{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
762 visninger | Oprettet:

Hvodan ved hund det??? {{forumTopicSubject}}

Hvordan kan hunden finde ud hvad men skal?

Hvordan finder hunden ud af, hvornår man tømmer postkassen, skal køre i bil, skal ud at træne, skal være alene hjemme, og meget andet

Jeg har gået og spekuleret en del over dette, hvordan hunden kan vide hvad man skal eller vil.

Jeg måtte tænke på mine handlinger hvad er det lige jeg gør, skal ud at køre i bil.
Jeg tager nøglerne fra nøgleskabet, og allerede nu ved hunden at vi skal ud at køre i bil.

Jeg skal tømme postkassen, jeg tager nøglen fra nøgleskabet, og nu ved hunden at jeg bare skal tømme postkassen.
Hvordan ved hunden det?

Jo ved nærmere eftertanke, så har bilnøglerne en lyd, og postkassenøglerne en anden lyd.
Og hvornår ved hunden den ikke skal med, jo jeg siger gå hen og put dig. Så går hunden hen og lægget sig.
Det er de små ting som gør en stor forskæl i hverdagen når det drejer sig om hunden.

Har du nogen siden tænk over dine handling og at hunden ved allerede hvad der skal ske???


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvodan ved hund det???
  • #1   18. jul 2009 Tror helt sikkert på, at vores hunde læser vores handlinger meget hurtigt og lægger 2 & 2 sammen smiley

    Ingen makeup til mig når jeg er hjemme, men tager jeg bare min mascara frem, så ved Robert2 at nu bliver han "efterladt" og vimser rundt om benene på mig smiley


  • #2   18. jul 2009 Ja, det har jeg også tænkt over....

    Hvis jeg går ud til postkassen har jeg bare mine "hus-sandaler" på....
    Hvis jeg skal ud at handle tager jeg min taske med....
    Skal jeg på arbejde har bestemt tøj og sko, der bruges....
    Hundene reagerer ikke på disse situaioner.

    Åbner jeg skuffen med hundesnore, kan de høre det selvom de er helt nede i den anden ende af haven....
    De hører åbenbart også at jeg tager bilnøglen, for de går målrettet hen til bilen, hvis vi skal ud og køre.....


  • #3   18. jul 2009 Har lige tænkt over det her til morgen. Jeg har fri i dag og flader bare på sofaen i nattøj lige nu. Hundene har kun været i haven. Normalt er de helt vilde efter at gå morgentur, men når de kan mærke, at jeg har fri, haster det ikke så meget. Lige nu tumler de lidt på gulvet :o)

    Men ja... de er helt klart meget bevidste om de små ting vi gør - også selv om vi ikke selv lægger mærke til disse små ting.


  • #4   18. jul 2009 De sidste par mdr. har jeg tit stået op halv fem for at tage på jag. Jeg går på jagt på vores egen grund og går derfor ikke med hunden først (for ikke at skræmme vildtet). Her ved hundene, at de ikke skal med. De dage, hvor jeg har stået op på samme tid for at tage på arbejde, ved de 100%, at de skal ud at gå.

    Jagttøj og riffel = ingen hunde
    Alm tøj = hundene skal med


  • #5   18. jul 2009 Tror egentligt, at vi mennesker har mange faste ritualer især om morgenen smiley det har jeg selv, Så på hverdage er jeg sikker på, at min hund udemærket er klar over, hvad der skal ske. smiley

  • #6   18. jul 2009 Ritualerne bruger man ret bevist i brugshundetræningen for at sætte hunden i stemning til det vi nu skal træne. Hvordan ritualerne skal være er op til hundefører og hund. Er det PH træning er billederne jo straks mere uklare for hunden. Skal min hund gå lydighed, så bliver hun varmet op med bold inden og linen er en kort hestetømme. De andre øvelser er i patruljeline, tager jeg tohåndsgreb, så er det op på kløerne og kigge efter figuranten. Ved gerningssted stryger jeg hunden på brystkassen og er det fremadsendelse i IPO, så klapper jeg hende på brystkassen.
    Sådan har jeg mange ritualer, som hjælper hunden til at komme i den rigtige stemning .


  • #7   18. jul 2009 Tja, Nino lærte nærmest os at kende før vi lærte ham at kende...
    Han ved hvornår han ikke skal med ud, fordi ellers ville vi havde taget hans sele. Han ved hvilket humør vi er i, han ved hvordan vi reagere overfor noget bestemt.
    Og når jeg skal i skole, så ved han det, eller han ved ikke jeg skal i skole, men han ved jeg tager afsted.

    Sommetider sidder han og betragter mig mens jeg laver et eller andet. Han sidder og stirre længe på mig, ikke i øjnene, men hvordan jeg arbejder. Hunde er slet ikke dumme smiley


  • #8   18. jul 2009 For mig virker ritualer også super godt herhjemme, selvom de fleste "hunde-bøger" fraråder netop dette, da hunden åbenbart ikke har godt af at vide hvad der skal ske...
    men det har mine hunde helt sikkert bedst af...

    Jeg var hjemme hos mine forældre i en uge, og om mandagen da de skulle på arbejde og jeg havde fri, lå jeg inde i min seng.
    Hundene hørte så min far tage sko på, og straks var de jo ude ved ham.
    Men de skulle ikke med, han skulle på arbejde.
    I en hel halv time efter gik de og peb efter han var gået.
    Da min far kom hjem om aftenen, bad jeg ham om at sige "hej hej" til hundene når han gik, for sådan gør jeg herhjemme.
    Næste morgen gjorde han som jeg bad ham om, og hundene sad pænt i gangen og kiggede på han gik, for herefter at komme ind til mig og putte.

    Men én ting er de bevidste ting vi lærer dem, men hold da op hvor er der også mange ubevidste rutiner, lyde, lugte osv vi har når vi laver bestemte ting eller skal noget...
    det er helt utroligt hvad hundene opfanger.
    Det er virkelig godt at se sin egen adfærd blive spejlet i hundene... man får øje på mange ting man ikke ville havde set ellers.

    Jeg undrer mig over at hundene ved hvornår vi skal ud og gå en almindelig tur, og hvornår vi er på vej ud af døren for at skulle besøge nogen.
    Når vi skal ud og gå tur, så er de glade, men når jeg tager overtøj på fordi vi skal noget større end "bare" end gåtur, så er de helt overstadige...
    hvordan søren ved de hvornår vi skal hvad?
    Den har jeg ikke luret endnu. smiley


  • #9   18. jul 2009 jep willum ved lige præcis hvornår der skal ske hvad, udelukkende på de rutiner jeg har, feks når jeg skal køre, eller bare ud med vasketøj, osv

  • #10   19. jul 2009 Jeg forstår det simpelthen ikke!!

    Når jeg skal hjem til mine forældre, pakker jeg min taske (altså, hånd/dametaske) finder en jakke eller trøje, tager en vand i køleskabet, tager sko på, finder nøgler og tager hunden og går.

    Når jeg skal på arbejde pakker jeg min taske, finder en jakke eller trøje, tager en vand i køleskabet, tager sko på, finder nøgler, og kigger ind i køkkenet hvor hunden har lagt sig, fordi hun ved at jeg går..

    Hun ved ALTID hvad der skal ske! Og om hun skal med..
    Hun ved at tirsdag eftermiddag skal vi til træning, og når jeg begynder at rode ved godbidder holder hun sig til. Når jeg så finder kvæleren frem og ligger i tasken, er hun helt oppe at køre!..

    I sidste uge pakkede jeg til denne her sommerhustur, og jeg tror hun vidste at vi skulle noget helt specielt, for hun vimsede rundt som en gal!
    Hun er normalt meget rolig indenfor, men var helt ustyrlig.. Så jeg smed hende ned i bilen, så kunne hun vente der..

    jeg synes selv at jeg ofte gør tingene meget ens (eller altid lige forskelligt) men hun ved præcis hvad der skal ske...


  • #11   19. jul 2009 Anja: just præcis!!!
    Det er ufatteligt....

    jeg har tit tænkt på om vi sender nogle vibrationer eller sådan noget.. ??

    Jeg kan også have hundene i bilen, og når vi så skal køre et sted hen vi aldrig har været før, for måske at besøge nogle, så 3 minutter inden vi er der, begynder de at pibe småt, blive rastløse osv... og det sker tit!
    Hvordan kan de vide vi snart er der når de aldrig har været der???
    Kan de mærke helt omme i bagagerummet i deres bur, vores glæde over vi snart er der???
    Jeg ved det ikke...
    men det er imponerende.


  • #12   19. jul 2009 Miss FC,
    når jeg skal til træning henter jeg en herinde fra på vejen.
    Gaia er meget glad for hendes hund..

    Da vi hentede hende første gang satte vi hende af derhjemme, og havde hentet hende et andet sted.
    Da vi skulle hente hende ugen efter, foregik det på bopælen hvor vi havde afleveret hende og altså kun været een gang..
    Et par minutter inden vi var der, var Bassen også helt oppe at køre, og spejdede hele parkeringspladsen efter hendes hund..

    Og mine katte altså.. De ved PRÆCIS hvordan det lyder når jeg tager en dåse tun op af skuffen! Flåede tomater eller makrel i tomat reagerer de ikke på, men når jeg LØFTER en dåse tun er de der..
    Min far har passet dem i en uge, og de er meget sky så han så dem ikke rigtig.. På nær når han lige løftede en dåse tun, og de kom styrtende jamrende og mijavende...

    Jeg forstår det ikke.. De er virkelig fintfølende de dyr!..



  • #13   19. jul 2009 Mange af dem der healer dyr mener at dyr ser i billeder hvilke tanker vi har. Når vi danner et tankebillede om en gåtur i skoven kan hunden læse dette billede og ved hvad der skal ske.

    På denne måde kan vi vælge bevidst at kommunikere med dyrene og de skulle ligeledes være i stand til at sende os disse billeder.

    Tror ikke helt på det men måske der er noget om det i form af at vores handlinger danner billeder. Den mindste afvigelse bemærkes og hunden ved hvad der skal ske ...

    Men den med billederne kan man jo forsøge. Dan et billede i hovedet af at hunden rejser sig og kommer hen for at blive nusset og se om det sker :o) Altså kald på den mentalt uden ord :o)

    Virker det?


  • #14   19. jul 2009 Sanne,
    jeg sad selv og tænkte på healere, men da jeg er totalt anti den slags ting, ville jeg ikke nævne det smiley

    Bassen er lige gået i seng, og har lagt sig ind på mit værelse, så vil ikke forstyrre, men prøv I? Og hvis det virker prøver jeg også..


  • #15   19. jul 2009 Hmm... Jeg tror IKKE på det!!!

    Meeen, Gaia lå inde på mit værelse og sov, og jeg tænkte WTF, mens min far lsæte højt fra avisen..

    Så lukkede jeg øjnene, forestillede mig at hun rejste sig og gik ud til min stol, for at få et stykke pandekage.
    Jeg begynder at snakke til min far, og hører hunden rejse sig. To sec. efter står hun og glor på mig??


  • #16   19. jul 2009 Jeg har også oplevet det virke både ved Kia og Djaxa. Om det er fordi de ser billedet (de har jo stadig fri vilje til at ignorere det) eller fordi de kan høre, lugte, fornemme en forandring i vores krop når vi gør det er ikke til at vide.

    Men den med at modtage fra dyrene?

    Altså jeg har stået i situationer hvor jeg af en eller anden grund føler mig 100% sikker på at Kia lige har fortalt mig noget uden at jeg kan forklare hvordan ... Ikke godt at vide om der er mere mellem himmel og jord.

    Jeg er skeptiker :o)


  • #17   19. jul 2009 Sanne,
    jeg er bestemt også skeptiker..

    MEN, når Gaia går i seng, går hun i seng.. Når hun først har lagt sig inde på værelset i MINE dyner, ser jeg hende ikke før jeg kommer derind.. Sådan er det..

    Men bum, stå stod hun her foran mig.. Og så snart hun fik sin pandekage (det blev jeg jo nødt til) lagde hun sig hvor hun stod faldt i søvn..
    meget mærkeligt..

    Og jeg tror ikke på det, men skal da helt sikkert prøve det igen..


  • #18   19. jul 2009 Sanne,
    hmm... Den anden vej er endnu mere sær..

    I hvilke situationer oplever du det?
    Er det sådan "der kommer noget farligt" eller mere "giv mig kagen"..?


  • #19   19. jul 2009 Ja ofte faresignaler .. Men der bruger hun meget kroppen. Og ikke så meget billeder som følelser jeg modtager ...

    Hvis hun fx. er i haven og har lavet noget hun ikke må og derfor gjort det lydløst. Så kan jeg lige pludselig få et billede af at noget er forkert og når jeg tjekker så er det spot on ...

    Fik en grim følelse af blodtørst og eufori en dag og da jeg tjekekde var hun ved at pine livet af en lille fugleunge i fuld blodrus ...

    Kan også få en ekstem glæde og euforifølelse og så tjekke og så tumler hun rundt i kådhed for sig selv ...

    Men det kan sagtens være tilfælde jo ...

    Den med kagen behøver jeg ikke et billede af :o) Savlen og iveren i hendes kropssprog fortæller tydeligt hendes tanker :o)


  • #20   19. jul 2009 Kan så ikke stave kan jeg se på det hele :o)

  • #21   19. jul 2009 Sanne,
    hmm.. Det er spændende..

    Det er lidt a la det bånd der er mellem tvillinger??

    har hørt flere episoder om enæggede tvillinger laaangt fra hinanden, som føler den anden..

    Så engang et program hvor en mand fortalte. Han og hans enæggede tvilling arbejde begge på nogle højspændingsledninger to km. fra hinanden.
    Den ene bror kom til skade og døde, og da de ringede til broren, vidste han det allerede. Han var ikke et sekund i tvivl om hvad der var sket.

    Og jeg havde engang en veninde som sjældent kastede op.. En dag fik hun det dog dårlig midt i timen, løb på toilettet og knækkede sig, ringede til sin mor som så fortalte at mormoderene lige var blevet indlagt...

    Og ja, så er der min far.
    Vi bor på sjælland, men han er oprindeligt fra Jylland.
    Før i tiden (da de var yngre, det er over 25 år siden) ringede han til sine forældre en gang i mellem... Ganske sjældent.
    En søndag eftermiddag ringede han, og de tog den ikke. De boede og arbejdede på en gård, og normalt ville han bare ringe igen et par dage efter, de var jo tit i marken eller ude hos dyrene.
    Han ringede 15 gange den aften, og blev bare ved og ved, for noget sagde ham at han skulle..
    Da de endelig kom igennem sent om aftenen, var min bedsgemor kommet hjem fra hospitalet, og min bedstefar var død.. Han faldt om om eftermiddagen (kort inden min far ringede) ude i bryggerset...
    De var ikke tætte...

    Den slags oplevelser gør mig lidt creepy, måske det er muligt at opnå det bånd med en hund?
    Eller måske er de bare generelt følsomme overfor den slags, og finder det nemt? Og måske passer det slet ikke..


  • #22   19. jul 2009 Man ser det jo også mellem mødre og deres børn. Da min bror kørte galt sammen med en ven gik hans mor fuldstændig i panik, selve opkaldet om ulykken fik hun først 30 minutter senere og de 30 minutter havde hun brugt på at ringe rundt til gud og hver mand fuldstændig panisk for at finde ham ...

    I virkelighed bruger vi jo ikke mange procent af vores hjerne (der er flere der jo får amputeret halvdelen af hjernen og stadig fungerer normalt) så der er sikkert mange af sådanne ting/evner gemt man kan arbejde på at forbedre ... Da vi ikke i dag har behov for dem på samme måde som tidligere så bliver de evner sløvere for hver generation (en idé jeg har om hvordan tingene hænger sammen :o)) ...
    I fortiden har de været livsvigtige for vores overlevelse i dag er de kun partytricks :o)

    Jeg havde ikke samme bånd med min tidligere hund ... Men måske fordi jeg har været psykisk syg så meget mens jeg har haft Kia så er vi kommet tættere, eller fordi vi bor alene sammen ... Aner det ikke. Er i forvejen ekstrem intuitiv og læser andre mennesker og dyr nemt men det tror jeg kommer af øvelse da jeg hele livet har betragtet andre mennesker og deres kropssprog :o)

    Men jah creepy er det :o)


  • #23   19. jul 2009 Sanne,
    tja tjo..
    Det er jo, som du siger, en kendsgerning at vi kun bruger en lille del af hjernen, og tonvis af mennesker har langt under halvdelen af deres hjerner, men fungerer fint..

    Alligevel er der langt fra at kunne en masse sprog, til at have en form for telepatisk kontakt. Om kontakten så bære mere præg af at være intuitiv eller om den foregår ved at man viser billeder..

    Jeg er så det modsatte af intuitiv, og har generelt svært ved at sætte mig ind i hvad andre mennesker føler og oplever.. Er mere malplaceret.
    Men dyr til gengæld, dem har jeg langt nemmere ved.
    Men det tror jeg ikke er noget med specielle evner, men såre simpelt at jeg har brugt mere tid på det punkt, end på de andre..


  • #24   19. jul 2009 Anja: Er enig. Tror at øvelse har meget at sige.

    Jeg er vokset op hos en neurotisk mor (hun har været syg af sclerose hele mit liv så hende og hendes behov har altid været omkredspunktet i mit hjem). Man lærte at forudse hvad hun havde brug for, for så gled det hele nemmere og med årene overførte jeg den vane til at omhandle alle andre.
    Forudse deres behov, vær meget obs. på deres sindsstemning og generel empatisk ... og så jeg er typisk fisk :o) Bruger følelser og intuition meget ... Ret gode evner i sygeplejen som jeg endte i :o)

    Der er så andre områder jeg har virkelig svært ved men igen så kommer alt vel med øvelse :o)


  • #25   19. jul 2009 Nu er det bare til grin!!

    Efter jeg "vækkede" hende har hun ligget her i stuen og snorksovet..
    Så lå hun lige før og boblede lidt, og gabte.
    Jeg tænkte "op med dig" forestillede mig at hun rejste sig, og bum, meget hurtigt og meget NU rejste hun sig og gik hen til mig...

    Come on..


  • #26   19. jul 2009 Prøv at sende hende i seng :o) Lad et billede af at hun går i seng og putter dejligt :o) Det er det billede der virker bedst på begge mine dyr :o)

  • #27   19. jul 2009 når vi om aftene sidder i sofaen og jeg inde im mig selv tænker.... mmm glæder mig til at komme i seng, så går der ikke mange minutter før willum rejser sig og lusker ind i soveværelset, så er han gået i seng.

Kommentér på:
Hvodan ved hund det???

Annonce