Smil gennem tårer Smil gennem tårer
Det her bliver ét af de virkelig svære opslag, som til gengæld bliver langt!.
For godt tre måneder siden kom JohnJohn og Nimbus op at slås.
De havde inden da haft lidt "hanhunde-skærmydsler", men kun en masse lyd og ballade i meget meget korte sessioner, der kunne stoppes verbalt af mig, og som de rystede af sig med det samme, hvorefter der var fred i ugevis.
Det skete kun, når de var lidt for meget oppe at køre, når vi skulle ud på marken.
Men pludselig var det alvor.
En onsdag kom de i slåskamp inde i huset, mens jeg sad stille og roligt med min morgenmad - og fra da af, har de ikke kunnet se hinanden, uden at forsøge at begynde en slåskamp.
De har været adskilt 24/7 lige siden, så de kun har kunnet "slås", gennem gitter, hegn osv. For det meste har de kunnet lægge sig og slappe af, når de var adskilt af gitter og "bufferzone".
I mellemtiden har jeg prøvet ALT!
De er tjekket hos dyrlæge og KST, for at sikre, at der ikke er smerter involveret.
DAP og Aptus Relax er afprøvet.
Adfærdsbehandling for at sikre at stressniveauet ikke eskalerede.
Hjælp fra ekstra person, så de - indimellem - kunne få fælles gåture med den afstand, der var nødvendig.
Kemisk kastraktion af først den ene - og få uger efter også den anden.
Men intet har for alvor hjulpet.
Konsekvensen har været, at de helt konkret kun har kunnet få halvt så meget tid hver især med mig, som de har været vant til.
At de er blevet påvirkede af, at opleve at blive "lukket væk" fra flokken (af ren og skær nødvendighed) både ifm. aftenhygge i sofaen, på gode lange gåture, og ikke mindst om natten.
At bilen er blevet omdannet til et fort, for at kunne holde dem mest muligt adskilt og afskærmet fra hinanden.
Der har været småbitte lyspunkter indimellem, fx. på de fælles gåture, hvor de har kunnet være rimeligt tæt, uden det er gået galt. Men de har været få, og der har været lang tid imellem dem.
Jeg har nok længe vidst, at ingen af os var tjent med at fortsætte på den her måde, men at træffe den svære beslutning om, at én af dem skulle flytte har været helt ubærlig for mig.
I går var min bedste veninde på besøg, og vi fik talt det hele igennem.
Konklusionen blev (og kunne kun blive) at de ikke længere skal leve under samme tag.
Da jeg under ingen omstændigheder følte, jeg kunne vælge mellem dem, ville jeg lade det være op til, hvem der kunne findes det mest egnede hjem til (de har vidt forskellige behov)
Heldigvis rakte min søster omgående ud, og har tilbudt at overtage Nimbus. Så han flytter derhjem i weekenden.
Det bliver utroligt godt for dem begge to, er jeg sikker på.
Og også for Sheena, JohnJohn og mig, der kan få en velfungerende dagligdag igen.
Jeg er megaked af det - men samtidig også utroligt taknemmelig for, at den her løsning er fundet.
Men hold nu op hvor kommer jeg til at savne min lille, sjove, kærlige, smukke skygge!
feb 2013
Følger: 8 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 86 Svar: 7.619
okt 2023
Følgere: 125 Emner: 30 Svar: 3.941
Hvor er det godt, at din søster kan og vil tage Nimbus. På den måde forsvinder han ikke ud af dit liv - som min Kenia ikke er forsvundet ud af mit. Men I kan få ro på flokken, og du behøver ikke bekymre dig ustandselig, som du gør nu.
Mange varme tanker
jun 2007
Følger: 11 Følgere: 26 Hunde: 5 Emner: 107 Svar: 6.381
Vi har selv prøvet det nogle gange (både hanner og tæver), og der er bare ikke andre optimale løsninger. Jeg trøster mig med, at hundene ret hurtigt kommer videre. Det er klart os det gør ondt på.
Herligt at han kunne blive i familien, og så så tæt på. Du mister ham ikke helt
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 95 Hunde: 4 Emner: 958 Svar: 18.106
Men hvor er det når det nu er, dejligt, for jer begge (Karina og Isabelle) at folk I kender, stoler kan tage over, og I ikke skal ud og have den usikkerhed at hunden skal til vildt fremmede .. Bonus er at I kan se, røre og dufte indimellem ..
Så allerbedste løsning på en lorte situation..
respekt for at prøve hvad I kunne og så tage den helt rigtige konsekvens ..
aug 2007
Følger: 40 Følgere: 81 Hunde: 8 Emner: 518 Svar: 12.619
Jeg har også selv prøvet det før - med to tæver - men SLET slet ikke i det omfang, som mellem Nimbus og JohnJohn.
Lanka og Punktum røg i slagsmål indimellem, primært hvis de netop havde været adskilt, så hvis vi bare håndterede de situationer fornuftigt, så havde de en fin hverdag samme.
Men dengang lovede jeg faktisk mig selv, at jeg aldrig ville byde hverken mig eller to hunde den situation igen.
Jeg må bare indrømme, at det undrer mig, at det kom så pludseligt. JohnJohn er fyldt tre år, og de har levet, leget og puttet som bedste venner 99% af tiden, frem til det øjeblik, hvor det hele bare eksploderede.
Og det er ikke fordi én af dem pludselig er blevet eget-køns-aggressiv.
De fungerer begge to helt uproblematisk sammen med alle andre hanhunde, de møder på deres vej.
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 95 Hunde: 4 Emner: 958 Svar: 18.106
jul 2009
Følger: 25 Følgere: 38 Hunde: 4 Emner: 82 Svar: 3.613
Men hvor er det dog dejligt for dig - og Isabelle - at hunden/e kommer videre til et godt sted
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 75 Svar: 4.934
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 31 Svar: 5.515
Og det er virkelig en forfærdeligt situation. Heldigvis at din søster trådte til. jeg går ud fra, at hun kender Nimbus godt, og du får mulighed for at se ham løbende.
Den mulighed havde jeg ikke. Jaffa, som var den hund, der gav de fleste problemer, var ikke en hund, jeg følte mig tryg ved at give videre med mindre, det var til nogen, jeg kendte virkelig godt, og som kendte Jaffa virkelig godt. Og der var ikke nogen, der opfyldte de kriterier, der havde lyst eller mulighed for at overtage hende.
Den anden tæve, Celtia, fungerede perfekt med resten af flokken, og jeg var under alle omstændigheder egoistisk nok til at sige, at hende vil jeg simpelthen ikke af med.
Så jeg levede 3 år med 2 adskilte tæver, og det meste af tiden fungerede det ok, men det var jo ikke ideelt. Der var hele tiden den der dårlige samvittighed over, at en af hundene var lukket væk. Jeg fik tremmedøre, så de var ikke helt så adskilte fra os andre, som hvis det havde været udfyldte døre. Den, der var lukket væk, kunne hele tiden se og høre os andre, men alligevel følte jeg hele tiden, at der var en der ikke fik tid nok.
Det endte dog med et par uheld, hvor de røg sammen og var voldsomt svære at skille ad og fik skadet hinanden temmelig meget. Så efter 3 år blev Jaffa aflivet, og hold da op en ro der faldt over resten af flokken. Vi havde alle været mere stresset over situationen, end jeg havde været klar over.
Jaffa blev 9 år, havde lidt begyndende gigt, men var ellers sund og rask, så en voldsom svær beslutning at tage, men ingen tvivl om at det var den rigtige beslutning.
sep 2020
Følgere: 30 Emner: 48 Svar: 926
Og sikke en god løsning, når det ikke kunne være anderledes
mar 2009
Følger: 67 Følgere: 135 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 159 Svar: 12.794
Jeg håber I genfinder melodien alle sammen i de nye rammer
okt 2010
Følger: 17 Følgere: 48 Hunde: 10 Emner: 79 Svar: 8.059
Det er bare noget møg, når man har hunde, som ikke kan enes, men jeg er sikker på at det bliver godt for jer alle.
jan 2006
Følger: 2 Følgere: 81 Hunde: 5 Annoncer: 1 Emner: 359 Svar: 14.635
Drømmescenarie, midt i alt det triste over, at de lige pludselig ikke kunne sammen mere.
Kram herfra
dec 2012
Følger: 35 Følgere: 261 Hunde: 2 Emner: 35 Svar: 3.511
mar 2011
Følger: 7 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 25 Svar: 1.968
aug 2007
Følger: 40 Følgere: 81 Hunde: 8 Emner: 518 Svar: 12.619
Og et ekstra kram til dig Lene - det ER bare stressende og opslidende, at skulle leve med,, men det gør mig ondt, at det endte med aflivning, når I havde kæmpet så længe!!
Jeg var ude og aflevere ham i går, og selvom jeg har fortrudt ca. 500 gange, så bliver det SÅ godt, for dem begge to.
Min søster havde naturligvis shoppet godbidder, og havde pakket hele den ene sofa (som er i smukt gyldent læder) ind i et tæppe. Den sofa, hun normalt selv sidder i (når hun endelig sidder), så de kunne have den sammen.
Hun har også spurgt meget ind til, hvilken træning, hun kan/skal gå til med ham, for når han godt kan lide at træne, og er vant til det, så skal han naturligvis fortsætte med det.
Jeg har anbefalet, at de starter op på noget helt nyt sammen.
Gerne noget, hvor han kan bruge sine kompetencer fra LP og agility, så jeg tror det ender med Hoopers eller rally.
Medmindre hun får blod på tanden, så jeg kan lokke hende ud i DCH-programmet.
DET tror jeg, de begge ville synes var sjovt
Vi har lige nu en aftale om, at han bor hos hende "midlertidigt", mens vi håber på et mirakel, men er også begge indstillet på, at det kan blive permanent.
dec 2018
Følger: 21 Følgere: 18 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 1.644
Kram
aug 2007
Følger: 40 Følgere: 81 Hunde: 8 Emner: 518 Svar: 12.619
feb 2013
Følger: 8 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 86 Svar: 7.619
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 95 Hunde: 4 Emner: 958 Svar: 18.106
Smil gennem tårer