Hvordan siger man farvel til en ven? {{forumTopicSubject}}

Eller måske skulle jeg sige - hvordan siger man farvel til et kært familiemedlem, som har været en stor del af ens liv i mere end 11 år?

Og endnu vigtigere - hvordan får man resten af familien til at indse, at det er ved at være tid?

Forventer egentligt ikke svar på disse spørgsmål - trænger mere til at komme af med tankerne, da det ikke er noget vi kan snakke om herhjemme...

Sagen er den, at vores dejlige 11 årige hund har kræft . Da vi var til dyrlæge og fik ham undersøgt kom han på antibiotika og fik det rigtigt godt igen - vi fik vores "gamle" friske hund tilbage. Dyrlægen syntes absolut det var synd og skam at aflive en så frisk hund som vores og at vi skulle se tiden an. (2 uger siden)

I går var den sidste dag på antibiotika, men de seneste 5-6 dage er han langsomt blevet mere rastløs, begyndt at gå fra maden. Han virker utryg - søger hele tiden vores selskab og vil have os med alle vegne - uanset om det er for at spise eller når han skal ud at tisse... Han virker som om han er utryg ved at undvære os...

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er ved at være den tid, hvor vi skal tage valget - at han skal have lov til at vandre over regnbuebroen og bruge resten af sine dage på at lege med Lom og Yello, mens de sammen venter på os... Men hvor er det bare hårdt at erkende... Jeg bruger ekstra meget tid på at nusse om ham og kæle med ham - både fordi han har brug for kontakten, men også fordi jeg har brug for det...

Desværre er min far ikke klar til at give slip endnu... Den hund er hele hans liv - som os andre holder han virkeligt meget af Max - Max har været helt speciel for os alle og vi finder aldrig en hund, med så specielt et sind igen... Han har mere end nogen anden hund haft sin helt egen specielle personlighed, som har sat præg på vores hverdag... Det er SÅ svært for os alle at skulle give slip på ham...

Min mor og jeg er klar til at give slip - vi ved jo det kun går en vej og vi ønsker ikke at Max skal nå at blive syg af kræft... Jeg ved min far heller ikke ønsker det, men han har svært ved at erkende at det er tid...

Hvor gør det dog ondt, når man skal sige farvel...

Se svar (14) >>

Andre forumemner med "Hvordan siger man"

Hvordan siger man.....
ormekur på engelsk? ja nu er det mit andet spørgsmål - i know.. men jeg er ved at oversætte min hjemmeside til engelsk og jeg kan ikke finde ordet ormekur i en ordbog....

Skrevet af: Line H - 13. jan 2010

hvordan siger man !!!!
SI på engelsk altså sådan en si du bruger til at si klumper med og såen

Skrevet af: Mette K - 31. okt 2009

Hvordan siger man nej ???
Hvordan siger man NEJ til intresseret hvalpe-købere på en pæn måde???? Kan altså ikke sælge dem en hund, så hvordan siger jeg nej,men tak for interessen ???

Skrevet af: Maj L - 19. jan 2013

Se alle forumemner med "Hvordan siger man"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Hængt 3 lamper op 1.200 kr.
Ophængning af lampe 400 kr.
Hænge tre lamper op 800 kr.
Samle Ikea Pax to skabe 1.000 kr.
Hænge 2 billeder op 450 kr.
Udskift kontakter 800 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Hvordan siger man farvel til en ven?

-<[*F & Z *]>- Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.332

#1 8. sep 2009 i know i know i know...puu ha.. Sagde farvel til Lystig vores Broholmer i sidste måned.. :S
Det er så svært. men på den anden side er det "rart" når det er færdigt... fordi man ved (eller vi vidste i hvert fald) at det er den rigtige beslutning..

vi gjorde det i dagene efter, at vi tog hen til lystigs yndlings steder og grææææd... det hjalp faktisk lidt...og kiggede billeder... og snakkede
I hvert fald gode tanker fra mig !!
Lykke J Tilmeldt:
nov 2006
Følger: 52 Følgere: 53 Hunde: 7 Emner: 184 Svar: 9.208

#2 8. sep 2009 Ja, det er utroligt svært at sige farvel til sin bedste ven. Men trods alt kan man sige tak for alt, vha at hjælpe den herfra med den værdighed, den nu har. Derfor er det vigtigt at han kommer herfra, før han får det rigtig skidt. Man tager valget om at få hund, vel vidende om, at en dag er det slut, da hunde ikke lever lige så længe som os. Mon din far ønsker at Max skal lide fordi han vil beholde ham lidt endnu? nej vel? en hund skal ikke være her for vores skyld, den skal være her så længe den har det godt.

Men det lyder til at dig og din mor er de fornuftige i denne sag, og mon ikke i snart får overtalt din far.

Husk på, at den går ikke bort, den går bare i forvejen. Føler virkelig med jer....
Henriette Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 22 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 538 Svar: 3.328

#3 8. sep 2009 Puha, føler med jer. Det er bare så tungt så tungt. Vi aflivede vores gamle gravhund Max i Marts. Hans organer blev dårlige (multi organsvigt) på to dage. Han havde aldrig fejlet noget som helst i næsten 12 år. Det var et kæmpe chok og vi ville ikke byde så gammel en hund, en masse undersøgelser og smerte. Jeg tror godt man inderst inde ved når det er tid. Mit råd til jer er at få sagt rigtigt farvel til ham, og så give ham fred mens han stadigvæk har sin værdighed. Knus til jer. Henriette
Christine S Tilmeldt:
jan 2005
Følger: 7 Følgere: 8 Hunde: 2 Emner: 44 Svar: 64

#4 8. sep 2009 Vi har også alle dage holdt på han skulle have en værdig død - som sådan er han jo heller ikke rigtig skidt endnu (og det ønsker jeg på INGEN måde han skal nå at blive)... Det er bare små ændringer i hverdagen, som fortæller min mor og jeg, at det er ved at være den tid...

Min far er ikke nem at snakke med på det område - Max er sq hans 5. barn - og hvordan siger man farvel til et barn?

Jeg tror godt han er ved at være klar over det - og ingen tvivl om, at hvis Max først får det skidt, så er han hurtig til at sige stop... Fornemmer også han har tænkt tanken flere gange den seneste uge, men bare har rigtigt svært ved at tænke den til ende...
Harley b Tilmeldt:
sep 2004
Følger: 16 Følgere: 16 Hunde: 3 Emner: 41 Svar: 613

#5 8. sep 2009 uha det er så svært som det kan blive,har lige været det igennem selv og ved at man bliver knust,men man må ikke tænke på sig selv men på hunden..og det er så skide svært for man vil jo bare have at de skal blive meget længere.Måske det kan hjælpe hvis i får jeres elskede hund hjem igen,jeg har idag været nede og hente min buster hjem i en rigtig fin urne,det er sædfølgelig ikke for alle men det hjælper mig meget at vide at han er hos mig igen.
Knus og kram til jer.
Susanne T Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 4 Emner: 29 Svar: 200

#6 8. sep 2009 Kære christine, som en klog mand engang har sagt - du køber en glæde - og du køber en sorg. I har haft glæden og hunden også -. du lader til at være en fornuftig pige som kan handle situationen helt fint, det er bare så dejligt at du kan sætte hundens liv over dine egne behov. Kram fra Susanne
Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 553 Svar: 30.932

#7 8. sep 2009 Øv... Det er rigtig hårdt når det begynder at gå den vej. Vi ved jo alle at det desværre osse er en del af det at gå hund, at man osse en dag skal sige farvel til den igen... Men ingen af os bryder os self om at tænke tanken.

Jeg synes du og din mor har en rigtig god indstilling til det -at sige stop mens hunden stadig har det ok, og jeg tror da osse din far vil nå dertil, det lyder jo som om tanken er der, men "bare" skal gøres til ord og handling.

Det gør mig ondt for jer, men jeg er sikker på det er det bedste for jeres hund.
Og det lyder jo til han har haft et langt og godt liv:o)
annelise h Tilmeldt:
nov 2007
Følger: 26 Følgere: 24 Hunde: 3 Emner: 542 Svar: 10.722

#8 9. sep 2009 Det er en svær beslutning men man skal gøre sin bedste ven den tjeneste at tage beslutningen, når tid er og ikke trække tiden ud for ens egen skyld... Jeg ved hvor hårdt det er, jeg har gået med mange dyr igennem årene, når det var tid til at sige farvel, senest for en måned siden da min gamle 16-årige perserkat fik kræft i kæben.
Trøstekram herfra... det er en svær, men uundgåelig beslutning
Tøsernes moar. Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 31 Følgere: 1466 Hunde: 9 Annoncer: 2 Emner: 30 Svar: 29.902

#9 9. sep 2009 Har svaret dig på HN.

Håber du kan få overtalt din far i den kommende tid, inden Max bliver dårlig.
Brug hjernen, før du køber hund. s Tilmeldt:
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.147

#11 9. sep 2009 Pu ha, mon man nognsinde kan sige sig helt klar til og sige farvel?
jeg vil sige det på den måde at jeg for mit vedkommende altid har sagt at vores hunde skal væk når deres liv ikke længere er hundeværdigt.
Og dette har vi stort set holdt, bortset med Iva. Da gik vi over den grænse, det kunne jeg se så snart det var overstået, og så tilbage på den sidste mdr.
Det at jeg bagefter kunne se vi gik over grænset , har faktisk været utroligt svært for mig.
Hvor jeg ved de andre ser en glad hund for mig , når jeg tænker på dem.
Da ser jeg en hund der ikke har det godt når jeg tænke på Iva.
En hund hvor livsgnisten helt var væk
En hund der har smerte.
Hvorfor gik vi over grænsen , specielt med hende?
Hun var min mands hund , og vi havde snakket meget om at det nok var ved og være tid.
Men vi kunne jo også lige prøve dit
og vi kunne lige prøve dat.
Nej , vi burde ikke lige have prøvet alt det der ikke virkede alligevel
I dag sidder jeg med gode minder og vores himmelhunde , lige på nær Iva.
Når vi næste gang står med en hund , vi har tanken skal herfra, ved jeg at smerten kan blive større hvis vi trækker den for længe.
Jeg vil ikke side med dårlig samvittighed ved de næste , jeg vil tænke på hunde med glæde.
Ved ikke om du kan bruge dette til noget, men nu er det skrevet.
* Gitte * Tilmeldt:
maj 2006
Følger: 105 Følgere: 99 Hunde: 6 Emner: 704 Svar: 8.206

#12 9. sep 2009 Prøv at spørg din far om han vil gå og have dårlig samvittighed resten af sit liv fordi han ikke gør hvad der er bedst for Max. Vil han være vidende til at hunden for hans skyld skal holdes i live. Fortæl ham at hvis man elsker sin hund (og selvfølgelig gør han det) så må han sætte hundens behov højere end sit eget, og det er ved at gøre Max den tjeneste at give ham fred.

Hunden lever videre i ens hjerte og tanker, og hvis han vil undgå at minderne om en rigtig syg og ked af det hund, så er det nu det skal ske. Jeg håber så inderligt for Max's skyld at din far kan se at det er tid nu.

Det er super hårdt, har selv prøvet det med 2 chi'er inden for et år, de var gamle og slidt op. Har derudover sagt farvel til en del hunde i mit voksenliv (og også som barn) og det hører desværre med til det at have hund. Hold fast i at det er hundens "tarv" der er det vigtigste.
*Mor til Balder, nu kæk og fræk hvalp * D Tilmeldt:
aug 2009
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 131

#13 9. sep 2009 Øv hvor er det rigtig træls for jer, min kæreste havde samme stilling med sine forældre, da deres Rottweiler toppede med sin epilepsi. En sygdom, som desværre er uhelbredelig. Molke fik oftere og oftere anfald, men den sidste dag i hans liv, lå han i et enfald næsten 5 timer, førend vagtdyrlægen kunne komme, og aflive ham i hjemmet.
Som min kæreste sagde, ville han ikke ønske for nogen andre, at skulle opleve ens kære i samme situation, hvilket bringer mig til min egen historie..
Jeg måtte for to uger siden gå den tunge gang til dyrlægen, med min kun 4 årige blandingshund. Hun havde lidt af voldsomt allergi i snart 2½ år, overfor næsten alt man kan forestille sig, fået sprøjter til at fremme hendes immunforsvar, til at nedsætte allergien, og kløestillende.. Special lavet foder, guderne skal vide, hvor meget jeg har prøvet.
Siden december sidste år, havde hun stortset gået med skærm konstant, men havde fundet vej til poteslikkeriet og kæberne alligevel.
Den dag jeg kom hjem fra fodbold, og hun kom ud i gangen med skærmen hængende om halsen, og den ene side af kæben kradset til blods, da indså jeg, at det måtte være nok.. Det var den tungeste og sværeste beslutning jeg nogensinde har måttet træffe, jeg tudede hele ugen op til, men mit pus ikke anede noget, hun var som altid, glad selvom hendes krop var et stort kløende legeme... Jeg blev hos hende, hele vejen igennem, fik at vide hos dyrlægen, at jeg havde gjort alt hvad man kunne forlange, og mere til.. Men det ændrer ikke på, at man ikke har lyst til at aflive en kun 4 år gammel hund..
Jeg tror du skal give din far lidt tid, det er en fast følgesvend, et medlem af familien, man skal undvære. Men når først beslutningen er taget, kan man bearbejde sorgen, og som jeg, have fred i sjælen, velvidende at jeg ikke kunne have gjort mere....

Blot lidt strøtanker...
* Hulebjørnen * Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 16 Følgere: 16 Hunde: 6 Annoncer: 2 Emner: 53 Svar: 1.883

#14 9. sep 2009 ,,,vi har lige været præcis det samme igennem med Ronja,,hun blev aflivet d. 24/8 i år,,,skulle jeg beskrive hende ville det have været på samme måde som du beskriver jeres,,fantastisk hund og helt specielt sind :o)
Det gik nedaf bakke med hende på kun en uge. I løbet af den uge blev hendes patter fyldt med store kræftknuder, hun ville ikke spise og klæbede til mine forældre,,kunne næsten ikke få vejret,, så hun blev aflivet og begravet hos mine forældre,,og hun har tilmed fået en smuk sten :o)
Det er det rigtige at gøre når man holder så meget af sin bedste ven,,ikke at lade dem lide.
Du og din mor ved det og kan sætte ord på,,,det kommer også snart med din far. Mine forældre græd og græd,,men har nu alle de lykkelige minder med Ronja :o)

Føler med jer,,det er så hårdt,,men tænk på den goe tid i havde sammen :o)
Trøstende tanker og knus fra os
*HARLEY * Tilmeldt:
apr 2006
Følger: 72 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 51 Svar: 4.190

#15 9. sep 2009 Christine: ... det er så hårdt HVER gang at skulle sige farvel til et kært medlem i sin familie... om det er en hund.. eller et menneske... hvis man har haft dette væsen tæt på sig og elsket dette væsen højt .. er det så hårdt..

,,..vi har jo så den muglighed som menneske at vi kan vælge overfor vores dyr .. at de ikke skal lide.. og leve et uværdigt liv ,med feks, mange smerter ..og andet.. denne værdige muglighed .. har vi desværre ikke..endnu ..herhjemme overfor vore kære medmennesker...

Jeg forstår så inderligt din sorg.. omkring det at sige farvel...

Men man må vende synet.. og tanken om til noget posetivt i en sådan situation... at man gir fred... og at man er taknemmelig for den tid man har haft sammen.. og 11 år Christine... er sandelig et langt flot liv for din dejlige hund...

Husk.. det at skulle leve... indebære jo også vi skal dø...

Du og din familie vil jo altid bære jeres skønne minde om Max tæt på jeres hjerter... og hvad mere kan man opnå som hund... at ha haft et kærligt godt hjem med meget kærlighed og tryghed i mange år.. og altid blive mindet de gode stunder...

Man må se på om jeres Max lever et værdigt liv.. i forhold til man kender sin hunds dagligdag..og gøremål...
Jeg ved det er svært... jeg ved det gør så ondt helt stikken i ens hjerte at skulle ta dette valg...
Jeg har selv prøvet det en del gange i mit lange liv ...

..men man må gøre sig stærk og indse.. og ta op til revision om det er værdigt..
Jeg har hver gang fået min dyrlæge herhjem ..og fået lagt sprøjten ind i vegne på hunden.. meget fredeligt og roligt... Hundene .. har altid forstået det sidste farvel.. og det har været med værdighed i deres trykke rammer....

..og jeg har trods mit enorme savn ..altid følt en lettethed at det var det rigtige valg... hvergang... efterfølgende...