2.261 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
8 Svar

Tilmeldt:
6. mar 2008 Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.034
Calve-Legg Perthes Calve-Legg Perthes
har du en hund der er oprert for dette ?
hvordan har i foretaget genoptræningen og hvordan går det idag
0 synes godt om
mar 2008
Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.034
Af dyrlæge Christa Hede.
Hvad er Calve-Legg Perthes?
Calve-Legg Perthes er en sygdom, der angriber lårbenshovedet hos især små hunderacer. Sygdommen udvikler sig fortrinsvis hos unge hunde og ses tidligst omkring 5-måneders-alderen. Sygdommen skyldes en ikke-infektiøs vævsdød i lårbenshovedet.
Hvad er symptomerne på Calve-Legg Perthes?
Calve-Legg Perthes kan angribe både det ene lårbenshoved eller dem begge. Udviklingen af sygdommen starter ved, at blodforsyningen til lårbenshovedet bliver forstyrret og medfører vævsdød. Som følge heraf forsvinder brusk og benvæv i lårbenshovedet langsomt.. Herefter bliver hofteleddet ustabilt og "løst", og efterhånden som udviklingen skrider frem, vil der til sidst ikke eksistere et egentligt hofteled.
Tilstanden er meget smertefuld, og der ses udtalt halthed hos den angrebne hvalp eller unghund. Muskulaturen på det syge ben vil svinde ind, og på grund af smerter kan hunden ændre adfærd; ofte i aggressiv retning.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra en klinisk undersøgelse af hunden og ved hjælp af røntgenbilleder af hofterne. Røntgenbillederne viser i reglen et tydeligt svind af knoglevævet i lårbenshovedet. Dette kan, som det ofte er beskrevet, se ud som om en mus har gnavet af lårbenshovedet.
Hvordan behandles Calve-Legg Perthes?
Behandlingen går primært på at få lindret smerten. Hvis ikke medicinsk behandling kan klare det, er der kun een mulighed for behandling, og det er operation. Lårbenshals og lårbenshoved fjernes da operativt, hvorefter der dannes der et "falsk" led, hvor hofteleddet skulle have været. Denne procedure lyder meget dramatisk, men faktum er, at hunden bliver smertefri og muskulatur og sener holder benet på plads.
Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har Calve-Legg Perthes?
Er din hund opereret for Calve-Legg Perthes, vil den med en god genoptræning atter få et godt liv og kunne bevæge sig uden smerter.
Hvorfor får hunde Calve-Legg Perthes?
Calve-Legg Perthes er en arvelig sygdom, der nedarves som følge af et autosomalt recessivt gen (det vil sige et vigende gen, som ikke er kønsbundet). Det er specielt små terriere og Cavalier King Charles Spaniels, der udvikler denne sygdom. Da sygdommen er arvelig, er det vigtigt, at man ikke avler på syge dyr, eller dyr, som er bærere af dette gen. En anden vigtig foranstaltning for at undgå sygdommen, er at undersøge nært beslægtede individer til syge dyr, for at se om disse også er disponerede for sygdommen. Dette sker som tidligere nævnt ved hjælp af et røntgenbillede af hofterne.
Anden viden om Calve-Legg Perthes.
I udlandet, hvor CT scannere er tilgængelige veterinært, kan diagnosen fremstilles meget illustrativt.
jeg ville gerne høre fra andre hvad deres erfaringer er med genoptræning efter operationen.
sep 2007
Følger: 12 Følgere: 10 Hunde: 1 Emner: 68 Svar: 1.643
Jeg er blevet rådet til at gå - kontrolleret - i klitterne, nu vi er færdige med waterwalker.
sep 2007
Følger: 12 Følgere: 10 Hunde: 1 Emner: 68 Svar: 1.643
mar 2008
Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.034
jun 2021
Følger: 1 Svar: 1
Nu piver hun igen, og er halt. På samme ben.
Vi betalte 15.000 for operation og alt inkl - jeg frygter forværring og calve pertes i hofteskålen.
Hun har ikke smerter ved mobilisering og stræk, ledbåndet er spændt og fuld af myoser.
Måske er geniptræning nok.
Hun har gode og dårlige dage men er kun 3 år og smertestillende bruger vi kun ved behov.
Hun har fået i 10 dage men det gør stadig ondt, af og til.
Bærer hende rundt og hun går ikke ture men kommer i haven.
Har masser af hundevenner i hjemmet.
Er der gode råd ?
sep 2017
Følgere: 547 Emner: 157 Svar: 10.828
Var det min hund, ville det være enten en grundig undersøgelse hos en specialist, eller aflivning. 3 år gammel og så store smerter, på trods af en så stor operation. Det er ikke fair over for hunden
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1010 Emner: 210 Svar: 5.478
Bliver båret rundt, kommer ikke på tur, kun i haven.
Skal hun leve sådan de næste 10 år?
I mine øjne er det ikke et godt hundeliv, jeg havde sagt tak for denne gang, vi ses over regnbuen
dec 2018
Følger: 21 Følgere: 18 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 1.642
Du er næsten nød til at få hunden grundig undersøgt, for at finde ud af hvad der er skyld i smerterne.
Umiddelbart lyder det lidt forkert hvis det skulle være hofteskålen der er angrebet, efter flere år. Men hvis man er uheldig nok kan alt jo ske.
Rigtig god bedring til din hund.
Håber på det bedste
Calve-Legg Perthes