{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
529 visninger | Oprettet:

Er der andre der har det sådan? {{forumTopicSubject}}

Nu sad jeg og læste "Når et hundeliv slutter" og tidligere idag, fandt jeg en gravhund her på siden, der mindede mig meget om min gamle hund, og blev helt rørt:

Min bedste ven: jeg havde en gravhund Quonda, som blev aflivet for 1½ år siden, pga brystknude, og dyrlægen sagde det var for risikabelt, at lægge hende i narkose, når hun nu var så gammel (hun blev 13 år). Dvs. jeg var lige flyttet hjemmefra, min mor flyttede op til sin kæreste, og da de skulle noget i en uge, kom hun på ferie hos mig på vores "nedlagte landbrug". Det skulle blive de sidste 7 dage jeg havde med hende. Vi afleverede hende om torsdagen, om mandagen ringede mor og sagde at hun simpelthen havde været nødtil at få hende aflivet. om jeg græd?? Trods jeg var de 20½ år! Men min hund var nu væk! Jeg var der ikk engang til at sige farvel.
Fordi hun betød så meget for mig, var fordi, jeg fik hende da jeg var 9 år (dengang mistede jeg en anden gravhund der blev "slået ihjel" i en maskine lige for øjene for mig, ved et kæmoe uheld, og jeg var påvirket i lang tid over det syn), derfor knyttede jeg mig meget til Quonda! Hun var speciel, var der altid, kunne mærke hvis jeg var ked af det. En meget god modig hund. Vi gik på stilling nogle gange, og siden hen, havde hun altid det der blik "gør jeg det godt nok", og kiggede op på en, og ventede på at man skulle rose hende, trods vi bare gik en tur en af fortorvet smiley
Hun er og blir i mit hjerte og kan stadig få tåre i øjnene når jeg kigger i hendes foto album. Jeg svor jeg aldrig skulle have en hund, fordi man altid blir så ked af det, når de skal herfra. Men der gik 1½ år, og jeg snakkede jo ikk andet end om hende, og tilsidst sagde min kæreste, at nu skulle vi have en hund, og det blev så Rasmus. Ham er jeg også tæt knyttet til idag.
De der ikke kan lide hunde, eller har det på samme måde, kan ikke sætte sig ind i sådan noget her. Nogle synes måske at jeg er fjollet. Men jeg har altid været meget glad for dyr! Og bryger mig ikk om når folk fortæller at de lige aflivede deres kat/hund ved at skyde den! Føj..... Så hellere ofte de penge på en retfærdig død.

R.I.P Quonda, du er altid i mit hjerte, de gode minder jeg har om dig, forsvinder aldrig, Du var min bedste ven!! Savner dig stadig....

Er jeg bare dum eller er der andre der for så tæt et forhold til et dyr, at man stadig kan savne den efter 1½ år? Eller er jeg bare en meget glad hunde ven smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Er der andre der har det sådan?
  • #1   26. feb 2006 Pia - Tror savnet kan vare længe , jeg tænker ofte på min forældres den sidste hund og det er ved at være 6 år siden den blev aflivet..

  • #2   26. feb 2006 ja mon ikke.

    Det skal også siges, at jeg var jo 9 år dengang, oplevede at sin Fanni blive kvalt (fordi hun faldt ned i en maskine), lige for øjenene af mig, at jeg knyttede mig til Quonda (fik hende allerede om aftenen).
    Men mine forældre havde et skidt ægteskab, og jeg holdt mig til hunden, hun var med over alt. Vi boede på en gård, så når jeg skulle have fred, for mine forældre's ægteskab, gik vi ofte i egnen. Hun var speciel, kunne ikke lide mænd, eller mennesker der ikke snakkede dansk. Efter mine forældre blev skilt (2001), kan man sige hun måske også fik ro i sjælen hehe....For min mor fandt en ny kæreste, og jeg fandt en, og hun kunne pludselig lide mænd igen smiley


  • #3   26. feb 2006 Jeg ved at du er ganske normal... sikker på, at mange har det på samme måde som dig! Jeg mistede også en hund, for 15 år siden, og den tænker jeg da stadig meget på... Den hund som jeg mistede var jo nærmest som en bror for mig, da mine forældre købte den da jeg var 2 år...så den fik alle mine hemmeligheder at vide... :o).

    Godt at du har fået dig en ny hund...tiden hvor de dør er slem...meget slem...men tiden hver vi har dem hos os er god...så god at jeg ikke ville undvære den tid!!! Man får så mange glæder ved at have en hund...og så mange gode minder...!


  • #4   26. feb 2006 ja jeg kunne heller ikk undvære hund mere!
    Og ja, når man går hjemme med dem, snakker man med dem som kunne de svare hehe smiley
    Min kæreste har aldrig haft sådan et forhold til en hund som jeg, men den dag idag, sir han også han ikke kunne undvære en hund. Og han troede aldrig han skulle blive så glad for en lille hund smiley


  • #5   26. feb 2006 ...hmm, kender godt til at have en rigtig god ven i hunden, når ens forældres ægteskab går dårligt.... De er bare den bedste trøst!!!

  • #6   26. feb 2006 *PKAs Pia* A ---> det var ikke meningen smiley Men jeg sidder selv og fælder tårer over de hunde herinde, når folk skriver de har fået dem aflivet, ellers hvis jeg ser en film. Uha, har grædt meget og Lassie filmene *S* Og Beethoven :):)

  • #7   26. feb 2006 ja, min veninde mistede sin hest, og selvom det ikk var mit dyr, fik vi os en tude tur smiley
    Der er sq noget med at "hunden er menneskets bedste ven" smiley


  • #8   26. feb 2006 Tabitha J: Ja jeg bryder mig ikke om hvis folk sir "kræ" om min hund! smiley De ved i hvert fald lige hvilke knapper de skal trykke på for at få mit pis i kog smiley

  • #9   26. feb 2006 Tabitha J: Ja man knytter sig hurtig smiley Jeres hund, er en rigtig familie hund, ser det ud til på billedet smiley

  • #10   26. feb 2006 *PKAs Pia* A: I har godt nok mange dyr, mange hunde og heste? Havde vi plads ville jeg gerne have flere hunde. Men jeg tror det skal blive engang når vi har fået børn og de er kommet hjemmefra, og man ikke arbejder 37 timer i ugen, så der går liiiige et stykke tid endnu hehe smiley

  • #11   26. feb 2006 fortsat god søndag til jer også smiley

  • #12   26. feb 2006 Tabitha J : Ja det er rigtigt smiley Sådan har vores det vist også smiley Så længe man ikke har børn, blir han næsten behandlet sådan, altså meget forkælet, uden det ødelægger ham. smiley Han er jo øjestenet! *S*

  • #13   26. feb 2006 Jeg kan da også stadig savne Bonnie, vores sorte labrador, der døde i 1997. Og få en tåre i øjet når jeg ser på billeder af hende.

  • #14   26. feb 2006 Jeg kan ihvertfald også godt forstå dig, .....min hund Dina døde i 2001 (den dag super-Brian mødte Tyson), og jeg savner hende stadigvæk! ...Jeg har ikke været uden hund, så det er ikke savnet af at have hund, ....og trods min lille ny Ludvig, er savnet der stadig!
    Hunde har jo personlighed ligesom mennesker, ....og når et famillie-medlem dør (af racen homosabien), kan han eller hun jo heller ikke erstattes, da alle er unikke på deres måde! Man kan minde om, eller være ligesom, men der findes kun EN af os hver især! ......Sådan er det jo også med dyr, .....vil jeg da mene, hvis jeg bliver spurgt!

    ......Er det ikke rigtigt?

    Mvh: Ludvig's far! *S*


  • #15   26. feb 2006 Hans-Christian A. D: Ja det mener jeg også. Den dag den ulykke skete med Fanni (hvor jeg så fik quonda), blev jeg så rasende på min mor, da hun sagde, at hun varså taknemlig for at det ikke var mig der var endt i den maskine! Hun sagde man altid kunne erstatte et dyr men ikke et menneske! Dét mente jeg bestemt ikke og blev nærmest sur, for min Fanni var væk og jeg fik aldrig en som hende... Men så kom Quonda og reddede det hele hehe smiley
    Jeg kan aldrig få en som hende, men jeg kan heller aldrig få en som Rasmus vi har idag


Kommentér på:
Er der andre der har det sådan?

Annonce