{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
895 visninger | Oprettet:

K9 biathlon {{forumTopicSubject}}

Ja jeg trænger til at lave noget med min gamle hund 10,5 år, vi har løbet agility men Han kan ikke holde til det mere, grundet dårlig hofte, dog kan han stadigvæk gå 10 km uden problemer og løbe ved stranden uden problemer.

Men har kigget på K9 Biathlon om det kunne være noget for os, altså gå ruten, jeg kan ikke holde til at løbe men kan godt lide at lave noget sjovt med min hund.
Men er han for gammel??
Regner ikke med at vinde noget, kun hyggelig samværd med min hund smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  K9 biathlon
  • #1   29. dec 2023 så længe du kan bærer over forhindringer der måske er for hårde ved ham, men han sagtens kan holde til at gå osv. tænker jeg da bestemt det er sjovt for jer begge smiley

    Lucky er lige blevet 11 år og har været med til 2 i år (dog nogle små i kolding, ikke de store der er 3 af om året) han er dog tilmeldt 2 store og 1 lille til næste år, og jeg satser da bestemt på at han er fit for fight og klar til at have endnu en fest smiley


    profilbillede
  • #2   29. dec 2023 Jeg sad og så nogle videoer fra et af løbene, hvor der var sådan en vandrutchebane-agtig ting. Der var måske 2 hunde ud af de 20-25 på videoen, som så ud til at have det sjovt. Resten lignede nogle der bare var tvunget ud i det, hvilket de jo sådan set også var smiley

    Man kan blive grebet af stemningen, men man skal huske at vurdere, om man ikke bare skal nappe tidsstraf og løbe udenom. For hundens skyld smiley



  • #3   29. dec 2023 Tænker så længe han er sammen med mig, så prøver han:) ja tænker jeg kan løfte ham over nogle ting og han kan holde til hoppe bare ikke på en ag bane hvor man skal løbe stærkt og så er han koordinering ikke så god mere pga alder og gråstær, men det kun i fart.

    Ej tænker vi må prøve smiley en rutschebane er ikke noget problem så længe han sidder på mig smiley (fordelen ved en lille hund)


  • #4   30. dec 2023 Jeg har deltaget i utallige K9 Biathlons , ja faktisk var jeg med, da det allerførste løb blev afholdt i Danmark.
    Jeg står bl.a. også for K9 Biathlon- og Canicross på Store Hestedag og er altid klar på at formidle om sporten.

    Det første og sidste jeg altid siger er:
    "Det skal være sjovt for Både hund og ejer og det Skal være på hundens præmisser!"

    Om du så løber 5 km ruten på 20 minutter eller går selvsamme på 2 timer, det er fuldstændig underordnet. Det handler om at få en god oplevelse med din hund (på nær lige for de få, der konkurrerer om guldet).

    Ofte er der en detour eller tidsstraf, hvis man vil undlade enkelte forhindringer, men det er dét værd, hvis du alligevel skal kæmpe med at få hunden igennem forhindringen.

    Jeg plejer at sige, at hvis hunden siger Nej tak 3 gange på samme forhindring, så er det videre.

    Til et løb i efteråret måtte jeg bede en mor og datter om at stoppe og tænke sig om.
    De hev og sled i den stakkels hund, for at få den igennem en bestemt forhindring (jeg stod i kø bag dem) og hunden var nærmest bakket ud af sin sele og meldte tydeligt fra.
    Den slags er simpelthen forbudt!
    Så de måtte pænt stoppe foretagende og gå udenom forhindringen.

    Heldigvis er det sjældent, vi ser den slags.

    Men sørg for en god sele med skulderfrihed, helst en bungee-line (altså med elastik) og invester i et løbebælte, som du kan koble hunden fast til.
    Det giver så meget mere frihed under løb og forhindringer, at have begge hænder fri.

    Og så kan du med fordel selv træne, kravl over træstammer, træn "kør i trillebør", kravl under ting, træn at bære din hund, find en rutsjebane på en legeplads el.l. og øv jer, køb en lille presenning og fold den ud og kravl under, find et par balancebomme og så videre.
    Meget i dagligdagen kan bruges som træning.

    Jeg kommer selv til at tilbyde K9 Biathlon-træning i foråret ligesom jeg har afholdt træning med hundeløbeklubben Dirty Paws de seneste år.
    Nu husker jeg ikke hvor du bor, men sig endelig til.

    Det var blot en lille kommentar, sig til hvis der er det mindste, så skal jeg gøre mit bedste for at svare.

    smiley


    Og så lige et foto af Cujo på vej igennem en forhindring. smiley


    profilbillede
  • #5   30. dec 2023 PS. Her er et link til Store Hestedags info om K9 Biathlon og Canicross:

    https://www.storehestedag.dk/hunde/k9-biathlon-og-canicross-proev-det/


  • #6   30. dec 2023 Yorkie, hvordan siger en hund fra ved fx den vandrutchebane? Når den bliver løftet op på ejers skød, og så kører ned i bassinet? Eller glad hopper op på afsatsen, men så tøver ved selve nedstigningen, men jo er hægtet sammen med ejer, som suser ned med hunden i snor? Dét jeg så på videoerne, var hunde der ville ønske de kunne have sagt fra, men som ikke havde et valg.

    Jeg synes at netop dén forhindring var et godt eksempel på, hvad der ikke er fair, hverken af ejer eller af arrangør.


  • #7   30. dec 2023 Anne jeg har ikke selv prøvet rutschebane eller været med til k9 biathlon hos de arrangører, men jeg er da ret sikker på at man kan diskvalificeres hvis man ikke gør det på hundens præmisser, altså tager tidsstraf eller omvej hvis hunden siger fra.
    Der står tydeligt i reglerne at alt skal være på hundens præmisser.

    Vi rutchede så ned ad en bakke i efteråret i Kolding fordi det var så mudret at man ikke kunne stå fast, og det sagde Lucky ikke noget til så længe han var i mine arme, så tror ikke det ville være et problem for os. Men jeg kunne ikke drømme om at tvinge mine hunde, det skal jo være noget sjovt at være med smiley

    Lucky syntes ikke det der med mega mudret efterårsbane var et hit, selvom han gjorde det så godt, så jeg har bestemt at han kun er med ved sommer events, hvor det er chihuahua vejr. Så må jeg låne mig en hund, hvis jeg skal afsted til noget i efteråret.


  • #8   30. dec 2023 Anne, hvis man skal hive sin hund op på afsatsen eller hive den op på skødet, så er det (for mig) ret tydeligt, at hunden siger Nej tak.
    Hvis hunden hopper op på afsatsen, men trækker sig ved synet af rutsjebanen, så har den sagt fra og vil den ikke tage imod "invitation" til at hoppe op på ejers skød, så bør ejer gå udenom den forhindring.

    Cujo f.eks. hopper selv op på afsatsen og videre på på skødet af mig, når jeg har sat mig, så jeg rutsjer med ham.


  • #9   30. dec 2023 Min nevøs kæreste er meget glad for K9biathlon og praktiserer det med sin goldentæve af jagtlinier (som hun også bruger på jagt). Vores bonusbarnebarn (min nevøs datter på 5 år) er meget interesseret. Så vi har overvejet om hun og hendes far skal melde sig til børneløbet på Lilleskov Slot i juni måned og så har vi talt om at de kan låne Laura. Hun er nemmere for den lille at få med rundt (og far er selvfølgelig med) og Laura elsker udfordringer.

  • #10   30. dec 2023 Mette, I er velkommen til træning i foråret, hvis det er.. smiley

  • #11   30. dec 2023 Louise: jeg hører lige de unge mennesker. Han rider ikke samme dag som han sadler smiley

  • #12   30. dec 2023 Jeg har også set en masse hunde på vand rutschebanen, der var med i år, det var ikke fair overfor hundene.
    Specielt også alle de hunde der skred ned af rutsjebanen, med ben ud til alle sider, lige til at lavet skader eller låsninger.
    Der kunne man godt som arrengør, tænkte sig mere om, hvorfor lave sådanne forhindringer?

    Men ellers synes jeg da, du skal kaste dig ud i det, se på din hund og lyt til din hund smiley
    K9 biathlon er rigtig sjovt, men det skal foregå på hundens præmisser, der går den galt for rigtig mange har jeg set!


  • #13   30. dec 2023 Jeg synes det ser mega sjovt ud - men har så heller ikke set nogen vandrutsjebane smiley

    Jeg kan desværre ikke løbe som før, så jeg vil ikke selv deltage - men har købt sådan en dims til min cykel så Esh kan komme ud og få lidt fart på. Esh elsker at løbe og er ikke sådan enormt bange for ting, så biathlon ville være perfekt for ham. Men altså ikke hans ejer, desværre.


  • #14   30. dec 2023 Martine: de første løb på cykel og løbehjul er kommet frem nu smiley

    Alle hunde kan deltage, så længe de har en vis fysisk form. Alle forhindringer kan springes over og ikke ret mange af dem har straf runder. Vi har flere med fra vores gåhold til bronze i Lilleskov og mange med til guldet i Næstved.

    Mange løb har sele krav nu - hvis ikke dem alle, og gælder også for gåholdet til dem jeg lige kender til.

    Håber i vil deltage, det har givet os ufatteligt meget og ville elske at dele vores succes-oplevelser


  • #16   30. dec 2023 Selv om min hund ikke havde problemer, så ville jeg gå udenom, for jeg gad ikke løbe rundt i pjask hamrende vådt tøj og sko, som kan give vabler, slidsesår, samt at vandet er fyldt af fæle bakterier.

    I mine øjne burde sådan en forhindring fjernes da den er sundhedsfarlig.


  • #17   30. dec 2023 Anni en del af det at løbe biathlon er at man bliver både våd og beskidt, også gerne indenfor de første 100 meter. Så hvis man ikke er til vand og mudder, skal man nok overveje om man måske skulle finde noget andet at deltage i smiley


  • #18   30. dec 2023 Anni, der er altid masser af mudder og vand til løbene, så nej, man skal gå langt udenom den sport, hvis man ikke vil være våd.

    Men der er langt fra mudder og lidt vand, og så til den vandrutchebane. Der er måske et par hunde, som synes det er fedt. Lige så mange som synes det næsten er ok. Og resten ligner bare nogle, der synes det er virkelig træls smiley


  • #19   30. dec 2023 Må se om der noget her oppe i frederikshavn området der kan hjælpe mig med at komme i gang smiley tak alle sammen, tænker vi skal afprøve det og så må vi tage det derfra, er gammel heste pige så mudder og vand skræmmer mig ikke smiley mere bange for om prinsen synes mudderet er træls, men tænker han overlever smiley

  • #20   30. dec 2023 Martine: de første løb på cykel og løbehjul er kommet frem nu

    Ziva, det kunne være ret sjovt at prøve. Men indtil videre, så dyrker vi det bare sådan for sjov smiley

    Jeg ser iøvrigt ikke de der hunde ved den rutsjebane, som viser ubehag .. jeg er ikke sikker på, at jeg selv gad at blive SÅ våd, men det er da imo på ingen måde at presse hundene, det der.
    Ikke dem, der er med på videoen ihvertfald smiley


  • #21   30. dec 2023 Yorkiebanden, jeg har skrevet en besked til dig.

  • #22   30. dec 2023 My, selvfølgelig bliver man våd og mudret, men ikke så våd som når man gar været ned af den rutsjebane, hvor man dumper helt ned i karet.
    Ved selve løbet kan man blandt andet holde fødderne tørre ved at løbe i vandtæt fodtøj. Men det bedste fodtøj kan ikke holde fødderne tørre når de dumper ned for enden af rutsjebanen.
    Og man bliver hellere ikke SÅ våd ved selve løbet som efter turen i rutsjebanen vand/mudderkastning.


  • #23   30. dec 2023 Der må jeg være uenig. Jeg var gennemblødt og fyldt med mudder helt ind i undertøjet sidst vi var afsted i efteråret. Og ja jeg rutsjede, men der var ingen rutsjebane og der ingen der gav ekstra vand, det var bare vådt.
    Begge gange har jeg skulle i vand der gik til op til til toppen af låret, det bliver man altså våd af smiley
    Og vi tog det endda stille, så vi blev ikke nær så våde eller mudrede som vi kunne være blevet.

    Men jeg tager det nu som en sjov del af det at være afsted (selvom hvis man spørger mig lige inden, så vil jeg IKKE ud i det, men når først jeg er våd og igang er det jo ret sjovt).
    Alle jeg har fulgtes med har altid et helt sæt skiftetøj med inkl undertøj, for selv uden rutsjebane er det en god chance for at man har brug for det.


  • #24   30. dec 2023 Det er svært ikke at blive våd i vandforhindringerne, og dem er der jo en del af. Nogle steder skal man jo svømme/vade over en å eller lign. Det er jo ikke kun en vandrutsjebane, der er også forhindringer hvor man skal kravle over/under i vand.

    Men ja, de kan godt være mere strikse med, at hundene skal have det sjovt. Især for dem der konkurrerer, og derfor nogle gange glemmer hundens velbefindende. Hurtigere til at give tidsstraf/diske, så en del af konkurrencen bliver at sikre, at hunden er med hele vejen.


  • #25   30. dec 2023 På mine workshops og træninger får folk at vide, hvis hunden ikke ser ud til at være med på idéen og bliver bedt om at stoppe og evt slutte med en nem forhindring, så hund og ejer slutter på en succes.

    PS. Og ja, man bliver våd, mudret og beskidt - også uden vandrutsjebane. Og det er herligt! smiley



  • #26   31. dec 2023 Selv uden mudder, har mange af dem store badekar/pools til at komme igennem. Dem hvor man selv bestemmer tempoet ned i vandet er oftest benyttet.

    Med gode sokker og sko, synes jeg faktisk ikke det er en udfordring eller får vabler - men vi løber også en hel del i regnvejr.

    Illustreret udfordring man skal igennem med en snuble -dug nede i vandet er fra biathlon på Lilleskov 2023


    profilbillede
Kommentér på:
K9 biathlon

Annonce