R.I.P Basse ( lidt langt) {{forumTopicSubject}}

Kæreste Basse.
Idag - kl. ca. 2045 iaften - er det præcis 1 år siden vi måtte tage den hårde afsked. Det gør ondt - inderst inde - at tænke på, og jeg savner dig sådan.
Tænk at der er gået 1 helt år nu. Et helt år uden dig. Du blev 13 år, og jeg havde dig i de 11,5 år.
Jeg kan tydelig huske den dag vi hentede dig på dyreinternatet. Du var 1,5 år gammel og da vi kom hjem til huset og haven, havde du travlt med at undersøge det hele.

Det er svært for mig at forstå, at du ikke er mere. At jeg ikke kan kramme dig eller mærke din pels længere. Vi to havde så meget sammen og vi oplevede meget sammen. Vi var på træningslejre med DCH hele 2 gange. Vi var også på træningsweekender sammen og jeg fik lært dig en hel masse. Du var virkelig min bedste ven, og vil altid have en helt specielt plads i mit hjerte.

Jeg kan også tydelig huske den triste dag. Vi var nået ned til hundeskoven, og du havde løbet fint derned. Der kom en hund ude foran hegnet, og du skulle lige løbe og gø af den. Herefter gik du stille rundt, og hilste lidt på de andre der kom. Du plejede at tigge meget med din hæse gøen, men sagde ikke et kvæk den dag. Allerede her kunne jeg mærke noget var galt. Så lagde du dig ned og lå lige så stille. Du var også ligeglad med de nye hunhunde der kom, hvilket ikke lignede dig.

Du rejste dig op og gik rundt og så ud som om, at du havde hård mave.
Vi gik hjem igen da jeg kunne se at noget ikke var som det plejede at være.

Derhjemme havde du svært ved at falde til ro, og tungen blev længere og længere. Om aftenen gik jeg ud med dig igen - for at se om du kunne komme af med noget afføring (jeg troede kun du havde hårdmave).

Men pludselig faldt du sammen ude på parkeringspladsen. Og inderst inde var jeg rædselsslagen. Du lå der bare, og kunne ikke rejse dig. Heldigvis kom en pige forbi og hjalp mig med at få dig på benene, så vi kom ind igen. Herefter ringede jeg til mor - og jeg tudede. For jeg vidste på en måde godt hvad tiden havde slået. Hun kom ud og hentede os, og vi kørte til vagt dyrelæge.
Du var ikke glad for at komme til dyrelæge, men du kunne næsten heller ikke gå på dine ben, da du skulle ind i rummet. De var som gele. Dyrelægen undersøgte dig, og da han sagde, at det ikke var godt - begyndte jeg at stortude. Han sagde du var gået i chok, og at dit kredsløb var brudt sammen. Han havde svært ved at finde en blodåre på dig.

Jeg var så ked af det, at jeg ikke kunne sige noget til dig - men jeg håber du vidste hvor meget jeg elskede dig og holdte af dig. Jeg kan huske, at jeg satte mig på hug og lagde mit hoved ved siden af dit, mens du fik sprøjten.

Det var en frygtelig dag min ven - men jeg håber du vil vente på mig oppe ved regnbuebroen. Til vi en dag skal ses igen :o)