{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.175 visninger | Oprettet:

Opdræt af mental robuste hvalpe {{forumTopicSubject}}

Inspireret af tråden om usikker hvalp, ville jeg gerne høre hvad andre mener der skal til for at opdrætte mentale robuste hvalpe.

Jeg undrer mig over at mentalt robusthed ikke ligger højere på priotets listen hos opdrættere, der er ting man tjekker for sundheds mæssigt, udstilling for om de udenpå ligner racen osv men mentaltest er ikke særlig udbredt, hvorfor?

Har hørt folk udtale at de jo kender deres hund, men hvis det var så let så ville udstilling jo også være overflødigt.
Jeg synes jeg hører om dårligt sind ret ofte, hundene har problemer med angst, aggressivitet, oversexing mm. Hvordan får man større fokus på sind og hvad er egentlig ok og hvad er no go.
Så nogle klip fra Craft på facebook hvor nogle belgiske hyrdehunde virkede enormt presset, men er det bare sådan racen er?

Der er jo racer hvor der i racebeskrivelse står at de skal socialiseres tidligt for ikke at udvikle usikkerhed/skyhed/reservering mm men hvor dkiller det mellem usikkerhed og reserverethed?

Håber nogle vil give deres bud og tanker.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Opdræt af mental robuste hvalpe
  • #1   13. mar For mig er der virkelig stor forskel på, om en hund er usikker eller reserveret.

    Reserveret = opsøger ikke aktivt fremmede mennesker, men er fuldstændig cool med, at de er der. Også hvis de er tæt på. Har ingen vigende adfærd ift. miljø generelt.

    Usikker = Trækker sig ved nærvær/kontakt. Udviser ikke nysgerrighed og opsøger ikke nye ting, mennesker, oplevelser, miljøer.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 8 Svar: 1.407
    #2   13. mar "Inspireret af tråden om usikker hvalp, ville jeg gerne høre hvad andre mener der skal til for at opdrætte mentale robuste hvalpe."

    Mentalt robuste forældre smiley

    "mentaltest er ikke særlig udbredt, hvorfor?"

    Der er ikke så stort fokus på mentaltest. Der er ikke så mange muligheder for at få testet sin hund, OG man får ikke så meget som en lille pokal på den slags smiley

    DKK bruger mange sider i klubbladet på udstillinger - og noget i nærheden af ingen (eller ganske ganske få) sider på mentaltest.


  • #3   13. mar Altså - med Nimbus og JJ fik vi både diplom og roset.
    Rosetten er valgfri, men den her arrangør tilvælger den for alle deltagere. Den er supersød. Med DKK-hunden og et spøgelse på smiley

    Jeg har faktisk et gammelt gammelt nummer af Hunden derhjemme, med en artikel jeg skrev om Aqui´s mentalbeskrivelse, fordi han var den første husky. (Og nu bliver jeg så i tvivl om, om det overhovedet er Hunden, eller om det var det blad husky-klubben havde oprindeligt smiley smiley )


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 8 Svar: 1.407
    #4   13. mar Hmmmm. Måske fik jeg et diplom til Kela - men en roset fik jeg ikke smiley

    Hvis nu DKK brugte 3-4-5 sider i "Hunden" på mentalbeskrivelser i hvert nummer - fokuserede lige så meget på det mentale hos racerne som på udseendet, ville det ikke være så ringe endda.


  • #5   13. mar Bare lige for en sikkerheds skyld, jeg kritisere ikke nogle, det er bare en undren.

    Spurgte engang en opdrætter, hvordan hun sikrede sig at avlstæven og hannen var egnet mentalt, når der ikke rigtig var en brugsprøve/ arbejdsområde man kunne teste hunden op i mod, hun mente at hundene var søde og det var nok.
    Det var en dkk opdrætter.

    Hvordan sikre man sig så som hvalpekøber, at den hvalp man køber, har et godt psykisk fundament?
    Og her taler jeg om når man har fundet frem til en opdrætter med fci anerkendt stambog, bare for at det ikke kommer til at handle om tavle løst opdræt eller hvalpe fabrik mm.

    En labrador kan man opleve på jagt/markprøve
    En bordecollie på får

    Men hvad med alle de andre racer, hvordan sikre man sig at i hvert fald forældrene er psykisk sunde, det er jo svært at komme til at opleve dem i alle tænkelige miljøer, og uden at regne med at opdrætter lyver, så ved vi jo af erfaring at der kan være vurderings forskelle, grad af hvad vi synes er acceptabelt.


  • #6   13. mar For mig har det generelt været et spørgsmål om, at jeg har kendt linjerne bag - og i enkelte tilfælde også opdrætteren.
    Ellers har jeg kigget meget på, de oplysninger man kan finde om linjerne på Hundeweb (og SKK) Har forældrene lavet andet end udstilling? Har de vist, at de kan arbejde? Er der tidligere kuld efter hannen eller tæven - og hvordan har de udviklet sig? Har de vist, at de kan arbejdet?

    Generelt vil jeg mene, at en hund med et uhensigtsmæssigt temperament sjældent har deltaget i ret meget. Det kræver trods alt lidt stærk psyke at kunne begå sig i et konkurrencemiljø, uanset hvilken disciplin man så taler om.

    Dog er der nogle racer, der godt kan arbejde på trods af et skrøbeligt sind - fordi de er SÅ fokuserede på opgaven, at de lukker af for alt andet. Det har jeg bla oplevet ved hyrdehunderacer og jagthunde.


  • #7   13. mar Åh de tanker har jeg gået med mange gange. Jeg er kommet frem til at det som køber handler om at kende opdrætter og dennes holdninger og meninger om et godt sind. Derefter at se BEGGE forældre i forskellige miljøer, og kende linjerne bag, hvis muligt se de hunde også. For mig er det en bonus hvis opdrætter bruger hundene til andet end udstilling, så jeg kan se dem i "arbejde" altså en eller anden form for træning. Men det er bare ikke voldsomt mange der gør det i selskabsracerne, i hvert fald ikke i dem jeg har kig på.

    Når jeg har forsøgt at snakke mentalbeskrivelse op til opdrættere, har jeg flere gange fået at vide at de jo kender deres hunde og/eller at mentalbeskrivelsen ikke er lavet til små selskabshunde smiley

    Jeg har lige tilmeldt Teemo til mentalbeskrivelse, han er pt. på venteliste, så jeg håber han får plads. Jeg er ikke opdrætter og Teemo skal IKKE bruges i avl nogensinde, men når jeg nu gerne råber højt, så må jeg også gå foran. Opdrætter har jeg ikke længere kontakt med, så hun kan jo bruge hans resultat eller lade være.

    Jeg har også indtryk af at der er meget stor forskel på hvad man mener er et godt og sundt sind. Så jeg har lært at jeg bliver nødt til at kende hunden, for at vide om JEG mener sindet i mine øjne er godt. Men jeg ville da ønske at der var flere der brugte de redskaber der er, så jeg som køber havde noget sammenligne egne observationer med.

    Og hvalpetest! nøj hvor gad jeg godt at opdrætterne brugte hvalpetestere mere. Ikke fordi hvalpetesterne nødvendigvis får det helt præcise billede, men det kan lige give lidt ekstra til hvad opdrætter og køber selv observere, og man dermed kan matche bedst muligt smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 8 Svar: 1.407
    #8   13. mar "Derefter at se BEGGE forældre i forskellige miljøer, og kende linjerne bag, hvis muligt se de hunde også"

    Det lyder fornuftigt nok - på "papiret", men hvis opdrætter gerne vil have nyt/udenlandsk blod i opdrættet lyder det temmelig urealistisk.
    Jeg parrede fx Kela med en hanhund i Dortmund.


  • #9   13. mar Isabel lige præcis, det er virkelig ikke nemt, som hvalpekøber at sikre sig at sindet er godt på begge forældre, for det er ikke altid muligt at se dem.
    Hvis ejerne/opdrætterne af begge hunde går meget op i udstilling, kan man selvfølgelig være heldig at opleve hanhunden der, men ellers kan det være rigtig svært.
    Men uden mentalbeskrivelser eller andet, er det jo umuligt for hvalpekøber at finde ud af ret meget, når det ikke er brugsracer.


  • #10   13. mar Om ikke andet er det jo altid en mulighed at tage på udstilling og møde en masse eksemplarer af racen, og finde ud af, hvilke man synes, har det bedste sind. Og så finde ud af, hvor de er fra smiley

  • #11   13. mar Tak for jeres tanker, det er meget interessant.
    Kunne være spændende at høre fra opdrætter, hvordan de forholde sig til psykisk sundhed hos deres opdræt.

    Tænker at der i et super hvalpe kuld kan risikere at blive født en usikker/nervøs/atypisk hvalp, hvordan forholder man sig evt til det, og hvem sender man sådan en hvalp ud til, tænker de fleste erfarne hundeejer har en ide om hvad de skal med den nye hund så er de interesseret i at få en "chance" hvalp?


  • #12   13. mar Jeg tror det vil være forskelligt fra race til race. Men fx med dværgschnauzeren ville jeg gå op i om forældrene er brugt til konkurrencer af forskellig art, fx spor, nosework, rally eller lign og deres resultater, ikke kun pga arbejdslyst, men også fordi jeg vil forvente at en hund som kan gå konkurrencer og klare sig rimeligt, har et rimelig hårdfør sind.
    Så ville jeg observere hundenes interaktion ved opdrætter for at se om de som minimum kommer godt ud af det med hinanden (og fx ikke er lukket væk) og så ville jeg forhøre mig ved opdrætteren omkring hvad vedkommende gør dels med sine hunde og dels med hvalpene indtil de skal afsted.
    Og så selvfølgelig hundenes interaktion med mig, en fremmed.


  • #13   13. mar Opdræt af eurasier med sindet i centrum

    Det har været vores kennels omdrejningspunkt siden starten i 2011.

    Jeg HAR rådgivet mennesker, som ikke havde købt hos mig, og måtte aflive en 1.5 års eurasier med massiv angst og stress, tydeligt medfødt skadet. De havde brug for at nogen andre sagde at de havde gjort alt hvad de kunne. Det blev mig..

    Vi socialiserer alt hvad vi kan. Før corona kom vores tæver til mentalbeskrivelse. Jeg træner og tjekker at mine tæver har et sind der tiltaler mig.
    Møder hanhundene om muligt og spørger ind til deres hverdage.

    Hunde skal kunne tåle forskrækkelser, høje lyde, fulde mennesker, småbørn ja - livet! - generelt. Jeg bliver skuffet på hvalpekøberes vegne (af alle slags racer) hvis de ender med et rystende nervevrag som er bange for ja - livet! - det er synd for både mennesker og hundene.


  • #14   13. mar Jaric B.

    Tak for dine tanker, og ja hvalpe/hunden skal jo helst kunne tåle livet, det er i hvert fald et godt udgangs punkt.


  • #15   13. mar Generelt er mit indtryk, at I nogen racer er det ligesom bare forventet at de er lidt nervøse, "dramatiske" e.l.
    Lidt som den kritik bulldogfolk får for at være døve for snorken og rollen, så er folk i nogen racer nok også lidt blinde for racens overreaktioner og nervøsitet og det opfattes af racefolk bare som "jamen racen er jo også meget sensitiv" e.l.

    Ved aussien synes jeg i en årrække at jeg stødte på, at "racen er jo reserveret", når man mødte en sky/nervøs overfor fremmede hund.
    I dag ser jeg tit "det er en vogterne race", når folk søger hjælp til deres hunde, der gør (overdrevent) af gæster, forbipasserende o.l. I en grad så jeg måske mere tænker usikkerhed end vagtsom.

    Så hvis vi lige set bort fra åbenlyst dårlige opdrættere der er ligeglade, så tror jeg altså det handler lidt om, at folk vænner sig til det som værende normalt og/eller bliver lidt blinde for det ved egne hunde.

    Dertil bruges mange hunde jo ikke rigtigt til noget, så kommer de primært på kendte områder med kendte "udfordringer", så opdager man ikke nødvendigvis at hunden faktisk er ved at skideballe en snemand, hvis den bliver placeret i nye, "farlige" omgivelser eller får en ordentlig forskrækkelse og ikke formår at afreagere.


  • #16   13. mar Jeg opdrætter jo whippet og sindet har altid haft særdeles høj prioritet i mit opdræt.

    Jeg har selv ejet et par whippets med meget atypisk sind, dem ville jeg for intet i verden have undværet, for de har lært mig så meget om, hvordan racen mentalt ikke skal være og har lært mig hvor svært det er at komme visse typer af adfærd til livs, hvis ikke man målrettet har fokus på det i opdrættet. Eks. egetkønsaggression, manglende evne til at koble af og dårlig afreaktion.

    Hvad jeg selv gør? Først og fremmest er mit opdræt startet med en mentalt meget stabil tæve, som jeg har barn, børnebørn og oldebørn efter. Jeg har tæver efter to forskellige hanhundelinjer, så jeg forhåbentlig ikke kommer til at skulle kasserere hele mit opdræt, hvis der dukker noget uønsket op, enten fysisk sygdom eller dårlig mentalitet, jeg har lukket en linje for år tilbage.

    Jeg kommer ikke til at bruge en hanhund som jeg ikke har mødt også selv om det vil betyde en lang rejse før en evt. parring bare for at møde den udvalgte. Jeg vil allerhelst også møde afkom og aner efter de hanhunde jeg bruger og indtil videre har den del også kunnet opfyldes.

    Mine væsentligste parametre i forhold til mentalitet er at forældrene til et kuld skal have super afreaktion og meget jagtinstinkt, det er de to ting, der "bærer" mentaliteten hos en whippet.
    Racen skal være sensitiv og det må under ingen omstændigheder forveksles med nervøs. Mange mulige hvalpekøbere synes det er bøvlet, at racen typisk tager lang tid, at alene-hjemme-træne og en del ville ønske mindre jagtinstinkt, fint med mig, de kan finde en anden race.

    Jeg slæber mine tæver med til mange forskellige ting og iagttager deres reaktion, jeg er ikke bange for at spørge hvalpekøbere, både egne og andres, om deres oplevelse af mentaliteten hos enkeltindivider, jeg har en del mennesker jeg stoler på, både hvalpekøbere og andre opdrættere i racen og som jeg trygt kan stille spørgsmål og så har jeg egne notater, både positive og negative omkring de whippets jeg møder eller læser om. Specielt det negative bruges til at eliminere bestemte linjer eller individer, når jeg leder efter hanhunde.

    Det der gør mig allermest glad er, at jeg har en ret stor andel af hvalpekøbere, der vender tilbage og køber whippet nummer to her også, det er for mig et væsentligt parameter for, at det ikke er helt skidt, det der rejser herfra smiley


  • #17   13. mar Jeg har altid avlet med fokus på sindet, som en af de eneste i racen.
    Det allervigtigste er sindet på forældredyrene. Sind er arveligt. Hvis forældredyrene har et godt sind og gode egenskaber, vil disse nedarves med stor sandsynlighed. Tæven skal have en fornuftig kommunikation med sine hvalpe, for at de lærer hundesprog mv.
    Personligt tester jeg mine hunde på alle tænkelige områder rent mentalt: konkurrencer, beskrivelser, challenges, shows osv.
    Det næste er prægning af kuldet. Jeg bruger bio-sensor-programmet, præsenterer hvalpene for alverdens underlag, mennesker, miljøer, lyde, smage osv. Det giver stærke hvalpe at få mange positive oplevelser.

    Så vi er altså tilbage ved basics: arv og miljø. Begge dele skal fungere.
    Jeg oplever desværre at fokus på emnet ligger på et meget lille sted i rigtigt mange racer, sådan generelt set. Udseende kommer først for mange.


  • #18   13. mar Kirsten H. Tak for dit svar. Dejligt der findes opdrættere som dig. Det burde jo være en selvfølge at gå så meget op i sit opdræt, og ikke være bange for at spørge om feedback på det man laver, både de gode og mindre gode ting, så man kan rette op undervejs og som du skriver, lukke en linje med problemer.
    Det gør jo ikke en til en dårlig opdrætter at der dukker problemer op hos afkom, så længe man bare håndtere det ansvarligt, har på fornemmelsen at hos en del opdrættere er man bange for kritik, fordi man måske føler at man ikke er god nok eller lignende, og så "angriber" man budbringeren, eller fejer tingene ind under gulvtæppet, eller på anden måde undgå at se og forholde sig til problemet.
    Ved ikke om der indenfor opdrætter verden er meget splid og rygte dannelse/mobning, så det også kan gøre det meget sårbart at anerkende man har lavet noget mindre heldigt.

    Håber bare at der vil komme mere fokus på sundheden, både psykisk og fysisk, hos opdrættere og hvalpekøber, i fremtiden.


  • #19   13. mar Malene.

    Det er smadder ærgerligt at det er sådan, udseende først, og alt det andet halter gevaldigt.

    Jeg fatter det ikke, vil da hellere have en, for racen atypisk udseende/farve fejl, for lille eller stor, ukorrekte øre /hale osv hvis den var psykisk og fysisk sund, end en smuk og perfekt udseende med haltende helbred og skrøbeligt sind.


  • #20   13. mar Maya - Jeg siger altid til min hvalpekøbere, at det er vigtigt, at der er gensidig tillid. Ikke at vi skal sidde lårene af hinanden, men jeg skal tro på, at det de tilbyder passer til en whippet og omvendt skal de føle sig trygge ved at henvende sig til mig, både med de gode ting og de mindre heldige. De skal ikke være bange for at blive afvist eller føle det er dem, der fejler.

    Det er levende væsener vi har med at gøre og ikke alt kan forudsiges. Uanset, hvor grundige vi er dukker der uhensigtsmæssige ting op i ny og næ.


  • #21   13. mar Nu har jeg ikke kæmpe erfaring. Jeg har købt 3 hvalpe - 1 blanding og 2 med DKK-tavle. Blandingen købte jeg ret hurtigt, og der var som sådan ikke noget kritisk syn på avleren - jeg er heldigvis blevet klogere smiley Men jeg valgte hvalpen ud fra bedste overbevisning, og endte med dét jeg gik efter, nemlig en smuk hund. Af de 12 hvalpe, valgte jeg den af dem, som jeg syntes virkede mest nysgerrig og frimodig ud fra de 2 eller 3 besøg vi aflagde avleren.

    Da jeg valgte Dorit, var det 100% på baggrund af hendes mors sind. Jeg var så heldig at møde både mor og mormor mange gange og i mange forskellige situationer i de 2 år der gik fra første møde, og indtil Dorit kom til. Og jeg var virkelig imponeret over hvor meget af deres temperament, der blev nedarvet smiley

    Så da jeg skulle lede efter en schæfer, havde jeg nogle meget klare kriterier til temperament hos tæven. Jeg endte mere at følge tævelinjen i 3 generationer, og havde egentlig planlagt at jeg skulle have haft en hvalp fra Ellies mormor, men ting kom i vejen, og jeg ventede til jeg kunne få Ellie. Ellies far blev valgt et halvt års tid inden parringen, og han er kendt for sit rare gemyt. Jeg var ikke så meget som et sekund i tvivl!

    Jeg tror ikke at nogle af mine hundes forældre eller bedsteforældre er mentaltestet. Corgien er generelt robust mentalt, omend der er et par opdrættere som i dag avler på farve frem for temperament, og laver nogle sære, utrygge hunde - SÅ langt fra hvordan racen skal være. En mentaltest ville næppe gøre fra eller til, og jeg ved af gode grunde ikke hvordan de utrygge hunde ville være i en hyrdetest.

    Schæferen er en anden historie, for der er dæleme mange trælse eksemplarer, både i udstillings- og brugslinjer smiley Jeg ville ikke stole på at en mentaltest kunne fange dem, for det kan man træne op til, som man kan med alt andet. For min skyld må sådan en hund gerne være reserveret, men aldrig angst. Brugshunde skal ikke være angste, og hvis de på nogen måde udviser angst eller bliver presset i situationer lidt ud over “livet”, så skal de imo ikke sættes i avl.

    Jeg har svært ved at forestille mig noget, som kan favne alle racer og alle typer hunde, som vil give et retvisende billede af dem. Man må forlade sig på at observere, møde, hilse og spørge, og så skal man forholde sig kritisk og ikke lade sin forblænde af enkelte situationer. Og så skal man lægge vægt på dét man selv synes er vigtigt. For man kan med garanti finde en border collie der er blændende til at hyrde får, men som er rystende angst ved synet af et barn. Man kan finde schæfere, som laver toppræstationer i en konkurrence, men som er angstbidere og skal gå med mundkurv. Så man må gøre sig klart hvad man vægter ved sin kommende hund, og så gå benhårdt efter det man ønsker. Det bliver nok ikke uden kompromisser smiley

    Jeg tror, uden at vide en skid om det, at de fleste som ender med nervøse hunde, er gået på kompromis med de forkerte ting - de har ikke villet vente på et kuld, de har valgt ud fra farve eller har købt en hovsa-hund (som min blanding). Og så er der givetvis også hunde, som bare er totalt misforståede, og derfor i sig selv ikke fejler noget, men som bare er havet hos folk der ikke aner en dyt om racen, og som derfor får en uhensigtsmæssig adfærd smiley


  • #22   14. mar Hvor er jeg enig Anne!

  • #23   14. mar Sådan helt down to basics: For at kunne lave mentalt robuste hvalpe så skal man lade være med avle hunde med dårlige afreaktioner. Dårlige afreaktioner betyder at hunden ikke særlig nemt ryster en ubehagelig oplevelse af sig, men bære den med sig. Der er virkelig mange opdrættere og hundeejere, der ikke forstår det. De tror at det er normalt at Fido bliver lidt nervøs når man møder en rollator fordi Fido engang blev forskrækket af sådan en.
    Her er mentalbeskrivelsen faktisk ret nyttig. Skid hul i alt det med jagtinstinkter osv. Det vigtigste er at se på om hunden kan afreagere de forskrækkelser den udsættes for. Det er OK at en hund bliver forskrækket, men den skal kunne tåle det. Dvs. den skal kunne komme videre fra det.
    Mht reserverethed vs usikkerhed. Så er det to meget forskellige ting. Penny er reserveret (ikke ualmindeligt i gamle brugslinier). Hun gider ikke fremmede, så hun tager ikke kontakt og ignorere dem rimelig hårdt. Reserverethed er en lidt pudsig egenskab og handler nok mere om kraftigt flokinstinkt - altså hvem er min flok og hvor interesseret er jeg i andre end min egen flok.
    Usikkerhed handler mere om hvor meget en hund hviler i sig selv og hvor meget pres den kan klare.
    Der er desværre rigtig mange - både hundejere og opdrættere - der forveksler en uadreagerende hund med en selvsikker hund. Intet kan næsten være mere forkert. Og dermed avler man rask væk på usikre hunde, der er jo typisk manglende evne til at klare et lille pres, der får hunde til at fx reagere med udfald mod andre hunde. Kombineret med dårlige afreaktioner har man det som desværre er virkeligheden for rigtig mange helt almindelige familiehunde; de skal have massere af træning i at kunne kapere det miljø de lever i.


  • #24   14. mar Anne.

    Men det er vel ikke så meget anderledes med sind som med fysikken, men lige som det kan være rart at ha noget bevis på at avls hundene er sunde og uden arvelige sygdomme, så er det vel også sådan med sindet.
    Og hvis en Border collie kan hyrde perfekt selvom den har et skrøbeligt sind, hvordan skal man som købere så kunne vurdere om det er en sund avls hund og er der virkelig ingen muligheder for at teste en hunds psyke?

    Tænker det er ret afgørende for forskellige typer anvendelser af hunde, at man kan spore sig ind på nogle sunde kuld, bla til fører og service hunde, de må jo teste på en eller anden måde, om en given hvalp fungere i forhold til bestemte krav.

    I mit hoved, uden at ha særlig meget viden om det, er det bare psyken der er den vigtigste, lige gyldig hvad hunden skal bruges til, så koster det bare rigtig meget at gå og være stresset eller angst.


  • #25   14. mar Maya - Problemet er, at visse typer af adfærd kan springe generationer over. Man kan have mentalt stabile forældre, der alligevel får hvalpe, som absolut ikke er det.

    Der er en whippethan som blev brugt temmelig meget for år tilbage, i de fleste af de kuld, som han er far til er der 1-2 hvalpe som har elendig afreaktion og slet ikke er i stand til at slappe af.

    De hvalpe bliver typisk aflivet i en tidlig alder fordi psyken hos hunden er så dårlig, at den er nærmest umulig st leve med. Nogle af hundene har været så stressede, at de har udviklet kronisk bugspytkirtelbetændelse i en meget tidlig alder og det så har været den, der indirekte har været årsag til aflivning.

    Jeg har haft to afkom med forskellige mødre efter pågældende hanhund på meget tæt hold, og fælles for begge er, at forældrene er mentalt stabile, problemet ligger længere tilbage i linjerne og problemerne folder sig først for alvor ud efter kønsmodning.

    Jeg har oplevet hunde med problemadfærd, hvor pågældende hanhund er tipoldefar og hvor forældrene er velfungerende.

    Det samme med min afdøde Alfa, velfungerende forældre, men farfar, viste sig at være voldsomt egetkønsaggressiv og selv mange generationer senere optræder der indimellem individer, med samme adfærd.

    Whippets skal ikke være egetkønsaggressive de skal kunne fungere uproblematisk i egen flok og da slet ikke i en grad, hvor alle fremmede hunde, som ikke lige sænker blikket skal dø og vi snakket ikke om usikre hunde.





  • #26   14. mar Og hvis en Border collie kan hyrde perfekt selvom den har et skrøbeligt sind, hvordan skal man som købere så kunne vurdere om det er en sund avls hund og er der virkelig ingen muligheder for at teste en hunds psyke?

    Hvis man er fåreopdrætter, og skal have en hund der er eminent til at flytte får, så er det jo dét der vægtes, og så er der bragende ligegyldigt, om hunden dør af skræk hvis den ser et barn, for det kommer den aldrig til.

    Igen, man må som køber sætte nogle kriterier, og så vælge ud fra det man kan SE og OPLEVE. At en hund har bestået en mentaltest, siger ikke nødvendigvis noget ift. det man vil bruge hunden til. Og så er en mentaltest jo et øjebliksbillede. Den siger intet om hvordan hunden reagerer efter prøven, næste gang den møder et "spøgelse" eller andet. Den siger noget om, hvad hunden gør til prøven (forudsat at mentalbeskriveren jo også kan aflæse hunden - min oplevelse er, at der kan være langt mellem snapsene, når der er tale om forskellige racer), men siger ikke noget om hunden generelt. Her ville jeg 1000 gange hellere se hunden i situationer, som relaterer sig til dét jeg vægter.

    Men hvis folk vil shoppe hund på nettet, og ikke ulejliger sig med at møde hunden i forskellige situationer, så er der jo en risiko for, at man har fået dannet sig det forkerte indtryk. Mentalbeskrivelse eller ej smiley

    Og så kan man købe en hvalp, som er det mest robuste væsen, som alligevel bliver ødelagt, fordi ejer ikke lader hvalpen udvikle sin psyke, pakker den ind i vat, presser den over evne eller alt mulig andet.


  • #27   14. mar Igen er jeg helt og aldeles enig med Anne, mentalbeskrivelse er ikke ret brugbare for ret mange, rigtig mange af dem der bruger dem, træner hunde i det de bliver udsat for

  • #28   14. mar Helt enig Anne

  • #29   14. mar Det klassiske eksempel er brugsracer, som havner hos folk, der ikke lige orker at bruge hundene. De er robuste i hovedet, men de er jo lavet til at arbejde, og deres manglende aktivitet viser sig som uhensigtsmæssig adfærd.

    Eller den lille selskabshund, som er efter sunde og mentalt stærke forældre, men som kommer til at leve som taskehund, og bliver pysset og nysset, og derfor tillærer sig en adfærd, som kun ejer synes er fed.

    Ingen af de hunde kommer fra trælse steder, men er havnet hos folk, der har skabt en adfærd - som hunden i øvrigt ville få meget få rosende ord for i en MB.

    Der er rigtig mange hundeejere, som har "problemhunde", som tilskriver det dårlig avl. Men i mange tilfælde er det alene ejers skyld, at hunden har udfordringer smiley


  • #30   14. mar Igen tusind tak fores svar.
    Det er et emne der fylder ret meget hos mig, ved ikke lige hvorfor.

    Og har altså ingen problemer med min hund, bare lige for at sige at der er ikke noget ,på den måde, personligt i min interesse for emnet.

    Nu har jeg set sådan nogle videoer på Facebook, kan ikke huske hvad det hedder, men det er sådan et motorik/aktiverings hal på Sjælland, hvor de også får besøg af hvalpe kuld, det er enormt interessant at se hvordan forskellige racer og hvalpe individer gebærder sig rundt, ville man kunne vurdere noget ud fra sådan noget,?
    Altså hvordan den enkelte hvalp opføre sig et fremmed sted fuld af alt muligt man kan kravle på og bide i, mm.


  • #31   14. mar Hvalpekuld bør ud og opleve den verden de skal leve i, det kan du bruge til noget, et ophold i en hal kan jeg i alt fald ikke bruge til noget.
    En tur på pakeringspladsen ved Føtex, en tur på stranden, i gågaden, langs legepladsen ved børnehaven og så videre, det kan man bruge;) hvalpe må gerne være forsigtige i første møde med nye ting, men de må ikke være rystende nervevrag som ikke kan bevæge sig rundt efter lidt tid.
    De skal ende med at være glade og have halerne i vejret, de skal blive nysgerrige og undersøge alt efter lidt tid;) det kan køberne også bruge, både til at se hvad hvalpene indeholder og til at se hvad der eventuelt skal arbejdes med smiley


  • #32   14. mar Maya, jeg bliver i tvivl om, hvad det egentlig er du spørger om? For der findes ikke én særlig opskrift til at sikre, at man får en mentalt stærk (voksen) hund. Der er mange skridt på vejen, og at hundens forældre er mentaltestet, har stillet i udstillinger og konkurrencer, at hunden som hvalp har været med en brandbil på udrykning, gør ikke nødvendigvis at hunden vokser op og er mentalt stærk. Det kræver gode gener, og det kræver en god opvækst. Arv og miljø - det ene kan ikke stå uden det andet.

  • #33   14. mar MB er ikke og bliver ikke en løsning der gør, at nu fødes der ikke nervøse hunde længere. Men der ER trods alt mange racer/hunde, der ikke er forbeholdt træningsentusiater, og som jeg ikke ville forvente blev trænet i MB-opgaverne, hvor denne derfor ville give et relativt retvisende resultat.
    Jagtdel osv ville jeg ikke kigge på, men som andre skrev, afreaktion ved forskrækkelser osv.

    Selvfølgelig bør man se forældre og i øvrigt så mange af familien som muligt.
    Men man møder jo typisk avlsdyrene hos opdrætter eller evt til en konkurrence/udstilling og dermed i omgivelser hunden er vant til eller trænet til og ikke i situationer, hvor man kan vurdere ret meget ift hvordan de tackle ukendte og evt lidt skræmmende oplevelser.
    - og de fleste købere er almindelige, ikke-nørdede familier, der ikke har brugt fem år på at opstøve alt information om linjerne, men blot har forelsket sig i racen og har fundet en opdrætter, der virker fornuftig, og så har de mødt morhund, og den var da vældig sød og rar. Hvis ellers der havde været åben adgang til hundeweb, havde mentaltesten været et fint redskab i den proces... ikke alene, men i tillæg til at møde hunde, tale med opdrætter osv.


  • #34   14. mar Anne. Ja det er måske lidt rodet og ikke så konkret.
    Jeg ville egentlig bare høre hvordan opdrætter sikre at de hvalpe de laver har et så godt og robust sind som muligt, der er mange der udstiller for at sikre at hunden er race typisk udenpå og der er nogle der tester deres avls hunde for race relateret sygdomme/lidelser, men hvad gøres der konkret for at sikre den robuste psyke, det synes jeg er lidt svært at finde svar på.

    Det er åbenbart heller ikke så entydigt hvad et godt sind er, og så bliver det jo ikke lettere at forholde sig til.


  • #35   14. mar 25#

    Faderen til en af mine tidligere hunde, havde afkom, der var mental ustabile. Det var også generationer tilbage, at den var gal. Heldigvis var der ingenting med min hund. Han havde en stærk psyke og var mental robust. Men desværre var en del af hans afkom meget skøbelige mentalt. Altså faderen.

    Når jeg vælger hvilken opdrætter, jeg køber mine hvalpe fra. Er det selfølgelig vigtig, at sundheden er i top. Hvalpene skal være nysgerrige og have mod på livet. De skal have prøvet, at være i fremmede omgivelser. To gange har jeg haft besøg af hele kullet. Den ene gang var det herhjemme, hvor de invaderede haven og lystig tog for sig af planterne, anden gang var det i sommerhuset , hvor de var med nede ved vandet. Nogle af dem, vovede endda at soppe. De var meget populære blandt de andre strandgæster, og var i hænderne på mange mennesker. Begge gange var de omkring 6-7 uger.
    Jeg gør også meget ud af, at når hvalpen er flyttet ind hos mig, at den ret hurtig kommer ud og oplever verden. Jeg gør meget ud af, at lade hvalpen kravle under og over små forhindringer. Gå gennem ting, der bevæger sig og også gerne må larme. Det kan være snore med hvor der er hængt ting, der rasler, klokker m.m. Hvalpene elsker det. Heldigvis har de opdrætter jeg har købt hvalpe fra alle været gode opdrætter. Så jeg har holdt mig til dem, jeg ved jeg kan stole på.
    I


  • #36   15. mar Jt.
    Lyder rigtig fint alt det du gør med hvalpene,
    Er det for at vurdere deres psyke eller er det en nødvendighed for at få selvsikre hvalpe?


  • #37   15. mar @33 - Helt enig.
    Mine oplevelse gennem mange år med Irske Terriers. Og mange år med udbredt mentalbeskrivelse af racen - på den anden side af Øresund - er at den rammer rimelig godt. Den er et udmærket redskab til at finde ud af om avlshundene nu også indeholder det de bør for at være racetypiske. Det er en race der typisk ikke rigtigt modtager nogen former for træning, men holdes udelukkende som familiehund. Enkelte bliver brugt til jagt og vildtspor, meeeeen det hører til sjældenhederne smiley I sverige har man brugt mentalbeskrivelse og BHP i racen i mindst 20 år. Det har kraftigt forbedret racen i Sverige, der havde fået lidt problemer med usikkerhed. Det ser man ikke mere i den svenske population.
    Det samme kunne sagtens gøre sig gældende i rigtig mange andre racer, hvis primære funktion er familiehund.


  • #38   17. mar Det er i høj grad genetisk men der er ikke rigtig krav om robusthed... og når folk selv vurdere egen hund kan de vurdere den bedre end den er. Andre øjne ser ofte mere sandt på ens egen hund...

    Man burde have en database hvor sindet indgik som fast målestok og hvor uvildige vurderede





Kommentér på:
Opdræt af mental robuste hvalpe

Annonce