Allergihund; værdigt, eller ikke? {{forumTopicSubject}}

Jeg har en dejlig blanding på godt 3½ år, fik hende da hun var 4 mdr, mishandlet og undervægtig..
Hun vejede ca 6 kg for lidt, havde åbne sår på kroppen, afbrændte knurhår, betændte ører, og havde fået tæsk jævnligt..
Jeg faldt for hende ved første øjekast, tog hende med hjem, og hun sov i mine arme den første nat, og mange efter..
Det tog mig 14 dage, at få hende til at spise, hver eneste lille lyd skræmte hende tilbage til hjørnet af stuen.

Hun var meget angst for fremmede, især mænd, men hun tøede godt op indenfor et ½ års tid, med masser af træning, kærlighed og omsorg.

Hun havde ret ofte noget med ørerne, og jeg rensede dem som minimum 2 gange i ugen. Så blev det til tre gange i ugen, så blev det til blodøre, meget voldsomt endda, større end en tennisbold.. Dyrlægen gav os prednisolon, skulle komme igen efter 5 dage til operation. På 2.dagen, fik hun kradset hul, sikke et arbejde.. Væske ud over det hele, og hun var så ked af det. Afsted til dyrlægen akut, ind til operation.. Hun blev syet, fik forbinding på, som skulle fjernes efter en uge. Da ugen var gået, var der allerede ny væskeansamling, på størrelse med en golfbold. Afsted til en ny dyrlæge, for en second opinion, hvor jeg lærte at dræne øret selv, da blodøre skal hele inde fra og ud, ikke udefra og ind. Jeg drænede og drænede, ofte to-tre gange om dagen, i et par måneder, til det gik i sig selv, dog ikke uden en masse arvævsdannelse, med en masse folder og gemmer.

Et par måneder gik uden yderligere, andet end daglig ørerens, men så kom der blodøre i det andet øre. Denne gang vidste jeg, hvad jeg skulle gøre, så afsted på apoteket efter sprit, kanyle og nåle.. Da jeg tog det i opløbet, kom der ingen arvæv, men ørerne kløede voldsomt konstant, og der blev givet pencilin, kløestillende og salve, der kun havde en kortvarig virkning. Det blev drænet hver dag, i godt og vel en måned, da hun pludselig begyndte at slikke sine poter ret voldsomt. Nogle gange helt til blods, så igang med klorhexidin flydende og i salve, potevoks, og til sidst skærm..
Da skærmen kom på, fik det lettere bugt med poterne, men til gengæld begyndte kæberne at klø, så enhver mulighed for at klø sig til blods ved munden, blev modtaget med kyshånd, og hun har nu intet hår rundt omkring læberne, samt skærm på, når der ikke er opsyn. At gå tur uden skærm, kan kun give sig, hvis jeg ikke skal ind nogen steder, ellers er hun nødt til at have skærm på, da bare 2 min uden, kan ende i en uges sygeplejebehandling.
Hun har nu fundet ud af, at bøje samtlige poter, så hun kan slikke poterne, til trods for skærmen. Istedet for at klø kæben, hvilket hun ikke kan pga skærmen, klør hun på kroppen med bagbenene, efterladende sig eksem og lange lille blodsprængninger under huden.. Selv om natten, slikker og klør hun sig, hvis hun ikke får skærm på.
Hun har nu haft skærm på siden december, hvor hun startede på allergikur, indsprøjtninger til 150kr pr gang, én gang i måneden. Skærmen generer hende som sådan ikke, hun reagerer fint på den, men ingen tvivl om at hun, og jeg , hellere ville undvære..
Dyrlægen sagde, at vi skulle kunne se resultater indenfor 16 uger, hvis kuren virker.. Hun har nu fået den i 28 uger, jeg ved ikke om det er ønsketænkning, men til tider virker det som om det har lindret lidt, tager man dog skærmen af, går der 5 min, så er hun igang med poterne igen.
Ofte, vil hun hellere slikke poter, end have en rest, såsom melon, æble eller andet, som hun ellers altid har været vild med..
Jeg har skiftet foder flere gange, lavet mad efter Barfs metoden, og alm mad, glutenfri og kornfri, da hun ikke kan tåle lagermider, går sjældent på græs med hende, mest på fliser, renser ører næsten hver dag, sidder med vatpinde for at få det sidste med ud, i alle hjørner og gemmer, hun spiser ikke altid det hun skal på en dag, da det klør i ørerne når hun tygger, et ben eller legetøj får kæberne til at gå amok, så alt hendes legetøj og yndlingsben ligger bare..

Når hun ligger roligt under bordet, kan det at der kommer gæster gøre hende så ivrig, at det hele begynder at ryste og klø på hende.. Hver dag føles som en kamp, fra jeg slår øjnene op, fordi jeg ved, at jeg nu igen skal møde en dag med "væren efter hende", når hun slikker, klør eller kradser.. Hun er ikke trist som sådan, hun vil meget gerne kæles for, nusses, gå tur, lege med andre hunde, hun snuser, er interesseret og opmærsom, vagtsom og kærlig. Men hun er ikke den samme hund, som for 1 år siden, det er der ingen tvivl om. Det er bare svært at indse..

Grunden til mit indlæg er; giver jeg for nemt/hurtigt op? Jeg har overvejet det grundigt i flere måneder, givet deadlines for, hvornår der skulle komme bedring, ellers.. Min søn elsker hende højt, kalder hende for sin kammerat, jeg ved at han nok skulle forstå, men min egen samvittighed gnaver som pokker.. Jeg har læst om healing, om terapi, om massage og vitaminer, helse lige fra solhat til aloe vera, men jeg er ikke rig.. Indtil videre har allergien, med sprøjter, operationer, behandling, cremer, øredråber, potevoks, specialshampoo, osv osv, kostet omkring de 15-20.000kr..

Jeg føler at jeg ikke længere ser på hende med realistiske øjne, men med en afhængig ejers øjne. Jeg VIL ikke være egoistisk, så jeg beder om "hjælp", udsagn, erfaring, hvad som helst, der kan skubbe mig fra eller imod, at tage en tung men resolut beslutning......