Jeg er skide sej... {{forumTopicSubject}}

For nogle uger siden søgte jeg et møde med en dobermann, fordi jeg føler mig parat til at arbejde med, hvad jeg troede var en fobi.

Jeg har lige været ude og mødes med Christian M's dejlige Kibo og.....havde helt andre forventninger, da jeg sågar har kunne finde på at gå omveje for at undgå en dobermann, hvis jeg har set en på gaden og hjertet fløj da også op i halsen på mig, da Christian skrev til mig og fortalte, at han og Kibo var i Kbh. idag...og om jeg ville mødes.

Først mødtes Christian og jeg lige og hilste pænt go'da' på menneske-manér og påmindelse om, at det er her, der skydes*lol*

- og så satte jeg mig på en bænk, mens Christian hentede Kibo ind, som han så gik lidt rundt med og endte med at dække af et par meter fra mig.

- jeg var næsten helt rolig....til min store overraskelse(rystede lidt, men slet ikke så meget, at jeg føler det kunne ses...specielt meget), så meget hurtigt kunne jeg jo heller ikke holde snitterne for mig selv og måtte hen og og pille ved Kibo...og bestikke ham med godbider, så han spiste dem og ikke mig*GG*

Han(Kibo)...og ja, også Christian...er rigtige søde og venlige, så vi har aftalt endnu et møde....så jeg også kan opleve han i "fri" dressur(Kibo var i snor, da jeg bor inde i Kbh. og, der løber mange børn rundt i vores gård).

Men foreløbig stort tak til Christian fordi han gad besøge mig...og Kibo for masser af hunde-møs på hænderne !!