Er så stolt af min lille vovse! {{forumTopicSubject}}
I går var jeg ude og gå aften-tur med Holger. Men vi nåede ikke ret langt før vi fik følgeskab. En ældre labrador som er frue på en gård vi gik forbi kom farende efter os. Den har før været helt ude af indkørslen og snuse til Holger og sidst snusede hun ham i skridtet, hvilket gjorde ham meget utryg. Så har i lang tid gået på den modsatte side af vejen, når vi kom til 'hendes' gård. Men igår løb hun så efter os. Hun var tydeligvis meget forelsket og spærrede konstant vejen for os og stak bagdelen helt ind i hovedet på Holger. Han snusede og slikkede hende lidt på mavsen, men når jeg sagde 'Holger kom' så gik han fint videre med mig. De to skridt vi kunne nå af gangen. Labradoren for rundt ude på vejen og sprang foran os hele tiden, undtaget når hun blokerede og gjorde sig til. På et tidspunkt så jeg manden der ejer hunden komme kørende på en knallert og tænkte at nu tog han sig nok af det, da det var lidt af en plage at skulle holde Holger fokuseret på mig og undgå at han pludselig lod sig lokke fuldt ud. Ikke mindst pga. hans størrelse. Men manden kørte bare forbi og vendte lidt længere oppe af vejen og kørte så forbi igen. Jeg krydsede så vejen og begyndte at gå tilbage mod deres gård, for at aflevere den kåde ældre dame. Til sidst opgav jeg at gå og fik Holger til at sitte imens jeg lige tænkte igennem hvordan jeg skulle kunne få begge hunde sikkert tilbage. Igen gjorde han det lige med det samme trods opstemtheden. Så kunne jeg se at der kom en minibus ud fra gården og i den sad konen og hendes datter. De standsede og hun løftede hunden ind bag i bilen og sagde tak.... Jeg sagde at hun havde fulgt os længe og at Holger havde været en gentleman. De sagde så at den aldrig før havde løbet ud på vejen og at den måtte være 'hundegal'. Og så kørte de.... Holger og jeg stod lidt for at han kunne komme lidt ned på jorden igen og så gik vi hjem. Han var fuldstændig udmattet og jeg var meget meget stolt over ham. Tænk at han havde lystret selv med en mere end villig hunhund foran sig! Han fik en masse nus, klap og ros og et dejligt griseøre og blev forkælet resten af aftenen.
maj 2008
Følger: 130 Følgere: 128 Hunde: 1 Emner: 1.425 Svar: 17.865
feb 2008
Følger: 37 Følgere: 38 Hunde: 4 Emner: 163 Svar: 1.190
nov 2007
Følger: 11 Følgere: 9 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 100
Er så stolt af min lille vovse!