{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.900 visninger | Oprettet:

Køb med forstanden - uheldig oplevelse {{forumTopicSubject}}

Dette er på ingen måde et forsøg på at nedgøre, fordømme eller sprede grimme rygter.

Jeg fortæller en sand beretning om en episode omhandlende hundekøb.

Der bliver ikke nævnt navne, kennel eller klub i tråden - vurder med dig selv om du tror jeg taler sandt, og jeg udleverer gerne oplysningerne i en PB.
- Det er dog IKKE hvad det her handler om !

Tråden er ment som en påmindelse om at købe med forstanden og undersøge omstændighederne inden købsaftale bliver underskrevet.

Min svigermor mener det godt, ingen må nogensinde tro andet!
- Hun elsker sine dyr, passer dem, forkæler dem og interesserer sig meget for deres velbefindende.

Lillefisen (lhasa på 13 mrd) er jo alene hjemme i hverdagen, og min svigermor vil gerne give hende en legekammerart at hygge med i de timer.
- Freja er avlsgodkendt, og tanken om et kuld hvalpe er da tænkt; derfor er det en hanhund med tavle der bliver kigget efter.

Jeg bliver ringet op i går eftermiddags. "Vil du med ud og se på hund, vi kører om 10 min".
- Jeg ville ønske jeg havde lidt mere tid til at tjekke kennel, klub og stambog, men tager med for i det mindste at se hundene og hvalpene =)

Vi har Freja med, hun skal da også møde den - måske - lille ny =)

Freja tager kennelejeren, hun vil gerne selv intruduksere hende i flokken - og det er for mig ganske i orden.
.. indtil jeg indser hvordan det egentlig foregår!

Det er ikke en kritik, blot en noget anderledes metode end jeg selv bruger - og derved en anden metode end Freja er vant til.

Kennelejeren går ind, og sætter sig på gulvet mens hun holder Freja. Kennlens 7-8 andre hunde er alle voldsomt interesserede i at hilse - og Freja bliver presset til at snerre, snappe og blive panisk.

Jeg ser til et par min, og sætter mig så ned til Freja for at berolige hende og vise et kendt ansigt der siger det er ok.

Jeg holder efter bedste evne hundene på afstand og Freja finder en stol hun kan være i fred på.

Det skal siges at nok er Freja forkælet. Hun tigger ved bordet, jagter fugle i haven og kører om hjørner med sin mor - men socialiseringen har jeg personligt stået for, og Freja er fint socialiseret. Hun tager alle situationer med ophøjet ro, dog gider hun ikke voldsomme hunde - og har aldrig oplevet så mange ivrige hunde på en gang.

- Nok om det, det var en lille sidehistorie.

Ved kennlen ser vi den mappe der følger med. Stambogen er i, jeg kigger den igennem og ser at det ikke vil være indavl hvis det skulle blive aktuelt.

Jeg læser købskontrakten og bider mærke i at der ikke medfølger sundhedsbog. Hvalpen er ikke chippet og vaccineret ved køb - men jeg står med tavlen i den anden hånd..

Kennlen har dejlige hunde. De er fine i pelsen, klare øjne, livlige, tillidsfulde og kontaktsøgene - både voksne og hvalpe.

Kennelejer har et noget andet syn på hundesind og opdragelse end jeg selv har (og specielt end min svigermor har). Denne er af den opfattelse, at madrester og hunde i møbler menneskeliggør dem og får dem til at overtage styrringen i hjemmet.
- Jeg selv har en veltrænet, artig og dejlig hund der sover i sengen og på ingen måde tror at andre end moar er Gud i hans verden.

- Fair nok, det er en opfattelse flere har; vi bliver aldrig enige, men fred være med det!

Jeg går ud og ryger - svigermor underskriver kontrakt og betaler depositum.

Hjemmad det går. Vi snakker i bilen om Frejas oplevelse, hendes stressniveau og forskellen i metoder.

Svigermor undersøger så idag hvad den pågældende klub står for, hvordan med stambogsføring og avl.

Stambogen følger chippen læser hun sig frem til.. Men vi stod med stambogen i går, og hunden er IKKE chippet...?
- Der står på hjemmesiden at hvalpen skal chippes inden køb!

Svigermor ringer så til opdrætteren som beroliger hende med, at der naturligvis ER stambog på. At kennelejeren selv aldrig har haft problemer med det, og at vi selv så stambogen igår.

Svigermor ringer så til klubben hvor Freja har stambog for at høre om den stamtavle fra den kennel kan flyttes til samme klub. Der får hun så af vide, at de under ingen omstændigheder vil tage en hvalp ind fra den kennel =/

Så kigger svigermor igen på klubbens hjemmeside og ringer så til den pågældende formand.
- Formanden er på ingen måde venlig eller hjælpsom, men derimod direkte modbydelig. Han bander, nedgør min svigermor og kan faktisk ikke huske hvad det var af gældende regler og slutter af med at: "du kan da bare lade være med at købe køteren" og lagde så på.

Svigermor er naturligvis både rystet og gal over den behandling og ringer igen til kennlen. Svigermor fortæller så, at Frejas klub ikke vil godtage hvalpe fra denne kennel, og hvilken behandling hun har fået af formanden fra kennlens klub.
- Kennelejer mener ikke selv at denne har gjort noget som helst forkert, at det da må være klubbens ansvar om de laver stamtavle uden chip selvom det er ulovligt.

Svigermor må dog selv bestemme om hun stadig vil købe hvalpen, men depositummet får hun altså under ingen omstændigheder igen.

Kennelejer forsvarer så hændelsen med at denne ikke vil byde så små hvalpe at blive stukket, og at stambogen godt nok ER gældende.
Hun foreslår også min svigermor at flytte Freja til deres klub, men det er svigermor på ingen måde interesseret i efter den behandling.

Min svigermor er så ked af det og skuffet. Hun havde jo allerede sat sig op efter en lille ny og glædede sig som et lille barn.

Hun har valgt ikke at støtte det pågældende opdræt! Hun vil lige sunde sig ovenpå oplevelsen og så begynde at lede efter en kennel hun kan stole på og harlyst til at handle med.

Som hun selv siger "Det er ærgerligt med de 1000 kr, men der værste er skuffelsen".

Det er dyre afaringer at gøre sig, men hun har da lært at undersøge klub, kennel og de gældende omstændigheder inden køb en anden gang.

Er du stadig med så langt kære læser, så tag denne beretning med i din rygsæk næste gang du kigger på hund.
- Det er let at blive forelsket i en lille pelsklump.. Men desværre lige så let at blive taget ved næsen og ført bag lyset =(

Kennelejer var SÅ flink i går... Og SÅ stædig, påståelig og modbydelig i dag da der bliver sat spørgsmål til ærligheden og rigtigheden.

Det er IKKE et forsøg på at sprede rygter om en bestemt kennel eller klub, dan din egen mening - jeg har været ærlig, intet mindre.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Køb med forstanden - uheldig oplevelse
  • #1   22. feb 2010 Det gør mig ondt for din svigermor, Nina

    Jeg håber I finder den rette vapper en dag :o)


  • #2   22. feb 2010 Jeg håber at din svigermor finder en opdrætter der er mere interesseret i sine hunde end de håndører der er at spare på chipning. Det fortjener hun siden hun tydeligvis gider bruge energien på at undersøge tingene i stedet for at stole blindt på sælger.

  • #3   22. feb 2010 Hmmm kan kun sige, at jeg også er blevet klogere efter jeg købte min hund, men da var det "desværre" for sent... troede jeg havde gjort mit job inden køb af hund ordentligt.

    Man elsker jo sin hund, men det har ikke været den bedste hvalpetid med en syg hund, som har kostet mig så meget, at jeg mere eller mindre har brugt hele min opsparing på hans sygdom...


  • #4   22. feb 2010 Gerne en pb :0)

  • #5   22. feb 2010 sikke en oplevelse!. håber din svigermor finder et andet sted hvor det hele er i orden! (: men man må da sige at din svigermor har været lidt for hurtig (under at tjekke kennelens ry). (:

  • #6   22. feb 2010 Ej hvor er det da en rigtig træls oplevelse i har haft og hvor er det synd for din svigermor.
    Men en rigtig god "fortælling" som forhåbentlig vil få mange til at tænke sig om inden køb af hund.
    Det er rigtig synd at der er sådanne folk til som ødelægger det for andre.

    Håber i finder en rigtig lækker lille hund til din svigermor og Freja


  • #7   22. feb 2010 Jeg må desværre sige at jeg også tror på historien.

    Har hørt om alt for mange dårlige opdrættere/hvalpeproducenter til ikke at gøre det.

    Vil gerne have en PB, da jeg har en mistanke om kennelen


  • #8   22. feb 2010 hold da op hvor ubehageligt
    jeg kunne da godt tænke mig at høre hvilken klub det er, altså med den sure formand


  • #9   22. feb 2010 Jeg er slet ikke i tvivl om at historien er korrekt.

    Keh kan kun gisne om formanden for den pågældende klub:-(


  • #10   22. feb 2010 Jeg har på ingen måder nogen gavn af ikke at tale sandt. Det er naturligvis stadig et spørgsmål om tillid.

    Som sagt er det ikke spor hemmeligt hvilken kennel der er tale om, det er udelukkende regler her på forum der gør det ikke er skrevet ind.

    I må hjertens gerne få navnet så i evt kan advare andre mod at begå samme fejl som min svigermor gjorde.


  • #11   22. feb 2010 Hold da op en historie. hvorfor skulle den ikke være andet end sand.

    Føler med din svigermor. At sætte næsen op efter noget også blive skuffet så meget er ikke sjovt på nogen måde.



  • #12   22. feb 2010 må jeg spørge hvilke race der er tale om. for kender til en historie MEGET ligende denne.

  • #13   22. feb 2010 Er det egentlig ikke ulovligt at opkræve depositum for en vare som man ikke får/bruger?

  • #14   22. feb 2010 Hvis det er en lhasa må du meget gerne sende pb da mine forældre er på udkig efter en...

  • #15   22. feb 2010 Racen er naturligvis Lhasa Apso som Freja selv er =)

    - Det må man vist godt skrive uden at risikere udhængning !

    Min svigermor læser med her (hvis hun da har fundet tråden, hun er ikke så stærk til det med internet *smiler*), ikke at det gør nogen forskel - bare en oplysning =)


  • #16   22. feb 2010 Jer, der vil have pb, har I tænkt på at I selv kunne sende en pb til Nina, og spørge efter info? :o)

  • #17   22. feb 2010 Søster - Uuuhhh det ved jeg faktisk ikke... Men det er da normen at betale dep. på en hvalp i hvert fald...?

  • #18   22. feb 2010 Svigermor vil meget gerne have sine penge retur naturligvis, men tror desværre ikke hun nogensinde ser dem.

    Kennelejer sagde også at svigermor intet ville få ud af at tale dårligt om kennlen på nettet.. Så jeg vælger bare at berette oplevelsen, så må folk selv danne et indtryk =)


  • #19   22. feb 2010 Jeg betalte depositum for Luna i sin tid, og dem ville jeg ikke have fået tilbage. Men okay det var så i 2003

  • #20   22. feb 2010 Jeg betalt også depositum for Tyson den gang jeg skulle købe ham.......


  • #21   22. feb 2010 Jeg har aldrig betalt depositum for mine hunde:-)

  • #22   22. feb 2010 Tvivler slet ikke på sandheden i dette.... trådstarter må være en af dem jeg kalder "pålidelig kilde"
    Og da jeg kom til det med formanden, er jeg 99.9 % sikker på at jeg også ved hvem formanden og i hvilken klub det er, da jeg snart har hørt 100 beretninger om ubehøvlede svar fra den mand....


    Meeen skal ret være ret og læser man hunden, ligger det åbenbart til formænd.. Må være "magten" der stiger dem til hovedet....

    Vi har ikke betalt depositum på nogle af vores hunde..


  • #23   22. feb 2010 Rikke:

    Jeg troede også at jeg vidste hvilken formand, men jeg gættede forkert.


  • #24   22. feb 2010 Øv en træls oplevelse. Og jeg forstår rigtig godt din svigermors skuffelse. 1000 kr er billigt sluppet i forhold til at have betalt hele beløbet, få hunden hjem og så finde ud af det! (theres always a silver lining) smiley

    Det er en jungle med tavler, klubber, regler og useriøse avlere. Man skal virkelig være vågen og passe rigtig godt på. En tavle er ikke bare en tavle...


  • #25   22. feb 2010 Nina:
    Det er rigtig synd for din svigermor - uh, hvor jeg føler med hende...

    Mere generelt vil jeg sige, at jeg også gerne ser køberne betaler et depositum, men jeg giver dem godt nok den besked, at de skal gå hjem og sove på det i et par dage først - før vil jeg ikke have pengene, for man bliver så forelsket, når man ser en lille hvalp, og efter en dage eller to kan man fortryde af én eller anden grund.
    Noget andet er, at jeg giver pengene tilbage, hvis køberne pludselig kommer i en situation, hvor de alligevel ikke kan have hvalpen (f.eks, alvorlig sygdom og den slags)

    Det er altså ikke alle, der opdrætter hvalpe, som er lige så elendige, som dem i dette eksempel (min mening)


  • #26   22. feb 2010 Depositummet er jo netop kennelens "sikkerhed" for at man ikke springer fra, og skal vel kun tilbagebetales hvis sælger ikke kan levere varen (hvis f.eks. hvalpener syg eller dør) ?
    Det er i hvert fald sådan depositummet normalt fungerer, men skals elf ikke kunne garantere at det er lovligt.

    Der er masser af opdrættere der ikke kræver depositum, og må indrømme at jeg ville foretrække at handle hos en sådan. Uden at ville dømme nogen, så synes jeg det sender et skidt signal at man tager depositum, for det kan jo let "tvinge" nogen til at tage en hvalp, selvom de egentlig har fortrudt, bare for at undgå at miste pengene (nogengange er depositummet jo ½-delen af købsprisen og kan derfor være mange penge).
    Men hvis man køber et sted med depositum, så lad være at lægge pengene/underskrive kontrakten, før i har undersøgt hvad der er at undersøge, så i er sikre i jeres sag.

    Jeg håber din svigermor får fundet en dejlig lille pelsklump, hos en opdrætter med mere moral end det var tilfældet hos den du skriver om her:o)


  • #27   22. feb 2010 Nej, din svigermor skal ikke regne med at kunne få sit depositum tilbage. Det er jo hende selv som har valgt ikke at købe hvalpen.

    Jeg tager heller ikke depositum for mine hvalpe. Må så bare acceptere at ingen hvalp er solgt før den ER hentet.


  • #28   22. feb 2010 ja, en DKK opdrætter kan det ihvertfald ikke være, her udleveres stambøgerne ikke før ID mærkning.

    Og jeg har heller aldrig betalt eller krævet depositum.
    Jeg ville meget nødigt, at folk hentede en hvalp de havde fortrudt, for ikke at miste nogen penge...
    Puha! Så hellere at de hopper fra og hvalpen ender hos nogen mere seriøse mennesker.


  • #29   22. feb 2010 Føj, og hvor synd for din svigermor.
    Depositum er vist meget almindelig i dag.
    Jeg betalte selv depositum for kia.
    Må jeg få navnet på kennel.


  • #30   22. feb 2010 samme race som jeg os kender en historie om der minder meget om den du fortæller. må jeg få sendt navnet på kennelen?

  • #31   22. feb 2010 michelle
    enig, jeg synes også at det med depositum sender et lidt kedeligt signal, jeg ville da selv hvis jeg havde hvalpe ønske dem det bedste sted hen, og ikke hen til nogle mennesker der havde fortrudt, så ville jeg da hellere undvære pengene og beholde hvalpen


  • #32   22. feb 2010 Hvis man smider et depositum og senere finder ud af at hvalpen er solgt på "falske forudsætninger", så burde man da få det tilbage.

    Men det er nok hvor langt man vil gå, i sidste ende bliver det jo nok påstand mod påstand.

    Jeg lagde dep. for Fie og det har jeg det helt ok med


  • #33   22. feb 2010 Nina, man må sige, at din svigermor må lære tingene på den hårde måde :o(

    Set i bakspejlet er det naturligvis dyre lærepenge, men et eller andet sted er det godt, at disse mennesker viste sig at være så usympatiske, at folk nu ser hvordan virkeligheden ser ud.

    Og ja, naturligvis tror jeg på historien når den kommer fra dig ;o)


  • #34   22. feb 2010 Sunshine - Jeg var med for at se på hund sammen med min svigermor.

    Jeg har aldrig påstået andet =)

    Jeg er i stand til at kigge på hundene, virker de sunde - har de underlig adfærd og sådan.. Men med 10 mins forberedelse med stambog i en klub jeg ikke kender kan jeg altså ikke rigtig gøre så meget.

    Det er let at være bagklog, men jeg kan ikke fortælle min svigermor hvad hun skal og ikke skal - jeg kan efter bedste evne råde hende, men der blev underskrevet og betalt i "min rygepause", og hvis min svigermor er forelsket kan jeg altså hverken gøre fra eller til =)

    Jeg er ikke bedre end den hjælp jeg får. Når jeg kigger på kennel søger jeg hjælp hos personer jeg stoler på ved hvad de har med at gøre. Jeg er ikke selv i stand til at overskue stamtavler og avl der egner sig til mit forbrug - det benægter jeg ikke, men søger i stedet hjælp ved pålidelige mennesker der ved hvad de forskellige forkortelser betyder.

    Jeg kan dog sagtens tillade mig at skrive at JEG foretrækker en DKK hund, men jeg kan kun råde min svigermor og ellers lade hende selv træffe beslutninger..

    Det er let at være bagklog, og svigermor har lært at man undersøger tingene først! Det vidste JEG godt, har jeg selv lært af bitter erfaring, men jeg KAN som sagt ikke træffe beslutningerne for hende..


  • #35   22. feb 2010 Sunshine - Jeg håber ligeledes at næste køb vil være gennemtjekket og gennemtænkt =)

  • #36   23. feb 2010 Desværre endnu et bevis på at der er frygtelig mange brådne kar i hundeverdenen (som alle andre steder), men vi hundefolk blir jo bare vrede og frustreret da vi holder af "kræene":-)
    Men som alle andre og du selv siger, er det dyre lærepenge, men jeg tænker nu det er billigt sluppet. Forstået på den måde, at dersværre ser vi også tit, at folk ender med en lille sød hvalp, men også en lille syg hvalp der koster, både økonomisk, men ikke mindst menneskeligt. På dén måde er din svigermor sluppet billigt.
    Vedr. depositum kan jeg på én måde godt forstå at opdrættere forlanger det, da jeg kan forestille mig de tit er ude for at folk kommer og indikerer at de vil købe og når så hvalpen blir gammel nok, er de væk eller har købt et andet sted.
    På den anden side risikerer man at hvalpen kommer det forkerte sted hen;-(
    Nogen herinde må have erfaring med hvad der fungerer bedst?
    Håber inderligt din svigermor finder lige præcis dén hvalp hun ønsker.
    Held og lykke.


  • #37   23. feb 2010 Det med at en kennel skal chipse hvalpene er nyt. Det kræver jo også at de selv har indkøbt en læser så kunderne kan se at det nr. som står på stamtavlen er det nr. som hvalpen har. Eller der udstedes en kvittering. Ved endnu ikke hvordan det vil foregå i praksis. Så jeg vil læse godt på lektien næste gang jeg skal købe en schæferhundehvalp.

  • #38   23. feb 2010 Ved ikke om de har ændret det, men i nogle klubber behøver/de man ikke chip ved salg - til gengæld er der et felt hvorpå man kan sætte et klistermærke med hundens chipnr når køber selv har fået chippet hunden.

    Så i princippet får man udleveret en hund samt en tavle med et navn, og derefter er det ens eget ansvar at koble de to ting sammen.


  • #39   23. feb 2010 I schæferklubben skal vi endnu ikke chippe hunden. Det er frivilligt om den bliver chippet eller tatoveret - tatoveringen skal ske så tæt på de otte uger som muligt inden den kommer fra opdrætteren.

    Chip ved jeg ikke - er det lavet om, at de skal være max 16 uger?


  • #40   24. feb 2010 Jeg mener bare at de SKAL være ID mærket inden 4 måneder? Der er vel ikke krav endnuj om at de skal chippes?

    Loven om at de skal være mærket inden 8 uger er desværre slet ikke forelagt folketinget endnu:-(


  • #41   24. feb 2010 Mette

    Det er bare en vane at jeg konsekvent skriver "chip" - naturligvis kan begge ID mærkningsmetoder bruges til en stamtavle.


  • #42   24. feb 2010 Sikke en træls historie. Tænkte godtnok at din svigermors klub ikke ville tage den type bog ind - men troede I vidste det smiley

    Håber hun finder en anden lille hund, hos en bedre opdrætter.

    Ang depositum, så betalte jeg det også for Silas. Og jeg tog det selv for mine hvalpe.

    Jeg ville hellere end gerne betale depositum, fordi det føles som en sikkerhed for at hvalpen ikke bliver solgt til anden side. Og da jeg krævede det var det en sikkerhed for at de ikke var useriøse.
    Valgte dog at tilbyde en hvalpekøber sine penge tilbage, da vi fik at vide at hvalpen havde mislyd på hjertet. Det var intet alvorligt, men mente stadig hun skulle have chancen for at hoppe fra. Det gjorde hun ikke. Og hvalpen er groet fra sin mislyd.


  • #43   24. feb 2010 Jeg gav skam også dep (eller.. forudbetalte en vis procentdel af den endelige sum) og klager ikke - jeg synes bare at jeg så et sted at det ikke er helt lovligt (rigtigheden af den påstand kan jeg ikke selv finde nogen dokumentation på - derfor spørger jeg her). Det er trods alt ikke det samme som en lejlighed eller en bil, hvor dep rent faktisk tilbagebetales når man tilbageleverer i samme stand.

    Det er på den ene side en meget smart måde for sælger at få fornemmelse af at køber er reel (og for en køber der har gjort hjemmearbejdet og er helt sikker i sin sag betyder en dep ingenting), men samtidigt kan man risikere at tvinge en tvivler til køb når det reelt ville være bedre bare at finde en anden køber.


Kommentér på:
Køb med forstanden - uheldig oplevelse

Annonce