Gamle Blackie.. {{forumTopicSubject}}

I fredags sen aften kunne jeg høre en underlig lyd inde fra Blackie. Han lød som om har tyggede i noget. Jeg gik ind og kiggede, men kunne ikke finde noget. 2 minutter efter var lyden der igen, jeg tændte lyset og så et stort stykke tand ligge på gulvet. Det var en af hans kindtænder. Den store rovtand der var knækket. Nu er min mor heldigvis pensioneret tandlæge, så hun blev vækket med at brag, da jeg brasede ind til hende. Men hun kunne berolige mig med at der IKKE var hul ind til nerven. Pyha. Han var overhovedet ikke påvirket af det her i weekenden, men kl, 8 imorges hang jeg i røret til dyrlægen og vi blev enige om at jeg lige skulle kigge derned. Heldigvis for det, for tandspecialisten dernede sagde at den tand skulle ud, for den ville gøre mere skade end gavn. Så jeg måte, med blødende hjerte, aflevere gamle Blackie, rystende som et espeløv, på dyreklinikken, for de ville tage ham idag. Jeg kunne hente ham kl., 17.30........ NO way!!! Jeg henter ham før!!! Hvornår har du fri?? Glem det, jeg tager fri, når jeg kan hente ham!!! Så kl. 16 kørte vi ned og hentede ham. Holy shit, hvor han peb, da han så os. Vi blev begge så glade over at han har klaret narkose (12 år gammel) og operation at vi begyndte at tude:-))) Han har spist sin mad med stor fornøjelse og kom for 1 times tid siden og fortalte at han skulle have en rugbrød med leverpostej, fordi det var såååååååå synd for ham:-)))) Så det fik han. OG lovning på at sove i sengen de næste par nætter, så vi kan holde øje med, hvordan han har det. Men hvor ER jeg dårlig til det med at have syge hunde. Jeg kan SLET ikke tænke på andet hele dagen:-)) Og jeg NYDER når de er hjemme i "folden" igen. Og Lotus har været ulykkelig herhjemme uden ham. Så skønt at tanden nu er væk og at han har det godt. Trængte bare lige til at dele det med jer:-)))