{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.241 visninger | Oprettet:

hundeavl vs. "menneskeavl {{forumTopicSubject}}

Nu kommer der et spørgsmål, som jeg har tænkt på længe (egentlig ikke et spørgsmål, men et emne man kan tænke over i lang tid.)

Bliver der tænkt mere over sygdomme osv, når der skal hvalpe til verden end når der skal børn til verden?

Hvor mange får testet om de har arvelge sygdomme inden de prøver at få børn?

Jeg har lidt svært ved at komme til bunds i emnet, men det kunne være spændende at høre hvad andre har at tilføje.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hundeavl vs. "menneskeavl
  • #1   21. okt 2009 Hmmm - det tror jeg da du har ret i. Vi er da meget mere bevidste omkring vores hunde, men det er jo også i højere grad noget vi kan styre.

    Tænk også på hvilken videnskab det er med foder, og hvor meget man går op i, at hunden får det korrekte foder, som er afstemt præcist efter deres behov. Sådan er der vist ikke mange børn der vokser op smiley

    Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk også, jeg bruger mange flere "intensive" timer med mine hunde i løbet af ugen, end langt langt langt de fleste gør med deres børn...

    Skræmmende egentlig...


  • #2   21. okt 2009 Hundeavle kan vi styre, hundene er jo ligeglade med hvem de knalder med og om de får hvalpe eller ej. Derimod er det ikke etisk forsvarligt at styre menneskeavl i helt samme omfang.

  • #3   21. okt 2009 ja, sådan tror jeg faktisk det er mange steder. Man læser om en masse og forbereder sig helt vildt.

    Men man kan jo i virkeligheden "spare" sit barn for mange lidelser, hvis man får undersøgt om man har dårlige gener. Men viser det sig så at der er risiko for at videregive noget skidt, så tror jeg folk stadig vil overveje det..


  • #4   21. okt 2009 Der er bare mange andre måder at få børn på, end selv bidrage med gener

  • #5   21. okt 2009 Jeg tror ikke generelt at folk får undersøgt deres egne gener inden de sætter børn i verden.
    Men personligt har jeg faktisk fravalgt selv at få børn pga. arvelig sygdom, og jeg har en kusine, som fik tjekket fostrene´s gener så tidligt, at hun kunne nå at få abort, hvis de havde arvet hendes sygdom.
    Så vi er da nogen, der tænker i de baner.


  • #6   21. okt 2009 Menneske avl er ikke på højde med "kvalitets hundeavl" smiley

    Hvis man ser objektiv på det, så er der alt for mange mennesker der får børn, selvom de ikke burde. I hvertfald hvis man ser ud fra et genetisk syn.
    Hvis person A og person B begge er bærer af en arvelig defekt, så får de alligevel børn, på trods af, at der er stor chance for at børnene vil få denne defekt/sygdom.
    Det er meget sjældent man hører nogen, som ikke vil have børn, selvom de ved de kan risikere at lave noget "dårlig avl".
    Man kan heller ikke se på det som fra naturens side, hvor kun de stærkeste hanner får lov at give deres gener videre.
    Hvis en mand har mange penge, men er 70 år gammel med kræft, dårlige tænder og skæv ryg, så skal han nok have god mulighed for at parre sig med en rask hun, og evt fører dårlige gener videre.
    Naturligvis kan vi ikke lave et program for mennekse avl, men nogen burde måske tænke over, om det var bedre at adoptere, end føre sine egne gener videre.
    Mennekset som race bliver hele tiden svagere og får flere fejl og defekter. Kun det medicinske fremskridt holder det tilbage.
    Allergi, kræft, overvægt hudsygdomme mm, er nærmest blevet almindelig for mennesker.
    Menneske avlen er vel lige nu, som schæfer avlen var det i 80´erne smiley


  • #7   21. okt 2009 jeg har også stor risiko for at få kræft og evt videreføre dårlige gener, så det er også noget jeg tænker over, men ved ikke hvad jeg gør når den tid kommer - måske det der har sat tankerne i gang..

    Mn kan jo næsten sige at hunde er blevet et produkt (garantier, forundersøgelser osv) i stedet for at være et familiemedlem på godt og ondt.


  • #8   21. okt 2009 Vi kan jo egentlig heller ikke kontrollere hundeavl. Inden for kennel klubberne, er det ofte nok bare at have en tavle, så må man avle. De fleste mennesker har jo en "tavle" så de må gerne avle. Ligesom med mennesker, er det os der bestemmer om der skal teste for diverse arvelige sygdomme, både når det gælder vores hund, og når vi skal have børn. Og det er de færreste der undesøger for arvelige sygdomme, både på hunde og mennesker smiley

  • #9   21. okt 2009 Jeg har så tit sagt til min mand og min svigermor, at hvis de havde været hunde, så var de aldrig blevet avlsgodkendt. De har meget svær astma, er hypermobile i hele kroppen, og har det der hvor tandkødet trækker sig sammen (kan ikke huske hvad det hedder). Vores datter og vores ene søn er også hypermobile og har astma.

    Jeg har også tit tænkt på det. Og undrer mig også meget over, hvorfor folk går så voldsomt op i foder, træning, stimuli osv. Jeg gør det selv, så det er ikke fordi jeg er bedre end andre:-)


  • #10   21. okt 2009 Spændende emne. Mht. mennesker er det ofte når man når godt op i alderen, at sygdommene dukker op. Jeg har f.eks arvet et par uheldige ting ( ikke livstruende sygdomme), men dem har jeg jo først fundet ud af efter jeg har fået min datter. Men ville nu ikke have valgt anderledes alligevel. Lidt egoistisk, men når det ikke er cancer og andre dødelige eller invaliderende sygdomme, så er det vel i orden.

  • #11   21. okt 2009 ja, jeg synes også det er et spændende emne - kan ikke forstå der ikke er mange flere indlæg smiley


  • #13   21. okt 2009 Jeg sælger ikke mit eget afkom, ergo er det mit eget problem. Skulle jeg derimod donere mine æg til et andet par er jeg rimelig sikker på at jeg bliver testet og udspurgt inden.

    Dog er der nogle ting jeg ville lade mig undersøge for hvis jeg en dag ønsker børn. De ting tager udgangspunkt i min livsstil, køn, alder og familiehistorie. Hvis jeg havde HIV, leukæmi eller en anden forfærdelig "arvelig" lidelse ville jeg vælge adoption i stedet da jeg personligt ikke synes at min ret til at være mor skal veje tungere end et barns velfærd. Hvad andre gør er helt klart op til dem, men igen er det fordi det bliver deres eget problem, ikke deres "babykøberes".

    Der er også det i det at hunde ikke tager et bevidst valg om at få unger - de parrer sig fordi hormonerne raser og de ikke kan styre lysten her-og-nu. Det er ikke synd for hunde ikke at få hvalpe - det er det for et menneske da det er et bevidst valg, et ønske.


  • #14   21. okt 2009 Arvelige sygdomme hos mennesker er en ting, det er jo ikke noget man som sådan kan gøre for, og skal man undlade at få børn hvis der er diabetes 2, kræft, bygningsfejl, skæve tænder eller hammertæer i familien?? Nej det mener jeg ikke

    til gengæld går jeg ikke ind for indavl, og linieavl mht. mennesker.. man ser ofte at det går helt galt for onkel/niece "parringer" og afkom efter fætter/kusiner.... Det burde være forbudt ved lov!
    Grev Ingolf er da iøvrigt bevis nok på at det ikke budre foregå!! (-;


  • #15   21. okt 2009 ¤ Søster McFluff ¤

    hva hvis du feks var hypermobil eller havde en form for gigt - altså noget ikke dødeligt


  • #16   21. okt 2009 Mette Skøde - medlem af tavlemafiaen! S

    en hund kan jo heller ikke gøre for hvis den har avelige sygdomme...

    Jeg tror lige jeg er kommet frem til at det faktiks mest er menneskers syn på "menneske"avl der forarger mig. Trode måske hjeg havde lidt prblemer med tavleavl på hunde, men måske er det ikke sådan - er ikke helt sikker endnu smiley


  • #17   21. okt 2009 Hundeskruk

    Det ved jeg ikke. Det må komme an på hvor ubehageligt det er.


  • Cocio
    Cocio Tilmeldt:
    nov 2008

    Følger: 1 Emner: 96 Svar: 402
    #18   21. okt 2009 Superinteressant emne!

    Jeg har selv nedsat hørelse (som dog ikke er påvist som værende arveligt - men omvendt heller ikke som ikke værende det), er nærsynet samt hypermobil, og jeg må indrømme, at jeg har tænkt en del over det (har ingen børn endnu).

    Ingen af de tre "lidelser", jeg har, er dog dødelige og som sådan heller ikke begrænsende for at føre et normalt liv - det har de i hvert fald ikke været i mit tilfælde, men de kan dog stadig være til besvær samt udmønte sig i mobning ligesom stritører og så meget andet kan det smiley

    I og med at jeg selv har været og er i stand til at leve et normalt liv, har taget såvel en gymnasie som en universitets-uddannelse uden brug af hjælpemidler og har et normalt 37-timers job på "normale vilkår" tror jeg ikke, jeg vil afholde mig fra en dag at få børn.
    Hvis jeg derimod havde haft større gener end som så, ville det bestemt indgå i mine overvejelser, da min grundholdning er, at børn jo ikke selv har bedt om at blive født, og derfor bør der være tænkt over deres ankomst - både "avls-mæssigt", økonomisk m.v.

    Men igen: Superinteressant emne!


  • #19   21. okt 2009 og vi er faktisk kun inde på den fysiske el - hvad med de psykiske ting og de mange overvejelser (som jeg mener følger med hvis man overvejer børn). Som Line M feks. nævner økonomi, men også boligforhold, familieforhold (hvor sikker er man lige på partneren), hvad kan man tilbyde barnet, formår man t opdrag osv - alle de ting mn undersøger ved køb af hund

  • #21   21. okt 2009 Søren

    Sådanne opdrættere findes der også indenfor tavleavl. Det ene udelukker ikke det andet. At nogle gør det til et valg mellem det ene eller det andet er fjollet da den eneste egentlige forskel er dokumentation.


  • #22   21. okt 2009 Jeg synes - som andre også har beskrevet - at der er en væsentlig forskel på det, der sker mellem mennesker, der reproducerer sig og det, mennesker vælger på hundes vegne, når de vælger avlspartnere.

    De to ting kan næppe sammenlignes og jeg mener heller ikke det bør. Det ene er styret af drifter, følelser og naturlig trang til reproduktion, det andet udspringer af langt mere rationelle ræsonnementer.

    Jeg selv har valgt ikke at få børn.
    Valget har i bund og grund ikke noget med mit helbred at gøre, men der står helt klart, at mit dårlige helbred ville være en af de ting, der ville indgå i overvejelser om at få børn, hvis det var et ønske.

    For mig handler det om livskvalitet - synes jeg, at jeg mit liv har så stor kvalitet, at jeg på trods af risikoen for, at et barn ville få den samme sygdom som jeg, ville sætte det i verden?
    Det er den tanke jeg synes alle der lider af arvelige sygdomme må gøre sig før de giver efter for diverse drifter ;o)


  • Cocio
    Cocio Tilmeldt:
    nov 2008

    Følger: 1 Emner: 96 Svar: 402
    #24   21. okt 2009 Det jeg synes er lidt sjovt og tit har studset over er, at når jeg har givet udtryk for, at jeg glæder mig til at få hund, er kommentaren hos mange "Uuh, den er man så bundet af, man kan ikke komme på ferie, det er så dyrt når den skal til dyrelæge osv." og i samme åndedrag kan de samme så finde på at spørge "Skal I ikke snart have børn?".

    I min verden er man da MINDST lige så bundet af børn, hvis ikke mere + at dem "hænger" man altså på hele livet. Godt nok skal de ikke til dyrlæge, men så er der bare en masse andre udgifter forbundet med det osv., osv.

    Det virker som om, at mange har den holdning at "børn - jamen det skal man da nok få til at fungere", hvorimod en hund viiirkelig kræver overvejelse. Jeg er bestemt ikke uenig i det sidste - til gengæld mener jeg også, at børn skal overvejes. Ikke kun "avlsmæssigt" men i ligeså høj udstrækning økonomisk, tidsmæssigt, boligmæssigt, familiemæssigt m.m.

    På samme punkt som folk har forskellige holdninger til, hvad der kræves for at have hund, hvor meget tid der skal bruges, hvad den skal kunne osv., har folk naturligvis også forskellige holdninger til, hvad der kræves for at få børn, og derfor er der ikke noget facit på, hvad der er "det rettet". Det må være op til den enkelte og vedkommendes samvittighed at bestemme. Personligt ville jeg gerne kunne tilbyde såvel hund som barn (har ingen af delene endnu) masser af kærlighed, et deltidsjob og et hus med have (det sidste mest for barnets skyld).


  • #26   21. okt 2009 Påstår du dermed at tavlehunde ikke er trænbare? I så fald, burde det ry "tæppetissere" har ikke gælde for hunde i alle størrelser, blot de kan udstilles?

    Nu er du sandsynligvis godt klar over at man i DKK afholder både lydighed, heelwork, agility, brugshunde, hyrde og gravprøver der også kræver at hundene har lidt mellem ørene - også "tæppetissere". Hvor du har fra at en udstilling kræver at man afleverer hundens hjerne i døren gad jeg virkelig godt vide, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige til at jeg pr automatik må være en der ikke hverken træner eller går op i at min hund opfører sig ordenligt siden jeg også ynder at udstille.

    dine betragtninger omkring at det er ærgeligt når opdrættere/ejere ikke går op i træning er jeg fuldt ud enig i, men du kan altså ikke smide et lighedstegn mellem tavleavl og ligegyldighed (muskelhundedebatten indikerer at det ligefrem er modsat). Verden er heldigvis ikke så sort hvid at man kun kan vælge ENTEN en stabil ELLER en flot hund. Ja, nogle er fucked, men sådan er avl, og dårlige avlere finder vi på begge sider af skellet. Vi kan heldigvis gøre noget mere ved det i klubregi.


Kommentér på:
hundeavl vs. "menneskeavl

Annonce