Det svære valg {{forumTopicSubject}}

Karla er kommet til mig i maj og der hvor hun kom fra, havde hun aldrig været ude og gå aldrig set andre hunde, simpelthen ikke oplevet noget, jeg blev tilbudt karla, og hun slugte bare mit hjerte.....

hun var meget sky, gøede og knurrede ad andre mennesker, og ville ikke hilse på andre end mig og noah...

hun begyndte så at hyle når hun var alene hjemme og jeg fik en masse klager.... jeg kontaktede LIllen og vi aftalte at hun skulle være hos LIllen i en uge så hun kunne proppe noget selvtillid på hende.... og vi kunne få styrket hende i at være alene hjemme....
det gik rigtig godt og hun kunne være alene i op til 8 timer....

jeg blev så arbejdsløs i september og arbejdede ikke i en måned, og hold da man bliver doven.... så jeg glemte alene hjemme træningen....

da jeg så fra den ene dag til anden fik arbejde skulle vi jo igang med alenehjemme træningen og det gik rigtig godt den første uge, hvor hun var alene først en halv time, dagen efter en time og sådan fortsatte det.... ugen efter gik jeg nok for hurtigt frem, så den ene dag havde hun hylet og der har så været en inde i min have og banke på min terrassedør, det har skræmt Karla fra vid og sans, og jeg var helt fortvivlet over hvad jeg skulle... hun kunne sagtens være alene hjemme hos mine forældre, men ikke hos mig... og det var bare ikke en løsning i længden at hun var hos mine forældre når jeg var på arbejde....

jeg kontaktede derfor LIllen igen, så vi kunne ligge en plan for hvad vi skulle gøre, vi blev enige om at hun skulle ned til LIllen igen, og så måtte vi se hvordan det hele gik fremad....
det fik hurtigt op for Lillen at Karla var røget meget tilbage i forhold til hvor at hun var sidste gang hun var dernede...

vi snakkede meget frem og tilbage om hvad næste skridt var, og hver gang jeg var nede og besøge hende, gik det mere og mere op for mig at Karla havde det ok hos mig men fulstændig optimalt hos Lillen, og det er jo ikke til at have en hund gående, som man ved ikke har det optimalt....

jeg har lige fra starten af hele forløbet sagt at hvis jeg en dag ikke skulle have karla mere skulle hun aflives elller ned til LIllen (hvis hun ville have hende)
hun skulle ihvertfald ikke ud til et tredje menneske, hvor hun villle være panisk...

Lillen og mig besluttede at jeg prøvede at få Karla hjem igen, så jeg kunne se om der var bedring... så jeg hentede Karla, og lige så snart vi kørte derfra, havde jeg næsten allerede besluttet mig for at Karla skulle ned til lillen og bo....for hun hylede ligeså snart vi kørte fra Lillen.... hold op hvor jeg tudede hele vejen hjem.....

dagen efter hvor jeg havde sovet på det og jeg skulle ud og gå med Noah og Karla, trådte jeg ud af døren og Karla gik fuldstændig i baglås, hun gøede bare ud i den blå luft.... og der blev jeg fuldstændig afklaret om at hvis jeg gav hende til lillen, havde jeg truffet det rigtige valg....

mig og lillen mødtes så og hun fik så karla, og for hver dag der går blir jeg bare mere og mere bekræftiget i at det er det rigtige valg jegt har taget...

og hvis i ser billederne her som lillen har taget efter hun har fået hende, kan i også se at hun har det perfekte hundeliv.....

http://www.hundegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=13398

Jeg har ligget så mange nætter og grædt for tager jeg nu det rigtige valg....
men jeg er helt sikker...

og jeg kan da takke lillen for hold op hvor har jeg lært meget....