Kenia og Vilma igen igen Kenia og Vilma igen igen

Så har jeg allersødeste Kenia hjemme igen et par dage. Åh, hvor jeg nyder hende men det nager mig samtidig, at jeg ikke kan finde ud af, om det er en dårlig idé, at hun er hos mig indimellem - dårlig for hende og/eller dårlig for Vilma.

Alt ånder ro og idyl hjemme. På ture er Vilma på vagt, og hun tager ikke sine vanlige vilde løbeture. Kenia er heller ikke 100% afslappet. Begge vil så gerne lege, men jeg tør ikke lade dem gøre det, når vi er ude - aner ikke, om Kenias leg bliver til overfald

Mine hundevenner, som jeg lige mødte i dag, synes helt tydeligt, at det er idiotisk af mig, at jeg tager Kenia hjem indimellem. Det ER det måske også. Måske er det helt hen i vejret, men jeg tænker, at det er dejligt for hende at få nogle lidt mere aktive dage hos Vilma og mig indimellem - og tænk hvis de to kunne lege uden problemer også på ture?
Og ja, det er også en lille smule fordi jeg savner hende
Det var så fantastisk at opleve et Kenia-flip i morges. Hun STYRTEDE rundt - fra stue til soveværelse til have og så soveværelse igen og op i sengen, hvor hun kastede sig rundt i dynerne og ville lege (nu skal jeg have skiftet sengetøj! )

Jeg elsker mine to hunde, men jeg bliver nødt til fuldt og helt at erkende, at det aldrig kommer til at gå, at de bor sammen. Jeg skal droppe det der lillebitte håb, der bare ikke gider gå væk - og måske også droppe at have Kenia hjemme indimellem.
Egentlig vil jeg ikke spørge om noget med denne tråd - men gerne have tanker og kommentarer

Billedet illustrerer problematikken på ture ret godt.