Hvad er der galt med hende? Hvad er der galt med hende?

Åh, jeg er frustreret!!! Og beklager at det bliver langt

Dorit er 11,5 år gammel. Hun er på librela og cartrophen, og hun får dagligt smertestillende (Onsior), fordi hun er ved at være slidt.

Hun fik for nogle år siden konstateret lavt stofskifte, men jeg måtte opgive at medicinere hende for det, fordi hun havde så mange bivirkninger. I dag er hun på vådfoder og BARF, og siden hun er kommet på librela og cartrophen for et halvt års tid siden, har hun tabt sig 2 kg.

Hun spiser godt, både mad og godbidder. Hun er glad, og går gerne med på ture, og hun tager også stadig sine ollekolle-spurteture hvor hun selv synes hun er ren ninja Fysisk virker hun i god form.

Hun er en bestemt dame, men har altid haft en grænse. Bliver grænsen overskredet, bliver hun meget ked af det, og begynder at ryste. Hun er generelt ikke bange, men alligevel er der ting der kan trigge hende, og så går hun over i at ryste. Hun vil gerne gemme sig, når hun er så ked af det at hun ryster. Og hun vil helst gemme sig væk fra mig, fx under en fjern busk i haven.

For et par uger siden, oplevede jeg at hun var ked af det og rystede når jeg tog på arbejde. Jeg kunne jo se at hun var både glad, rolig og tryg når jeg kom hjem igen, og hun havde spist sin alene hjemme-haps. Det er nu gået i sig selv, og hun er tilbage til at være ligeglad med at jeg går.

Nu til problemet. Den sidste uges tid eller halvanden, er hun vågnet om natten og har brokket sig. Hun vil ned fra sengen, og jeg løfter hende ned. Nogle gange er hun gået ind i sofaen og har sovet, og har ligget der når jeg er stået op. Andre gange vandrer hun lidt frem og tilbage. Det er en smule belastende, for hun skal have tændt lys for at bruge rampen op i sengen, så hun vækker mig. Nogle gange er hun frem og tilbage fra sengen 2-3 gange på en nat. Når så hun er tilbage i sengen, kan hun finde på at snakke. Sådan en blanding mellem "nus mig"-snak og "skrid søster"-snak. Ellie er ikke i nærheden af hende, så der er igen grund til at hun beder Ellie om at skride. Hvis jeg nusser hende synes hun at det er ok, men det får hende ikke til at falde til ro.

I nat kravlede hun så helt op på min hovedpude, og forsøgte at kravle over mit hoved. Jeg tændte lyset, og hun så helt forvirret ud. Hun lagde sig klods op af min hovedpude, og lå og rystede. Jeg forsøgte at nusse og berolige, men det hjalp ikke. Jeg endte med at give hende en dosis Tessie i håb om at vi begge kunne få sovet lidt. Det virkede nogenlunde.

Der ér ikke noget at være bange for. Der er ingen lyde, lysglimt eller noget som helst andet, som kan gøre at hun skal blive bange eller ked af det. Men der foregår noget i hende, som er virkelig sært. Hun har altid haft en meget solidt sovehjerte, og er normalt ikke til at drive ud af sengen, og slet ikke om natten.

Hun skal ud og have sin indsprøjtning senere på ugen, og jeg tænker at jeg vil starte med at bede om en blodprøve. Umiddelbart vurderer jeg ikke at øjne eller ører fejler noget - hun kan høre hvis jeg tygger på en vingummi i den anden ende af huset, og hun kan se gennem terrassedøren hvis pindsvinet mosler rundt langs hækken 15 meter væk.

Er der nogen der har oplevet noget lignende? Jeg er helt blank på hvad der kan være galt, ud over hvis hun er enten fysisk syg eller simpelthen er ved at være dement. Jeg synes det er sært at det kun viser sig om natten, og at hun på alle andre områder er glad og frisk.

Nogle bud?