Et deformt korsben, et bagben der forsvandt og en lille smule magi {{forumTopicSubject}}

For omkring halvanden måned siden fik Ellie kiropraktik, og få dage senere begyndte hun at halte på højre bagben. Hun kom til dyrlæge, som konstaterede at hun var øm i lænden og lysken, og dyrlægen tænkte forstrækning eller måske fibersprængning.

Da ro og smertestillende var overstået, var det blevet meget bedre, men alligevel var der episoder hvor hun var presset fysisk, og trak højre bagben op under sig.

Afsted til den helt store omgang røntgen, som afslørede et deformt korsben. I mit hoved tænkte jeg, at det selvfølgelig nok skulle gå over. Både fordi det sidder i den “ufarlige” ende af korsbenet, men også fordi hun jo har været symptomfri indtil for nyligt. Beskeden kom samtidig med beskeden om, at hun skal have fjernet en tand, og af grunde ingen ved, slog tanden mig mere ud.

Tanden er der endnu, og skal ud på tirsdag. Dét er jeg stadig i stykker over, og jeg hader at min smukke, smukke hund skal miste en hjørnetand

Men som en klog dame herinde skrev, er sådan et deformt korsben jo noget skidt. Som dagene gik, blev det faktisk ikke bedre med hendes symptomer i benet. Tværtimod. Jeg havde en lang snak med dyrlægen (som er ortopæd og kiropraktor), og beskeden var, at der ikke er andet at gøre end symptombehandling. Hun har nogle nerver i klemme, og det kan ikke nødvendigvis fikses. Hun har ikke ondt, så smertestillende har ingen effekt. Operation er ikke en mulighed, for så kan hun ikke være en aktiv hund mere. Så massage, fys og en blokade i lænden, for at forsøge at genoprette hvad det nu end var, hun havde pakket sin deformitet ind i.

Jeg lavede et opslag i en dyrlægegruppe for at høre om erfaringer, og en brugshundedame skrev en pb til mig. Hendes hund havde haft det samme, og hun havde fået lavet KST på hunden, som efter et par behandlinger var fit for fight. Jeg havde jo ikke noget at miste, så jeg gik på jagt efter den bedste KST-behandler. Hende fandt jeg i Børkop - Clinic Canis.

Det var helt crazy at se behandlingen. Jeg er jo ikke sådan til det alternative, men på et tidspunkt kan jeg se hvordan Ellies ansigtsudtryk ændrer sig fuldstændig, og KST-behandleren siger i det samme, at hun lige fik løsnet op for nogle kanaler. Ej, det var så skørt, at havde jeg ikke selv set det, ville jeg ikke have troet det

Vi kørte derfra og ned på stranden til en kort tur, og jeg kunne allerede der se at Ellie gik meget bredere på sine bagben. De næste dage blev hun holdt i ro med korte ture i kort snor. Det kostede en led omgang seneskedebetændelse (mig), en opblussen af tennisalbue (også mig) og en meget frustreret pige (Ellie).

Men endelig måtte hun lave lidt igen Hun fik lov til selv at vælge til og fra, og da hun hoppede op i sansegyngen på legepladsen, var jeg klar over at noget var rigtigt

Hun har endnu ikke sprunget i træning. I overmorgen skal hun opereres, og må så ikke lave noget den første uge. Og den 27. skal hun have 2. runde KST.

Men i dag løb hun eftersøgning. En hel en af slagsen, med fuld smadder, gejst og glæde Og vigtigst af alt, nul reaktion fra korsbenet og bagbenet

Jeg har afbestilt blokaden. Og hundehvalpen, som jeg havde bestilt, i fald Ellie ikke kunne blive en aktiv trænings- og konkurrencehund igen. Jeg var ret afklaret med, at hun ikke kan eller skal være kælehund - dét har hun ikke temperament til. Hun skal bruge sit krudt, og det kan man ikke med et bagben der ikke virker.

Men nu virker det til at gå den rigtige vej. Jeg glæder mig til operationen er overstået og hun kan få sin 2. runde KST. Og så glæder jeg mig til at vi kan give den gas igen sammen Jeg er slet ikke færdig med Ellie, og hun er heldigvis ikke færdig med mig

Og ud over at dele min jubel med jer, vil jeg bare give mine varmeste anbefalinger til KST, og særligt til Clinic Canis