Vågnede ved at hunden knurrede... {{forumTopicSubject}}

Laura er og har aldrig været synonym med 'vagthund' .. Der er ikke meget dræber over hende *G* .. Hun elsker alle hun møder i samme sekund og er altid totalt lalleglad. Overfor mennesker, hun kan sagtens være en bitch overfor andre hunde, man er vel tæve...

Jeg har været vant til Rottweiler før hende, så har skulle vænne mig til at hun bare er SÅ imødekommende, grænsende til 'for meget'...


Men her i formiddag var jeg faldet i søvn på sofaen og sov fra en aftale med min mor. Laura ligger og sover i 'fodenden' af sofaen bag mig.
Vågner ved at hun knurrer dybt ( Så rumlende dybt som det nu kan lade sig gøre når man vejer 12 kilo )
Kan hører at det pusler oppe i gangen. Laura bliver ved med at knurre, ørene stritter og nakkehårene har rejst sig..
Jeg ved at det er min mor der har listet sig ind i hytten og siger "afsted Laura" - Og derefter går Laura på stive ben hurtigt hen og checker hvem det er der I HVERT FALD IKKE lød som far eller mor...


Jeg er sgu helt stolt af hende.. Ikke fordi at hun skal beskytte og eller vores hjem, men troede altså virkelig ikke at hun havde det i sig..
Mors lille dværg-vagthund