{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
659 visninger | Oprettet:

Hvis hunde kunne tale... {{forumTopicSubject}}

Sidder lidt og funderer mens vapsen sover foran brændeovnen.
Rocky alene hjemme = madras bidt i stykker. Sko gnavet, alt flået ned fra hylder, tøj "stjålet" fra vasketøjskurven osv, osv. Jeg er sikker på, at mange andre også kender situationen. Bevægelsesrummet var et stort værelse + tilknyttet bryggerset - så det var absolut ikke, fordi han manglede plads.
Bare væk i 10 min var nok til, at ALT skulle være ryddet, så der ikke var andet at få fat i end hans aktivitetslegetøj, tyggeben osv. Det var næsten som at flytte, hvergang vi skulle forlade huset uden ham.

Her i juleferien kom jeg til at tænke på, at når vi er hjemme, ligger han altid foran terrassedøren, hvor han har det STORE overblik over gårdspladsen.

Når han var alene hjemme havde han 2 vinduer, hvor han skulle stå i datterens seng for at få BEGRÆNSET overblik.

Hmmmmm, måske han har brug for at kunne vogte større område tænkte hundemoderen !! Men tør vi. Tænk hvis han tager sofa, gnaver i bordben, ledninger, lamper......

Okay - næste indkøbstur foregik uden hund, der havde fået stuen "tillagt" i ca. ½ time. Intet rørt.
Næste tur uden hund med stuen tillagt - ca 1 time. Intet rørt (jubiiiii)
Jævnligt i juleferien tillagt stuen i kortere tid - sikke en succes.
Første arbejdsdag og en HEL alene-hjemme-dag med stuen tillagt (6 timer). Hundemor duede ikke på arbejde med nerver uden på trøjen og rystende knæ, da hun låste døren op, men YES... en glad og tilfreds hund og INTET ødelagt !!
2. arbejdsdag - "stjålet" en pose kartofler (de har nok været ski.. sjove at trille rundt med) - men INTET ødelagt.

Hvorfor hulen har jeg ikke tænkt på det noget før !!SELVFØLGELIG har han brug for at vogte hele huset. Hvor frustrerende at kunne høre noget, og så ikke kunne se, hvad det var !! Og ikke mindst passe på !!
Tænk hvor meget, der kunne have været sparet. Hvor meget frustration for hund og os, der kunne have været undgået - hvis bare hunde kunne TALE smiley

Nu håber vi bare, det fortsætter i denne super stil fra vapsen.

Bare sådan lidt tanker......


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvis hunde kunne tale...
  • #1   8. jan 2008 Hehe smiley js ind i mellem ville det være dejligt hvis de kunne tale!
    Dejligt at i fik løst problemet smiley


  • #2   8. jan 2008 Dejligt at høre at han er faldet til som herre over huset. Hvis det er det der virker, så er det jo godt både for ham og jer.

    Håber så sandelig at succes'en fortsætter. Det er der jo meget der tyder på.


  • #3   8. jan 2008 Det er da helt kanon, så positivt du har løst det. Tillykke med det. Jamen selvfølgelig... kan man sige bagefter hehe... Godt, at det var det, der skulle til.

  • #5   8. jan 2008 Mine har også fungeret bedst, når de kan komme rundt i huset. Dog lukker vi af til stuen, når vi ikke er hjemme, men de har hele den store entre og gang ud til køkkenet og selve køkkenet. Der kan de stå og følge med i meget ud ad terrassedøren.

  • #6   8. jan 2008 Helle. Du har helt ret. Den "mindre" rådighed han havde før, var for at give ham tryghed. Han kom som ½-årig fra en lille lejlighed på en 1.sal og introduceret for meget få ting. Og da han så begyndte at "hærge" turde vi ikke give ham mere rum - af skræk for at få alt raseret !! Så det er noget med, at man kommer ind i en ond cirkel, hvis du forstår. Og det kræver altså lidt is i maven at give huset til en vaps, der ødelægger (ødelægger ikke altid med vilje). Havde vi haft ham fra hvalp, havde det været en anden sag.
    Men jeg tror på, det virker.... Vi er ihvertald superglade, og alt smitter jo af på både hund og mennesker smiley


  • #7   8. jan 2008 Hos os er det lige omvendt, hvis den ene af vores hanner har hele den store løbegård (4000m2) Så hærger han...

    Men lukker vi ham i kun 2 værelser, så er der intet.


  • #8   8. jan 2008 Jeanet R - så forskellige dyrene er. Hvad der er godt for nogle er skidt for andre. Og man må jo prøve sig frem. Gad vide, hvad hundene tænker "kan de mennesker da ikke fatte det, da", hi hi....

  • #9   8. jan 2008 Sakki har aldrig prøvet kun at være i et begrænset område. Har haft hele huset fra dag et og ikke ødelagt det mindste. Det eneste minus der evt. vil komme er, hvis han en dag skal passes ude (fx pensionat)...hm..ku forestille mig at han ville blive frustreret...
    Fortsat held og lykke med succéen Jette ;O)


  • #10   8. jan 2008 Tak fordi I ville dele min glæde.... Er spændte på morgendagen smiley

Kommentér på:
Hvis hunde kunne tale...

Annonce