{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
585 visninger | Oprettet:

Kemisk kastration, alder {{forumTopicSubject}}

Vi bor i et dejligt villakvarter hvor nærmest hver anden husstand har hund. Naboen har fire dejlige tæver og 2 gange nabo har hans kæreste som vi kalder hende. Hun er meget sød og det lader han os vide. Han sidder meget ved døren og virker lidt mut. En godbid og leg gør meget men det virker som om det sidder lidt i baghovedet på ham. Dyrlæge anbefaler at prøve en kemisk kastration for at give ham lidt ro. Men jeg synes bare det virker lidt voldsomt på en 1,5 år ung hund? Kan det ikke gøre noget ved hans udvikling? Han er ellers bare fræk og frisk og glad og bliver selvfølgelig aktiveret og luftet som han skal.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Fjerne gammel oppvaskmaskin og koble til en ny 1.300 kr.
  • Rengøring af ovn og kogeplade 400 kr.
  • Montering af nøgleboks 350 kr.
  • Stabilisering af Billy reol 520 kr.
  • Hænge Spejl op 400 kr.
  • Slibe og olierer køkkenbord det er eg 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Kemisk kastration, alder
  • #1   11. feb Kastration skal altid være allersidste udvej, og er aldrig løsningen på et adfærdsproblem. Du får bare en stribe nye problemer i stedet, når du fjerner hundens kønshormoner.
    Den adfærd, du beskriver her, er helt normal for en unghund med omrokering på øverste etage.
    Munkepeber kan nogle gange hjælpe til bedre balance indeni. Og så hjælper tiden jer også.
    Jeg vil anbefale at læse nyeste forskning om fratagelse af hundens kønshormoner. Listen af potentielle følger er stor.


  • #2   11. feb jeg er enig i man skal være vidende og kritisk ... men jeg bryder mig ikke om formuleringen
    "Du får bare en stribe nye problemer i stedet" ... der KAN komme andre problemer .. der er altså også mange med kastrede hanhunde og steriliserede tæver der oplever det som en stor lettelse og ganske problemfrit, eller med så små ting at det er nemmere at leve med ..
    Det er bare ikke så sort/hvidt ... fortalere vil sige åh der sker ikke noget, modstandere maler fanden på væggen ...sådan er det ikke min opfattelse virkeligheden er ..

    jeg kender få kastrede hanhunde, det har ikke medfødt udfordringer .. selv har jeg haft de 4 steriliserede tæver, de 2 grundet sygdom og så 2 planlagte uden forudgående sygdom .. jeg har oplevet tættere pels , og den som oftest medfølgende større appetit, ellers intet..

    Læs, undersøg, tal med dyrlægen og foretag den afvejning I med tiden finder der giver bedste mening i jeres dagligdag.


  • #3   11. feb På så ung en hund ville jeg altså ikke pille ved hormonerne, hvis ikke det er strengt nødvendigt. Vent og se hvordan han er når han bliver voksen. Det lyder jo heller ikke somom i egentlig har nogle problemer med hans hormoner. Andet end det helt normale man kan forvente med en teen-age hanhund.
    Jeg er så også enig med Hanne i at intet er sort-hvidt. Jeg har aldrig brugt at kastarere mine hanhunde og har aldrig haft issues med dem og tæver i løbetid. De har alle fået et ret afslappet forhold til det. Måske har jeg bare været heldig, måske er det racebetinget og måske har det noget at gøre med at jeg aktivt har opsøgt at træne dem i at abstrahere fra løbske tæver - jeg ved det ikke. Clinton måtte desværre kastareres i 2025 pga forstørret prostata. Han var 9 år gammel. Det har ganske enkelt ikke gjort den mindste forskel i hans temperament; han er stadig en lille 'macho-mand med selvtillid og lækkert hår'. Han gider stadig ikke fremmede hanhunde og han synes stadig at han er guds gave til tæver og andre kastarerede hanhunde, som han forsøger at score smiley


  • #4   11. feb Jeg er i DcH, hvor vi ser rigtig mange forskellige racer og blandinger, som ejes af rigtig mange forskellige mennesker. Og jeg kender rigtig mange ejere, som har valgt at give deres hanhund en kemisk kastration i unghundeårene, og som samtidig har arbejdet med at hunden ikke skal reagere på løbske tæver. Mange har kunnet nøjes med den ene kemiske kastration. Nogle har fortsat og andre er gået til en kirurgisk kastration.

    Der kan være bivirkninger, men jeg har endnu ikke hørt om unghunde, som ikke er sluppet af med bivirkningerne, efter at virkningen af den kemiske er aftaget. Det vigtigste er at hundens led og knogler er færdige med at vokse, for hormonerne har meget at sige i den henseende. Men Konrad burde være færdig, så jeg tror den er safe.

    Man skal altid opveje fordele og ulemper, men for en almindelig familiehund, som skal fungere i et villakvarter, har jeg svært ved at se, at det vil være en dårlig ide. Så længe I (måske mest din mand) er indforstået med, at det er en proces, og at I må se hvordan Konrad reagerer imens den kemiske virker, og så først beslutte jer for hvad der skal ske efterfølgende, når I har mærket både virkningen og hvad der sker når den ikke virker mere.

    Et lille ps. Jeg har en tæve som er i løbetid 3 gange om året, og i hver løbetid laver jeg “løbetidsklude”, som de unge hanhunde kan trænes på. Så lærer det stille og roligt, at løbske tæver er noget der findes, men ikke noget de skal bruge tid på. Det fungerer glimrende at træne løbetidsdufte på en kemisk kastreret hanhund, så han aflærer den adfærd, han har lige nu.

    Og ja, man kan synes at det er en nem vej, men for rigtig mange er det bare en god løsning til at komme ret nemt omkring et problem, som man måske ikke lige har tiden eller evnerne til at løse på anden vis.

    Hvis dyrlægen mener at det er forsvarligt at give ham en kemisk nu, har jeg svært ved at se problemet. Men OBS på at hormonerne stiger i en periode, efter implantatet er lagt. Det kan blive en spændende uge med en ultra-hormonel hanhund smiley


Kommentér på:
Kemisk kastration, alder

Annonce