1.125 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 20 Svar

Smil gennem tårer Smil gennem tårer

Det her bliver ét af de virkelig svære opslag, som til gengæld bliver langt!.

For godt tre måneder siden kom JohnJohn og Nimbus op at slås.

De havde inden da haft lidt "hanhunde-skærmydsler", men kun en masse lyd og ballade i meget meget korte sessioner, der kunne stoppes verbalt af mig, og som de rystede af sig med det samme, hvorefter der var fred i ugevis.
Det skete kun, når de var lidt for meget oppe at køre, når vi skulle ud på marken.

Men pludselig var det alvor.

En onsdag kom de i slåskamp inde i huset, mens jeg sad stille og roligt med min morgenmad - og fra da af, har de ikke kunnet se hinanden, uden at forsøge at begynde en slåskamp.

De har været adskilt 24/7 lige siden, så de kun har kunnet "slås", gennem gitter, hegn osv. For det meste har de kunnet lægge sig og slappe af, når de var adskilt af gitter og "bufferzone".
I mellemtiden har jeg prøvet ALT!
De er tjekket hos dyrlæge og KST, for at sikre, at der ikke er smerter involveret.
DAP og Aptus Relax er afprøvet.
Adfærdsbehandling for at sikre at stressniveauet ikke eskalerede.
Hjælp fra ekstra person, så de - indimellem - kunne få fælles gåture med den afstand, der var nødvendig.
Kemisk kastraktion af først den ene - og få uger efter også den anden.

Men intet har for alvor hjulpet.
Konsekvensen har været, at de helt konkret kun har kunnet få halvt så meget tid hver især med mig, som de har været vant til.
At de er blevet påvirkede af, at opleve at blive "lukket væk" fra flokken (af ren og skær nødvendighed) både ifm. aftenhygge i sofaen, på gode lange gåture, og ikke mindst om natten.
At bilen er blevet omdannet til et fort, for at kunne holde dem mest muligt adskilt og afskærmet fra hinanden.

Der har været småbitte lyspunkter indimellem, fx. på de fælles gåture, hvor de har kunnet være rimeligt tæt, uden det er gået galt. Men de har været få, og der har været lang tid imellem dem.

Jeg har nok længe vidst, at ingen af os var tjent med at fortsætte på den her måde, men at træffe den svære beslutning om, at én af dem skulle flytte har været helt ubærlig for mig.
I går var min bedste veninde på besøg, og vi fik talt det hele igennem.
Konklusionen blev (og kunne kun blive) at de ikke længere skal leve under samme tag.
Da jeg under ingen omstændigheder følte, jeg kunne vælge mellem dem, ville jeg lade det være op til, hvem der kunne findes det mest egnede hjem til (de har vidt forskellige behov)

Heldigvis rakte min søster omgående ud, og har tilbudt at overtage Nimbus. Så han flytter derhjem i weekenden.
Det bliver utroligt godt for dem begge to, er jeg sikker på.
Og også for Sheena, JohnJohn og mig, der kan få en velfungerende dagligdag igen.

Jeg er megaked af det - men samtidig også utroligt taknemmelig for, at den her løsning er fundet. smiley

Men hold nu op hvor kommer jeg til at savne min lille, sjove, kærlige, smukke skygge!


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Der kommer ikke vand ud af vandhanen ved vasken. 2.000 kr.
  • Opsætning af hylder 900 kr.
  • hænge gardiner op 450 kr.
  • Rep. af kabelbrud på Alko robot der melder fejl CN010. Brud er fundet men forsøg selv fejler 400 kr.
  • Sette opp beslag til gardin 1.800 kr.
  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Smil gennem tårer
  • #1   26. jun Årrrhh for pokker Karina smiley Det er da virkelig trist at hører. Det er nærmest ubærligt når ens hunde ikke kan finde ud af det sammen (har haft to tæver der ikke kunne sammen). Men det lyder trods alt somom du har fundet en fin løsning smiley

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 125 Emner: 30 Svar: 3.941
    #2   26. jun Jeg græder lidt for dig nu, Karina. For dig og for mig selv, som har været igennem noget, der ligner for så kort tid siden.
    Hvor er det godt, at din søster kan og vil tage Nimbus. På den måde forsvinder han ikke ud af dit liv - som min Kenia ikke er forsvundet ud af mit. Men I kan få ro på flokken, og du behøver ikke bekymre dig ustandselig, som du gør nu.
    Mange varme tanker smiley smiley smiley


  • #3   26. jun Åh det er simpelthen SÅ hårdt smiley
    Vi har selv prøvet det nogle gange (både hanner og tæver), og der er bare ikke andre optimale løsninger. Jeg trøster mig med, at hundene ret hurtigt kommer videre. Det er klart os det gør ondt på.
    Herligt at han kunne blive i familien, og så så tæt på. Du mister ham ikke helt smiley


  • #4   26. jun næst efter at miste sin hund må det scenarie at ens hunde ikke kan have den hverdag sammen man drømte om være det værste at opleve .. jeg har kun prøvet det i en kort periode med Nova 22 mdr, da Ipsen kom som helt lille hvalp .. heldigvis var løsningen her sterilisation .. jeg er dybt taknemmelig for ikke at jeg ikke kom ud i det umulige valg ..

    Men hvor er det når det nu er, dejligt, for jer begge (Karina og Isabelle) at folk I kender, stoler kan tage over, og I ikke skal ud og have den usikkerhed at hunden skal til vildt fremmede .. Bonus er at I kan se, røre og dufte indimellem ..

    Så allerbedste løsning på en lorte situation..

    respekt for at prøve hvad I kunne og så tage den helt rigtige konsekvens ..


  • #5   26. jun Tak for jeres søde ord, støtte og omtanke. Det er meget meget værdsat smiley

    Jeg har også selv prøvet det før - med to tæver - men SLET slet ikke i det omfang, som mellem Nimbus og JohnJohn.
    Lanka og Punktum røg i slagsmål indimellem, primært hvis de netop havde været adskilt, så hvis vi bare håndterede de situationer fornuftigt, så havde de en fin hverdag samme.
    Men dengang lovede jeg faktisk mig selv, at jeg aldrig ville byde hverken mig eller to hunde den situation igen.
    Jeg må bare indrømme, at det undrer mig, at det kom så pludseligt. JohnJohn er fyldt tre år, og de har levet, leget og puttet som bedste venner 99% af tiden, frem til det øjeblik, hvor det hele bare eksploderede.
    Og det er ikke fordi én af dem pludselig er blevet eget-køns-aggressiv.
    De fungerer begge to helt uproblematisk sammen med alle andre hanhunde, de møder på deres vej. smiley smiley


  • #6   26. jun det er jo lidt som Isabelle, det kom jo heller ikke fra start ..

  • #7   26. jun Øv, Karina. Det er hæsligt, når to hunde ikke kan enes.
    Men hvor er det dog dejligt for dig - og Isabelle - at hunden/e kommer videre til et godt sted smiley


  • #8   26. jun Kæmpe kram! Det er svært men lyder som en god løsning:)

  • #9   26. jun Åh Karina, det gik lige i hjertet, for jeg har også stået i situationen.

    Og det er virkelig en forfærdeligt situation. Heldigvis at din søster trådte til. jeg går ud fra, at hun kender Nimbus godt, og du får mulighed for at se ham løbende.
    Den mulighed havde jeg ikke. Jaffa, som var den hund, der gav de fleste problemer, var ikke en hund, jeg følte mig tryg ved at give videre med mindre, det var til nogen, jeg kendte virkelig godt, og som kendte Jaffa virkelig godt. Og der var ikke nogen, der opfyldte de kriterier, der havde lyst eller mulighed for at overtage hende.
    Den anden tæve, Celtia, fungerede perfekt med resten af flokken, og jeg var under alle omstændigheder egoistisk nok til at sige, at hende vil jeg simpelthen ikke af med.

    Så jeg levede 3 år med 2 adskilte tæver, og det meste af tiden fungerede det ok, men det var jo ikke ideelt. Der var hele tiden den der dårlige samvittighed over, at en af hundene var lukket væk. Jeg fik tremmedøre, så de var ikke helt så adskilte fra os andre, som hvis det havde været udfyldte døre. Den, der var lukket væk, kunne hele tiden se og høre os andre, men alligevel følte jeg hele tiden, at der var en der ikke fik tid nok.

    Det endte dog med et par uheld, hvor de røg sammen og var voldsomt svære at skille ad og fik skadet hinanden temmelig meget. Så efter 3 år blev Jaffa aflivet, og hold da op en ro der faldt over resten af flokken. Vi havde alle været mere stresset over situationen, end jeg havde været klar over.

    Jaffa blev 9 år, havde lidt begyndende gigt, men var ellers sund og rask, så en voldsom svær beslutning at tage, men ingen tvivl om at det var den rigtige beslutning.


  • CM
    CM Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 30 Emner: 48 Svar: 926
    #10   26. jun Et stort Kram, bare et kram smiley

    Og sikke en god løsning, når det ikke kunne være anderledes smiley


  • #11   26. jun Sikke en god løsning på en super svær situation.
    Jeg håber I genfinder melodien alle sammen i de nye rammer smiley


  • #12   26. jun Et kram herfra smiley

    Det er bare noget møg, når man har hunde, som ikke kan enes, men jeg er sikker på at det bliver godt for jer alle.


  • #13   27. jun Hvor er det dog bare en superløsning du fandt - han er ude af flokken, men stadig en del af dit liv.
    Drømmescenarie, midt i alt det triste over, at de lige pludselig ikke kunne sammen mere.

    Kram herfra smiley


  • #14   28. jun Karina sikke en hård men rigtig beslutning smiley

  • #15   29. jun Øv, en hård situation at stå i smiley , men det lyder helt bestemt som om, at du er endt med at finde den bedste løsning, selvom jeg kan forestille mig, at det må have været rigtig svært.

  • #16   30. jun Tak for alle jeres søde ord og kram.
    Og et ekstra kram til dig Lene - det ER bare stressende og opslidende, at skulle leve med,, men det gør mig ondt, at det endte med aflivning, når I havde kæmpet så længe!!

    Jeg var ude og aflevere ham i går, og selvom jeg har fortrudt ca. 500 gange, så bliver det SÅ godt, for dem begge to.
    Min søster havde naturligvis shoppet godbidder, og havde pakket hele den ene sofa (som er i smukt gyldent læder) ind i et tæppe. Den sofa, hun normalt selv sidder i (når hun endelig sidder), så de kunne have den sammen.
    Hun har også spurgt meget ind til, hvilken træning, hun kan/skal gå til med ham, for når han godt kan lide at træne, og er vant til det, så skal han naturligvis fortsætte med det.

    Jeg har anbefalet, at de starter op på noget helt nyt sammen.
    Gerne noget, hvor han kan bruge sine kompetencer fra LP og agility, så jeg tror det ender med Hoopers eller rally.
    Medmindre hun får blod på tanden, så jeg kan lokke hende ud i DCH-programmet.
    DET tror jeg, de begge ville synes var sjovt smiley

    Vi har lige nu en aftale om, at han bor hos hende "midlertidigt", mens vi håber på et mirakel, men er også begge indstillet på, at det kan blive permanent. smiley


  • #17   30. jun Det må være utrolig hårdt. smiley Men det er jo for alles bedste smiley Og især når du har muligheden for så fin en løsning smiley
    Kram


  • #18   1. jul Tak AG smiley

  • #19   1. jul Det lyder somom i har fundet den bedste løsning i overhovedet kunne på en virkelig dårlig situation smiley Jeg krydser fingre for at i allesammen bliver glade for den og at din søster og Nimbus finder melodien og bliver rockerseje sammen smiley smiley smiley

  • #20   1. jul er sikker på det bliver rart for alle når lige du vænner dig til han er ved din søster og du nu er den der kommer på besøg ..

Kommentér på:
Smil gennem tårer

Annonce