Rigtig kedeligt dyrlægebesøg. {{forumTopicSubject}}

De sidste par dage har Frede haft lidt blod i urinen, så vi ringede til dyrlægen i sidste uge for at få en tid. I samme omgang valgte jeg at få en tid til Tulle, da hun render rundt og er lidt stiv i bagbenene. Ikke noget jeg var videre nervøs for, da hun på ingen måde virkede/virker plaget af det, bare for at få tjekket at der ikke var noget helt galt.
Vi fik Frede med hjem igen, men en aftale om at komme tilbage med ham onsdag morgen, hvor han skal indlægges og røntgenfotograferes. Diagnosen på ham er enten forstørret prostata eller blæresten. Alt efter hvad de finder skal han kastreres eller opereres, hvilket de gør allerede samme dag, da han alligevel skal i narkose når han skal i røntgen. Jeg krydser alt hvad jeg har for at det går godt, og at diagnosen holder stik, da begge ting kan helbredes.

En helt anden sag er Tulle. De valgte at beholde hende imorges, for at tage røntgen af hende, så de (forhåbentlig) kunne udelukke HD, knæledsbetændelse og slidgigt.
Det kunne de desværre ikke. Hun har HD i grad D på vej til E og masser af slidgigt omkring knoglerne i en alder af bare 10 måneder. Jeg er simpelthen så ulykkelig.
Jeg har aldrig set så slemme hoftebilleder før som dem de har taget af hende. Hendes lårknogler sidder slet ikke i hofteskålen som de skal, men i stedet ovenover og det kan kun gå ned af bakke, når det allerede er så slemt.

Tænk engang.....jeg tog til dyrlægen i den tro at det var Frede den var helt gal med, og kom hjem med en anmodning om at gå i tænkeboks med hensyn til Tulles fremtid. Hvor er det dog bare hårdt at skulle lege Gud, pludselig at skulle tage stilling ting om et væsen skal leve eller dø. Når hun kigger på mig....ingen ord kan beskrive hvad jeg føler.

Vi fik en recept på noget smertestillende som vi skal give hende de næste 10 dage, så vi kan se om det har en effekt. Problemet er bare at hun INGEN tegn viser på smerte og dyrlægen mener at det kun KAN gøre ondt.
Hun hopper og springer, tager selv initiativ til leg med Frede osv., og virker i det hele taget slet ikke syg, så vi er kommet frem til den beslutning at vi ser tiden an, og når gnisten i hendes øjne slukkes og livsglæden forsvinder, så ved vi hvad der skal gøres.
Indtil da vil vi nyde hver dag med hende som var det hendes sidste.
Sikke dog en lortedag!!!