste Hanne

    Når I var nået til den beslutning, så er der overhovedet ingen tvivl hos mig om, at det var på det helt rigtige tidspunkt. Alligevel tror jeg, at vi alle kan relatere til den der tvivl om, om det nu også var "nu".

    Men i min verden, så er det bare den største gave, vi kan give vores hunde. At de kan komme herfra på en blid, kærlig og smertefri måde, når vi mærker, at det vil være det bedste for dem. Og tænk at vi elsker dem så højt, at vi gør det bedste for dem, og sender dem videre, selvom alt i os bare skriger for at få lov til at beholde dem bare lidt længere.

    Så jeg er helt enig med de andre. Sorg, tab og savn skal der være plads til - men ingen dårlig samvittighed. Håber du kan få den vendt lidt, og huske på, at beslutningen blev taget, med AL den kærlighed du har til hende.

    Mange kram og tanker herfra


  • #4   25. okt ja det er det der Fornuft og Følelse... det harmonerer ikke i situationen ..
    Hun var blevet så tynd og lille og jeg tænkte flere gange i nat, og også i dag på den følelse af hendes lille varme krop i mine arme, og så kommer det "og nu har jeg bare ladet hende ligge i et koldt kølerum smiley ) .... det er så irrationelt..

    Det er 11½ år siden jeg mistede sidst, og selvom jeg her med Nova har bygget det op over nogen tid, og forkælet og forberedt mig med al min viden, fornuft og en dyrlæge der også sagde at nu var det nu .. så kommer hele reaktionen på den ene side bag på mig, og på den anden side kan jeg kende det hele fra sidst..

    Og tak for jeres så sande ord ... Men vi er SÅ gode til at sige det til hinanden, og vi ved det er rigtigt, vi er bare ikke så dygtige i situationen når man står der selv...

    Men hvor er det dejligt med forståelse ..

    Mødte min nabo i aftes da jeg luftede Ipsen, hun er også hunde menneske og jeg fik et kram, så snakkede vi lidt og hun fortalte hun får lidt tid siden havde mødt en gammel kollega der ikke er hundemenneske, og kollegaen havde i løbet af samtalen brugt det der

    "Det er jo kun en hund" ....
    som min nabo og jeg blev enige om .. der er så meget nogen ikke forstår, det er egentlig synd for dem ..


  • #5   25. okt smiley Den beslutning er simpelhen det værste der findes smiley
    Jeg har fået aflivet Perle missen på 15 år og min hest Lucca på 19 år indenfor de sidste par måneder. Begge pga sygdom.
    Føj, hvor er det bare hårdt!
    Men det er jo prisen for at elske smiley

    Kæmpe kram til dig smiley smiley
    Hvil i fred lille Nova


  • #6   25. okt Jeg kan kun tilslutte mig.

    Hanne, du har handlet som en kærlig og ansvarlig hundeejer smiley Det forbandede er bare, at når det kommer til det endelige farvel, så gør det bare så ondt at være ansvarlig, det er en del af prisen for at elske.

    Jeg kan sagtens følge dine irrationelle tanker, dem får jeg også selv ind imellem, når savnet efter Ghini er for stort, det er knap to uger siden jeg sagde farvel til hende og ind imellem har jeg samme tvivl, var det for tidligt?

    Hun var jo fysisk næsten helt frisk, men når jeg så tænker efter, så ved jeg godt at det var tid, for hendes psyke var ikke, som den var blot få uger før jeg sendte hende afsted.

    Samme dag som jeg tog afsked, var der en whippetven på FB, som sendte mig link til dette essay (på engelsk) der så smukt beskriver sorgen ved at miste en elsket hund og reflekterer over, hvorfor det gør så ondt smiley

    https://www.outsideonline.com/culture/essays-culture/pet-loss-dog-grief/


  • #7   25. okt En af de største gaver vi kan give vores hunde, er at sørge for at de ikke lider unødigt, for mig er det en kærlighedserklæring at hjælpe hunden herfra før livet bliver for svært og smertefuldt.
    Mange varme tanker


  • #8   25. okt Kram her fra

  • #9   25. okt Det er 8,5 måned siden jeg sagde farvel til Bella smiley

    Det havde været undervejs i noget tid, og jeg havde vidst det med sikkerhed i omkring 2 uger. Først de sidste dage op til, fortalte jeg det til andre. Jeg skulle først vænne mig til tanken. Men jeg vidste også at jeg havde brug for folks støtte.

    Jeg havde taget fri i dagene op til, og vi havde hygges os så meget smiley Gået spor, puttet, spist dejlig mad, trænet det hun nu kunne og gået hendes yndlingssteder. Jeg tudede og tudede i dagene op til. Da tiden nærmede sig, kørte vi ned i klubben hvor dyrlægen skulle komme en times tid senere. Vi tullede rundt og lavede hendes favoritøvelser, og hun hyggede sig så meget.

    Dyrlægen kom, og jeg fik hende hen på en vetbed der lå på terrassen foran klubhuset. Dyrlægen var så sød og omsorgsfuld, og min eksmand som var Bellas “far”, var der også. Den beroligende sprøjte virkede lynhurtigt, og hun faldt i søvn i mine arme. Så fik hun den sidste sprøjte, og hendes hjerte stoppede med at slå få sekunder senere. Jeg lå ind over hende og hulkede højt og blev ved med at sige “undskyld, undskyld, undskyld”. Min eksmand var helt slået ud over hvor ødelagt jeg var, og fik mig op at stå. Jeg fik Dorit ud for at sige farvel, og brød fuldstændig sammen igen.

    Det var den mest forfærdelige dag nogensinde. Selvom jeg vidste at det var tid. Men følelsen af at have taget hendes liv, var så sønderknusende, og jeg kunne slet ikke være i det.

    Dorit var heldigvis totalt upåvirket, og det hjalp mig rigtig meget. Men der gik mange dage før jeg kunne tale med nogen. Jeg var så fuld af sorg og skyldfølelse, at jeg konstant brød sammen.

    Og hvis jeg skal være ærlig, er jeg stadig ikke kommet mig over det. Jeg savner hende stadig, og jeg er stadig ikke faldet til i tanken om, at det var mig, der tog beslutningen. Og det på trods af, at jeg vidste at det var tid for hende.

    Jeg finder ro i regnbuerne. Jeg så en igen i dag, og jeg stopper altid op og tager en stund til at tænke på hende. Nu med mere kærlighed og sjældent tårer.

    Så søde Hanne, du gav Nova et skønt liv og en fredfyldt afsked smiley Det er uden tvivl den sværeste beslutning som hundeejer, og det er den mest uselviske gerning. For man har det forfærdeligt med at gøre det, selvom man gør det rigtige for sin elskede hund.

    Du lærer at leve med sorgen og skylden, side om side. Jeg ved ikke hvilken af dem, der er tungest at bære, men jeg ved at begge dele langsomt, men sikkert, bliver mindre.

    Jeg håber du at finder fred med din beslutning. Jeg sendte dig en tanke igen i dag, da regnbuen viste sig smiley Jeg er sikker på at det var vores piger der kom forbi for at sige, at Nova er blevet taget godt imod<3


  • #10   25. okt Du gjorde det rigtige! smiley hun var mæt af dage, og det har været hendes tid over regnbuen. Hun har haft et skønt og langt liv hos dig. Minderne kan ingen tage fra dig smiley

  • #11   25. okt Kan kun sende et virtuelt kram. Et STORT et!
    Øv hvor er det bare hårdt smiley


  • #12   25. okt nu tuder jeg igen ... er rørt af alle de fine ord, og den rørende fortælling om Bella´s sidste dag..

    Ipsen er også ret uberørt .. hun var lidt forvirret i morges fordi Nova altid lige plejede at nakke lidt kærligt på hende på vej hen af en gang, det var som hun lige ventede et sekund... og så efter måltider, Nova har længe stået for sig selv når de spiste hun var enormt langsom, og skulle have lov at have god tid, Ipsen skulle så altid hen og rengøre og i dag stod hun så sådan lidt og ledte efter hvor hun skulle hen for at finde stedet, og det var der jo ikke ..

    ja sorg er hvad det er tænker jeg ... men skyldfølelsen ..

    men hvor er det rigtigt som Kirsten skriver :

    " så gør det bare så ondt at være ansvarlig " Det er nok essensen ..


    Hej Louise ... min faste trimmer er blevet syg og jeg skal ud til Anne-Marie med Ipsen i næste uge ... hende kende du vist ...


  • #13   25. okt Vi mistede vores Rick for 14 dage siden - min kæreste er virkelig hårdt ramt, men jeg savner dæleme også Rick alt for meget.

    Vi talte om det der med at "tage ansvaret" og "værre bøddel" .. men jeg fandt lidt trøst i, og fik faktisk også trøstet kæresten også, at sige "hvis vi havde spurgt dyrlægen, hvad mon vedkommende så havde anbefalet"

    Det hjalp mig ( og kæresten også, lidt), for ingen dyrlæge i verden (af den slags dyrlæger vi bruger ihvertfald) ville have sagt "nej, det er alt for tidligt, ham skal I ikke aflive endnu".

    Mao - ja, det var kæresten / det var mig med mine hunde, der tog den sidste beslutning - men fagpersonalet ville aldrig, aldrig have rådet anderledes.

    Ved ikke om det hjælper - men det gjorde da, at man ikke følte sig helt så bøddel over at sige "ja, nu skal han væk herfra".

    Største medfølelse herfra - der er bare intet værre smiley

    Men havde man det på nogen måde anderledes, havde man imo ikke fortjent sin elskede hunds uforbeholdende kærlighed og loyalitet smiley


  • #14   25. okt Hanne, ja Anna-Marie er min bedste veninde. Hun opdrætter jo også sealyer. Havde dog skotter først. Hun er super sød ved hundene og også rigtig dygtig smiley

  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 221
    #15   26. okt Som Bodil D så rigtigt skriver:
    "En af de største gaver vi kan give vores hunde, er at sørge for at de ikke lider unødigt, for mig er det en kærlighedserklæring at hjælpe hunden herfra før livet bliver for svært og smertefuldt".

    Det gør så ubeskriveligt ondt, som kun hundeelskere forstår . smiley


  • #16   26. okt Kære Hanne
    Du får et stort kram herfra smiley Det gør så forbandet ondt i hjertet når man må sige farvel. Og selvom man med sin fornuft godt ved at man gør det rigtige så føler man sig nu alligevel lidt skyldig hver gang. Sådan har jeg det ihvertfald. Men efter lidt tid så synes jeg at det er de gode minder man står tilbage med. Der går nok ikke en dag uden af hver og en af mine gamle hunde lige kommer forbi mine tanker og der er jævnligt situationer, hvor man lige bliver mindet om en af dem. Men det er altid med et smil på læben.
    Den af mine hunde jeg savner allermest var min once-in-a-lifetime-hund og soulmate Stormy. Han var også det hårdeste farvel fordi det var totalt uventet og i utide. Men han er her på en eller anden mærkelig måde engang imellem stadig.


  • #17   26. okt Puha, tårerne triller hos mig. Jeg kan genkende dit farvel og dine tanker smiley

    Jeg, hele familien savner Albert så meget.

    Du gjorde det rigtige ??


  • #18   26. okt

    profilbillede
  • #19   27. okt ??????

  • #20   27. okt var bare et billede min mand tog af mig og Nova mens vi ventede på dyrlægen ..

  • #21   27. okt Ork det er de dumme spørgsmålstegn. Jeg sendte hjerter


  • #22   27. okt SÅ rørende og hjerteskærende et billede smiley smiley smiley

  • #23   27. okt Så smukt og sigende billede. I mine øjne helt klart en hund der søger hjælp og samtidig viser taknemmelighed smiley

  • #24   27. okt Hanne hvad siger Ipsen?

  • #25   27. okt Udover hun de første dage har ledt efter den madskål der normalt skulle gøres ren efter Nova, så faktisk ingenting ...
    Efter en hård start i sin tid har de fungeret fint sammen, men tætte har de ikke været ..


  • #26   27. okt Åh tænk det lyder velkendt. Vi har aldrig selv oplevet hunde der sørger/leder. Nok mere som du skriver, at de mangler den anden madskål at skikke ren.
    Der er heller ingen af hverken hvalpe eller de voksne, der leder efter de flyttede hvalpe. De virker totalt ligeglade, selvom de er vildt glade for hinanden.


  • #27   27. okt Her har Bianchi (datter af Ghini) været ret påvirket.

    Binchi lå ved siden af Ghini mens hun blev aflivet, de fire andre fulgte med på nogle meters afstand.

    Først i går aftes kom Bianchi hen og lagde sig ved siden af mig i sofaen, de foregående dage har hun trukket sig fra kontakt og har mest ligget og sovet rullet sammen i en kurv på afstand af både mennesker og de andre whipper, det har været hårdt at se hende så trist, hun er ellers normalt indbegrebet af en altid glad og logrende hund.


  • #28   27. okt Jeg har også oplevet sorg - eller hvad vi nu skal kalde det - hos hundene. Da Lina tog afsted, sørgede Kela og Fie helt tydeligt.
    Da Kela tog afsted, var Kenia meget påvirket i lang tid efter - og blev først sig selv og glad, da Vilma kom smiley


  • #29   31. okt Jeg er smertekroniker, og hvis der er noget, jeg misunder hunde, så er det at de får mulighed for en værdig og kærlig afsked. Jeg går selv med overvejelserne med min 14-årige gravhund, hvis hjerte nu er så dårligt, at hun er nødt til at have store mængder vanddrivende for at kunne trække vejret. Med vanddrivende er hun stadig der, hvor hun er glad og aktiv, og så er det ikke tid endnu, men hvis medicinen holder op med at virke, ja, så må jeg jo ligesom dig ringe til dyrlægen smiley

    Din skønne hund fulgte med dig, fuld af tillid og kærlighed, og det gjorde den altså fordi du har gjort dig fortjent til det gennem et langt hundeliv, hvor hun altid har oplevet at du var en tryg bastion, der sikrede hendes velbefindende. Jeg kan slet ikke forestille mig smerten lige nu, selvom jeg jo selv snart står i samme situation. Men jeg VED, jeg prøver at være det samme for mine hunde som du er, og når jeg er klar til at få mit hjerte knust i bittesmå stykker, fordi det er det bedste for Frida, så er det jo ikke et valg, der træffes let. Vi klarer kun at gøre det, fordi kærligheden og omsorgen for vores firbenede er større end vores hensyn til os selv.

    Du har givet hende endnu en gave udover et godt, langt liv: En værdig afsked før hun nåede at få det så slemt, at hun tryglede med øjnene om at få lov at få fred. I trygge omgivelser og med hendes alleryndlingsperson at lægge poten i hånden på også en sidste gang. Jeg ville sådan ønske at jeg også selv en dag kan få sådan en afsked fra verden, men det er jo desværre ikke os mennesker forundt i Danmark.

    Du har levet op til al hendes tillid og kærlighed til det sidste, også med den rædsomme sidste beslutning, men alternativet var jo langt, langt værre!

    Kærlige tanker fra en, der tumler med de samme overvejelser!


  • #30   1. nov Stine, tusind tak , hvor er det smukt skrevet, jeg håber du vil læse den igen den dag du har måttet tage den tunge beslutning, og læse det som er det skrevet TIL dig, for du har jo så evig ret.

    Jeg fik hende hjem i en urne i går, den skal måske på et tidspunkt i jorden, men lige nu står den på en hylde i soveværelset sammen med Daphne der gik bort i 2011.
    Der er lidt mere ok nu hun er der, men jeg savner hendes milde ro og bare det hun var her ...


Kommentér på:
Det der farvel, den der "magt"

x