Usikkerhed overfor mænd.. {{forumTopicSubject}}

Ja, det er ikke mig, der har det, men min hund. Jeg har en sheltie, der viser stor usikkerhed, når der kommer eksemplarer af hankøn indenfor døren. Hun tør ikke gå hen til dem og hun gør højt og vedvarenede. De hankønsvæsener, der kommer her i huset er ellers meget stille og rolige, men der kommer selvfølgelig en del, da jeg har en datter på 19 og en søn på 16. Overfor den kvindelige del er der ALDRIG problemer, hun går direkte hen til dem, så snart de er inden for døren - søgeer selv kontakt og vil MEGET gerne snakke. Hvis det er en mand, så gøer hun og tør ikke gå derhen. Jeg har udstyret dem med godbidder - også nogle rigtig gode af slagsen, men det hjælper ikke noget.
Og der er faktisk en del af dem, der kommer her, der har stor erfaring med hunde, så det er ikke fordi, de gør noget "forkert" eller skræmmer hende. De sætter sig på gulvet og prøver at lade hende tage kontakt.
Efter nogle timer, (ja, timer), tøer hun op og så vil hun godt snakke med dem. Men hvis de skulle formaste sig til at komme dagen efter, så starter "cirkusset" forfra med gøen osv.

Det skal lige siges, at min hund ingen problemer har med min søn eller min kæreste (som også er af hankøn - he he). Og hun har - så vidt vides - aldrig været udsat for traumatiske oplevelser med hankønsvæsener.

Er der andre, der har prøvet dette og endnu bedre, er der nogle, der har en god forklaring på dette? Hun kan simpelthen spotte det i samme øjeblik, døren er gået op, hvilket køn, der er tale om. Børn er der aldrig problemer med - uanset køn.

Det er ikke noget problem for mig, udover at det selvfølgelig er træls med den gøen og det er frustrerende for de unge mennesker, at hun så klart undsiger dem. Men jeg er bare vildt nysgerrig efter, hvad det dog kan skyldes og om andre har gjort samme erfaringer?

Så hvis I har nogle input - så kom med dem