{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
741 visninger | Oprettet:

Øv, hvor er jeg træt af børn.... {{forumTopicSubject}}

....Der er bange for hunde. Mine børn har jo tit legekammerater med hjem, og de er næsten alle sammen bange for hunde. Jeg prøver jo at lære dem lidt om hundesprog (vend ryggen til, lad være med at kigge på hunden osv. osv.) Men børn på 5-6 år glemmer altså hurtigt hvad de får at vide!! Vega er selvfølgelig også stadig meget hvalpet i sin opførsel, men hun er faktisk rigtig god til at læse kropssprog.

Har tænkt på om vi ikke skulle få DKK ud på skolen for at fortælle lidt om hunde, men ved ikke om klasselæreren er med på det.

Jeg er ikke helt vild efter bare at lukke hunden ud når der kommer små gæster (det er jo ligesom også hendes hjem...) - så har I kloge hoveder nogle andre gode ideer til at få børnene til at acceptere vores hunde?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Fix en lampe 620 kr.
  • Opsætning af stikkontakt til vaskemaskine 500 kr.
  • Shelf units need fixing to wall 650 kr.
  • Varme i radiator - stiften virker ikke 800 kr.
  • IKEA PAX garderobeskab 2.500 kr.
  • Samle to pax skabe uden låger 650 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Øv, hvor er jeg træt af børn....
  • #1   5. okt 2007 her hos os, er det kun lige når ungerne kommer at de er vilde og glade... smiler.. når de så er faldet til ro, synes jeg det er fint når de så sidder på gulvet eller i sofaen og nusser hunde.... der kommer også enkelte børn på besøg her, som ikke er helt sikker på hundene og når der er 4, føles det overvældende for dem, så jeg gør det samme som dig... holder lidt tilbage på hundene, for at det ikke skal blive for meget... jeg er der hele tiden, så barnet der er på besøg ikke skal føle sig forladt....
    Når der er ro på, det bliver der hurtigt, så er det nussen og nussen... smiler...
    Jeg lukker aldrig hundene væk i et rum for sig... det tror jeg ikke fører noget godt med sig...
    Jeg har også fortalt dem hvad de skal gøre, ikke stirre i øjnene og vend ryggen til ... smiler... det hjælper


  • #2   5. okt 2007 du kunne jo snakke med klasse læreren om det, om du må bruge en time på det... smiler... du kan jo fortælle at man ikke må gå hen til fremmede hunde og hvordan man hilser, det ville da være fedt hvis du kunne få lov til det.... smiler

  • #3   5. okt 2007 og så tage hunden med dig...

  • #4   5. okt 2007 Hmm min datter (4 år) har også en veninde der i starten var panisk angst for vores to hunde.
    Vi har prøvet at forklare hende at hvis man ikke vil have hundende skal komme tættere på en så siger man sit eller dæk for så kan de naturligt nok ikke komme tættere og så kan barnet selv gå til hunden.
    Vi er selvfølgelig så altid i nærheden og det er ikke sådan at man konstant må give hunden en kommando, men kun når de kommer for tæt på barnets grænse og det har vi også forklaret barnet.

    Det er sådan at i dag leger de alle ude i haven og hygger sig med hundende for de er jo såååå søde nu smiley


  • #5   5. okt 2007 min niece's veninder var også bange for hunde men efter et stykke tid kunne de godt kæle med fie og ja de er kun bange for store løse hunde der er løse og løber mod dem...

  • #6   5. okt 2007 jeg mener nu at det er alm respekt for mine børns legekammerater, at jeg lukker min hund væk hvis de er bange - ellers ender det med at netop den kammerart ikke vil komme på besøg. men efterhånden så vender de sig til hunden - men enkelte gør aldrig. vi har også en voksen bekendt der er panisk angst for hunde - jeg kunne da ikke finde på at være ligeglad - det er da hårdt nok for personen og han flytter jo ikke ind i flere døgn, så min hund tager ikke skade af at blive lukket væk. Men vores hund er heller ikke meget alene hjemme normalt.

  • #7   5. okt 2007 Jeg kan ikke mindes, at mine børn har haft venner med hjemme der var bange for hunde.......jeg har faktisk nærmere haft det modsatte problem, at de troede at de skulle kaste sig om halsen på hunden og kysse og kramme........kalde på den konstant og tro at hunden skulle være med til at lege inde på værelset........så det jeg har brugt mest tid på er, at forklare, hvordan man gebærder sig sammen med en hund.........for det har de åbenbart aldrig lært hjemme.

    Jeg har dog en lille nevø, som er lidt utryg ved Emma.....det er mest hendes lyde, for hun fnyser, grynter og hyggeknurre når der kommer nogen. Men de to har fundet ud af, at holde sig på afstand fra hinanden.......han er kun 2½ år og børn i den alder interssere ikke Emma så meget, så hun går i kassen når han er her.......og han holder altid øje med hende og siger " Emma gør ikke noget....hun snuser bare".....måske for ligesom at fortælle sig selv, at hun er okay :o))........han har nu heller ikke haft nogen dårlige oplevelser med hende og hun får IKKE lov til at gå hen til ham før han selv er klar til det..........han skal føle sig tryg her.


  • #8   5. okt 2007 Min lillesøster er helelr ikke vild med hunde, hvilket fuldt og holdent er vores mors skyld..

    Da min lillesøster var lille, passede jeg en hund der hed Nusser (eller passede og passede, jeg gik tur med den) som boede inde hos naboen..

    Den ene dag hoppede den så op i klapvognen hvor min søster sad og slikkede hende i hovedet, mens hun skreg af grin..

    Min mor har så siden hen ødelagt den "morskab#" med hver gang vi har set en hund sagt "Pas på, hun er bange for hunde, da hun blev nippet i hovedet da hun var lille"

    Så når min mor er i næheden er min søster panikslagen overfor hunde, når min mor ikke er i nærhenden, kan min søster sjovt nok godt, både snakke og lege med hunde :S


  • #9   5. okt 2007 Nu er Oliver så småt begyndt at ha legekammerater på besøg.. Naboens børn f.eks..
    Vi bor på landet og de har selv deres hunde rendende frit,så det gør mine osse når de er her.
    Men skulle der komme børn der ikke er vant til at omgåes hunde,blir de lukket væk.
    Det samme sker når der kommer voksne der er bange for hunde..
    Det tar de ikke skade af,i mine øjne..


  • #10   5. okt 2007 En af mine kusiner (hun er 7 år) er bange for Felix, selvom da er godheden selv..Felix har aldrig gjort hende noget, men hun er ikke bange for min farmors Chow chow.. Første gang hun så Felix lå Felix i sin kurv, og hun begyndte bare at skrige.. Nøj.. Og så vågnede Felix og så skreg hun bare endnu højere..

  • #11   5. okt 2007 det var da en mærkelig mor, det med vold og magt vil påføre hendes datter sin egen angst. Jeg gør da alt for at mine børn ikke skal arve mine fobier

  • #12   5. okt 2007 Nu gider jeg ikke at lyde mega emsig og bogstaveligt.....

    Men jeg håber da at du har fortåelse for at man altså ikke bare kan forklare et barn sort på hvidt og så fatter de det...
    De tænker jo ikke ligesom os og en hund kan da virke meget voldsom på sådan et lille barn.......

    Min ældste niece på 10 er meget glad for Laura, men skulle da også lige vænne sig til at Laura er meget ivrig når hun er glad..
    Men min yngste niece på 5 kan slet ikke li' det. Og hun bliver bange.
    Og begge piger har altså været vant til en kæmpe Rottweiler altid..........
    Når jeg holder Laura fast så tør den yngste godt for så er Laura jo ikke vild....

    Så jo, jeg synes da også at det er irriterende at den mindste er så bange for Laura, men kan da godt forstå det og regner ikke med at et 'fordrag' bare sådan fjerner hendes usikkerhed og regner heller ikke med at hun kan huske det til næste gang...


  • #15   5. okt 2007 Jeg tager hensyn.......Mine unger skal ikke "miste" kammerater på grund af vores hunde.

    Vi har den regel, at hundene er i stuen med mig,og ungerne har så resten af huset.

    Der er kun skilt af med børnegitre, så jeg ved stadig hvad banditterne fiser rundt og laver.


  • #17   5. okt 2007 Hmm det er egentlig rart at høre at det ikke kun er mig der har problemet. Og I har jo nok ret i at det i ofte bunder i forældrenes skræk for hunde. Jeg gør jo også det at jeg holder hunden i stuen/køkken når der er legekammerater med - der er i forvejen gitre ind til børnenes værelser og Vega må kun komme med derind når der er en voksen med (barbiedukker og legoklodser er jo bare for lækre!!)

    Stine P Jeg regner jo heller ikke med at det er løst fordi jeg fortæller dem det en gang, men som nogle af de andre også skriver så går det jo som regel meget godt efter et par timer, men så begynder hele cirkuset igen næste gang!!

    Det var faktisk en rigtig god ide at jeg kunne foreslå dem at jeg selv kom ud og fortalte noget om hunde og hundesprog. Jeg har rent faktisk også hørt flere af klassekammeraterne fortælle at de rent faktisk er bange for deres egne hunde - det synes jeg er lidt uhyggeligt.


  • #18   5. okt 2007 Jeg tvivler på min mor er bange for hunde, da vi gennem min banrndom havde op til felre forskellige hunde (dog ikke samtidigt)

  • #19   5. okt 2007 Jeg prøver ikke at omvende børn.........Eller voksne.

    Vi bor i Albertslund, og mine børn har mange 2-sprogede venner.

    De er PANISK-angst, så jeg er både tilfreds og stolt over de i det hele taget må komme her. Jeg opfatter det som de stoler på mig og min håndtering af mine hunde.

    Jeg personligt har ikke et behov for at alle SKAL elske hunde. For mig er det kun et spørgsmål om gensidig respekt.



  • #21   5. okt 2007 Jeg er bare træt af de folk, der så snart, de ser en hund, enten FLÅR deres børn op på armen, mens de skuler til hundene og går i en stor bue udenom, eller de, der FLÅR deres børn med sig og går den anden vej...

    Det er da den sikre måde at gøre ungerne bange for hunde..
    Dem, jeg kender, der er bange for f.eks eddekopper og lynvejr, de gør altså meget, for ikke at vise deres angst, når børnene er der, for de vil jo nødig lægge deres angst over på børnene.
    Hvorfor kan folk, der er bange for hunde ikke gøre det samme?
    Og det skal lige siges, at det er ganske almindelige danskere. Det er ikke tosprogede. Og ingen af vores hunde farer rundt med tænderne fremme når vi møder folk..


  • #22   5. okt 2007 nicklas W Ja selvfølgelig er det godt hvis børn er forsigtige omkring hunde - mine børn får absolut heller ikke lov til at gå over og snakke med fremmede hunde før vi har spurgt. Men det her drejer sig jo om børn der kommer i vores hjem og ikke fremmede hunde. Og det drejer sig heller ikke om at de skal lege med vores hund - de skal sq bare lade være med at rende rundt og skrige med armene over hovedet!!

    Min datterpå 4 år var meget bange for hunde da vi fik Vega - men nu er der ingenting for hun har lært at gebærde sig overfor hunde. Hun elsker alle hunde nu, men får som sagt ikke lov til at snakke med fremmede hunde uden at spørge først.

    Jeg tror heller ikke på jeg kan omvende nogen til at knuselske hunde, men som Janie F siger at det jo langt hen ad vejen handler om oplysning - nogle gange kan det bare godt være lidt anstrengende at rende rundt efter hund og børn i 3 timer for at fortælle gæsten hvordan han skal gøre!! Selv om jeg gør det - både for barnets og hundens skyld. Som regel har jeg også succes med at få dem til at give Vega nogle nemme kommandoer, sit, dæk osv. for så føler de ligesom at hunden ikke er så farlig alligevel.



  • Rikke H
    Rikke H Tilmeldt:
    okt 2007

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 7
    #23   8. okt 2007 Hej

    Jeg har låge på døren mellem de rum hvor alle bor, og de rum hvor børn og voksne sover og leger - der kommer hundene også, men kun når de har fået lov. Når børnene så leger kan de kalde på mig, hvis de vil i køkken eller stue - så dækker jeg hundene af på måtten (vi har købt et par gulvmåtter som bruges til netop det formål - også for at kunne have hundene med i byen - så er måtten "deres helle" et fredet område, hvor de ikke skal kontaktes, og hvorfra de ikke må kontakte andre).

    Vi øver kun at hilse på de børn der kommer på besøg, og ellers at ignorere dem (så vidt muligt). Dem der skal have mest repetition og opdragelse, det er smænd børnene. Ufatteligt så svært det kan være at forstå en grænse...

    Nogle børn er panisk angste ved hunde (og katte) - de sies stille og roligt fra - de passer bare ikke rigtig her i vores hus - desværre, men det er altså bare for besværligt, så når de vil lege gider jeg næsten aldrig. Det er dybt omstændigt at behandle en nærmest fobisk angst - tænker det ikke er min opgave. Det er jo et tillidsspørgsmål, og derfor noget forældrene må tage sig af. Jeg har tilbudt de kan øve her - men ellers gør jeg ikke rigtig andet, end glide af når ungerne vil lege.

    Hej fra Rikke


  • #24   8. okt 2007 vi har heldigvis endnu ikke haft behov for at lukke vores inde, ej heller til fødselsdage, hundene her er glade for at hilse på ungerne når de kommer, når det så er overstået er det sjældent de fortsætter, så opfører hundene sig som om at børnene bor her.. he he...
    Men det ender med, at vi har unger der sidder på gulvet og er helt vilde med hundene, selv forældrene har startet leg med hundene og som er overrasket over, at de ikke er voldsommere... det er dejligt.. smiler... (de har jo kun haft medierne's opfattelse)
    Men jeg har faktisk tænkt på , at skulle have tema om kæledyr, så kunne jeg stille op med Diego, have ham med på skolen, og fortælle generelt om hvordan man bedst kan være omkring hunde...

    Men jeg vil give Rikke ret, det er mange gentagelser man skal igennem... smiler


Kommentér på:
Øv, hvor er jeg træt af børn....

Annonce