{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
6.838 visninger | Oprettet:

Medrol & hund...ville du? {{forumTopicSubject}}

Dette spørgsmål er nok mest til jer der har lidt flere år eller erfaringer på bagen end jeg har.. smiley

Jeg har en knap 4 årig hund der har haft det skidt on and off igennem 2 år, indtil dyrlægerne endelig fandt ud af hvad det var.
Mine dyrlæger mener ike at han kan være stabil uden daglig medicin, dvs han får medrol som er et prednisolon præparat. Det har han fået i knap 2 måneder nu, og han har det okay så længe han får det.. Men er det en medicin i ville fortsætte med resten af hundens liv, eller ville i ikke byde en hund det i længden? ( jer der kender medicinen)...

Af bivirkninger har han indtil videre :
Øget sult
Øget vandladning
Øget aktivitets behov
Øget aktivitet i tårekanalerne
Plus han har taget på.

Dette er hans diagnose
(link fjernet)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Medrol & hund...ville du?
  • #1   16. mar 2010 Jeg må indrømme at hvis han har det godt og lever et aktivt hundeliv på Medrol, så ville jeg gøre det.

    En dag kan hans system måske ikke mere på Medrolen, men så har han haft det godt i den tid, det varede:-)

    Men jeg er heller ikke så bange for Medrol. Har selv brugt det til mine ældre hunde.

    Ja, det har bivirkninger (eller rettere KAN have bivikninger), men hvis hunden trives, så ville jeg gøre det.


  • #2   16. mar 2010 Jeg valgte at lade min hund for prednisolon på daglig basis i ca. to år på grund af en ryglidelse, som derved kunne symptomlindres.

    Egentlig havde jeg det ikke så skidt med det - jeg mærkede ikke stor forandring på min hund, der på dette tidspunkt også var oppe i alderen.

    Men men - så prøvede jeg SELV at være på højdosis prednisolon, og det gav mig et HELT fuldstændig andet perspektiv. For prednisolon giver ikke bare de bivirkninger man kan se, det forandrer også en inde i hovedet. Jeg ved godt, at man ikke skal sammenligne hunde og mennesker, men er der bare den mindste risiko for, at min hund havde de samme forandringer på indersiden af knolden som jeg havde, så må jeg indrømme, at valget var truffet på de gale præmisser.

    Jeg tror ikke, at jeg igen kommer til at have en hund på prednisolon i en længere periode.
    Og slet ikke, hvis ikke det der samtidig behandles med henblik på en helbredelse.



  • #3   16. mar 2010 En lillebitte gruppe, der måske kunne have interesse:

    http://www.hundegalleri.dk/html/grp_vis.asp?GroupID=2468


  • #4   16. mar 2010 Jeg har godt nok ikke længere tids erfaring end dig.... Men jeg har dog erfaring med medrol, da min ene hund får det dagligt for tiden og har gjort det i en måned....

    Helt generelt set ville jeg ikke tilbyde en hund at skulle leve på medrol resten af dens liv... Binyrebarkhormon er kendt for at være et meget skrapt præperat som man virkelig kun giver når der ikke er andre muligheder... Jeg ved bla at længerevarende behandlinger med binyrebarkhormon hos mennesker kan ødelægge knoglerne...
    Som du selv er inde på er der en del bivirkninger ved brugen - min egen hund har konstant dårlig mave, har tabt 1-1,5 kg, lugter værre end rådden og er nedtrykt...

    Men man er jo nødt til at se på hvert tilfælde for sig.... Hvis din hund ellers virker glad og frisk ser jeg intet problem i at lade ham leve på medrol :O)

    Rigtig god bedring med ham - håber at han trods denne lidelse kan få et godt liv :O)


  • #5   16. mar 2010 Min mor har nemlig også fået meget prednison og hun siger nemlig det samme, altså at det gør hende "bims i bolden" ... jeg er jo bare ikke interesseret i at min hund har det skidt uden at jeg ved det hvis i forstår... men det er nok forskelligt fra hund til hund.. nogen klarer sig fint et helt lv på det, hvor andre ændrer adfærd kraftigt

  • #6   16. mar 2010 Julie, det der for mig er det værste er, at jeg erkender at jeg ikke kan vide, om min hund har haft det sært inde i hovedet. For det er jo ikke alt, der giver adfærdsændringer og det er jo det eneste, man kan se.

    CHINE nævner atopica - det er et middel - ciclosporin - som ligesom prednisolon nedsætter immunsystemet, bare på en lidt anden måde. Det er et produkt man giver mennesker med tarmsygdomme, men jeg tvivler på, at man også giver det til hunde med tarmsygdomme.

    Det er et MEGET potent stof, og vi må se i øjnene, at det er det rene gift -ligesom prednisolonen er.

    For mig at se er det lidt at vælge mellem pest eller kolera, hvor ciclosporinen virker som den mest harmløse fordi den ikke umiddelbart har slemme bivirkninger på den helt korte bane.


  • #7   16. mar 2010 Atopica er slet ikke blevet nævnt på dyrehospitalet, så jeg kender slet ikke til det. smiley

    Jeg syns det er svært for jeg har altid svoret- selv før jeg fik hund, at jeg aldrig ville lade min hund medicinere resten af dens liv med skrapt medicin...men når man så sidder i det, så er det jo noget helt andet (


  • #10   16. mar 2010 CHINE, bivirkningslisten er ligeså lang på Ciclosporin som den er på kortikosteorider, de er bare langt mindre mærkbare.
    Jeg selv får et par produkter, der minder om Ciclosporin, og der skal INGEN tvivl herske om, at jeg LANGT hellere vil have dem, fordi jeg ikke mærke så meget til dem, end prednisolonen.

    Og dermed kan jeg også godt forstå, hvorfor det er et langt lettere valg at foretage for sin hund.

    Når alt kommer til alt er det vigtigste jo også, at hunden har det godt så længe den lever - og det er ikke meningsfyldt at give hunden medicin, den måske mistrives på alene for at den skal overleve.

    Men det er virkelig svært. Kunne man dog bare spørge hunden.

    Lillen, jeg ved, der er mange der har det som du - jeg selv har ingen skrupler ved at give livslang medicin, så længe livskvaliteten hos hunden er som den skal være.
    Jeg har også - med begge mine hunde - sagt ja tak til større operationer. En af dem med mindre succes, og den anden med enorm succes.
    Det er klart, at man for alvor skal overveje, hvad man udsætter sin hund for, men jeg kunne ikke selv kategorisk sige, at DET ville jeg ikke udsætte min hund for - hverken når det kommer til medicin eller operation. Det hele afhænger af prognosen.


  • #11   16. mar 2010 CHINE, virkelig spændende.

    Også noget, der berører debatten om, hvorvidt man skal behandle kræftramte dyr med kemoterapi.

    (Azathioprin er immunhæmmende medicin, der hæmmer kroppen i at udhvilke hvide blodlegemer. Kemoterapi på pilleform)


  • #12   16. mar 2010 Jeg fodrer med Hills DD med and ifølge aftale med dyrlægen

    tusind tak for alle jeres svar og input smiley


  • #13   16. mar 2010 Det er i den grad en ting for mavefornemmelsen.

  • #14   16. mar 2010 Tak skal du have, den vil jeg pløje mig igennem med en ordbog og meget tålmodighed. (Måske en googleoversætter, hvis jeg bliver desperat).

    Og så tror jeg faktisk, det er tid til en ny tråd, for temaet om, hvor langt man skal gå i medicinsk behandling af denne slags tilstande er virkelig spændende.


  • #16   16. mar 2010 Lillen, ja det er en HELT personlig beslutning, som ingen udover dyrlægen har ret til at blande sig i.

    Det er drønsvære valg, synes jeg.


  • #18   16. mar 2010 150.000 kr??? Hyyl så var jeg da blevet ruineret for evigt Chine smiley

    Men ja det er et godt spørgsmål hvor langt man skal gå. Jeg selv har patella opereret King, genoptrænet med ham, haft ham inde og ude af hospitalerne i 2 år pga det her med maven, og jeg ville gøre rigtig meget mere for ham. Jeg ville dog aldrig lade min hund gennemgå kemoterapi. Men nu syns jeg snart min hund har været nok igennem nok...og hvis han kan fungerer på medicinen nu, og der intet andet alternativ er, så må han jo det.. Men KUN så længe at han har det godt.For mig er han ikke kun en hund, han er jo min bedste ven, mit et og alt Men han skal fungere optimalt, ellers er livet ikke værdigt for ham.
    Men jeg må også sige at på 2 år har det kostet mig over 50.000 kr og der er sgu snart ikke flere penge til dyrlæge. Ellers det passer ikke, for jeg ville altid finde pengene, men damn hvor jeg sidder hårdt i det smiley


  • #19   16. mar 2010 Så vidt jeg kan se, så er den gængse behandling mod IBD i Tyskland faktisk noget nær den gængse behandning hos mennesker for det i DK.

    Så langt er man slet ikke kommet med hunde endnu her - nok affødt af etnoget mere påholdende etisk standpunkt.

    Nu har jeg selv IBD. Og jeg må indrømme, at jeg ikke tror, jeg ville udsætte en hund for den samme behandling som jeg selv får - og som man så kan læse er almindelig i Tyskland.

    Til gengæld synes jeg det er REN fornuft, hvad der anbefales - nemlig at give hunden en kulhydratfri kost. Det er temmelig omkostningsfrit for både hund og menneske.
    Det virker faktisk også for nogle mennesker, men desværre langt fra for alle.

    Det, der også er tilfælles mellem hund og mennesker er, at al behandling fokuserer på symptombehandling. Der er desværre ikke den store viden om, hvorfor sygdommen opstår.



  • #20   16. mar 2010 Øv jeg ville ønske jeg kunne læse tysk, så jeg kunne læse om lille Lucky, men det kan jeg desværre ikke.

    Problemet med IBD er, at der ikke er det endelige svar på sygdommen, det er lidt ligesom at være forsøgskanin hos diverse dyrlæger..."her prøv det her, og så giv ham respons på virkningen" ...


  • #22   16. mar 2010 CH : Det, der også er tilfælles mellem hund og mennesker er, at al behandling fokuserer på symptombehandling. Der er desværre ikke den store viden om, hvorfor sygdommen opstår.

    JA, hvor er det godt skrevet, sådan føler jeg det nemlig også. og jeg har kun "kendt" til det i 2 måneder nu..og virker som om at man stadig er lidt lost på det hos dyrlægerne smiley


  • #23   16. mar 2010 Julie, det er man i den grad.

    Oftest er tarmbetændelse hos en hund jo faktisk "bare" en en udefrakommende infektion, som kan behandles med antibiotika, hvis man kommer i gang i tide.

    Men når det er en autoimmun reaktion - når betændelsen kommer "indefra", så vender billedet - og ikke så mange hunde får den diagnose, heldigvis.

    Så når dine dyrlæger virker lost, så står det i direkte forbindelse med, at lægerne heller ikke har fundet nogen entydig årsag hos sygdomme(ne) hos mennesker.
    Alle er desværre stadig lost - hvilket betyder, at hunde og mennesker med autoimmune tarmsygdomme er endnu mere lost :o(



  • #24   16. mar 2010 Igen, tusind tak for alle jeres svar, jeg syns vi fik gang i en rigtig spændende tråd her.

    Jeg har tiltro til dyrlægerne på Københavns dyrehospital, men jeg tror alligevel jeg vil prøve at ringe rundt til både karlslunde og landbohøjskolen og høre om de har en erfaren dyrlæge indenfor IBD, der måske ville kunne give mig et godt råd. Jeg er bange for at tage ham af medicinen hvis han får tilbagefald, som han plejer, men måske der fandtes et andet alternativ.

    Skal siges at ved kikkertundersøgelse fandt man sår i HELE mavesækken, blødning i tolvfingertarmen og ætset spiserør, så han er hårdt ramt den bette smiley


  • #25   16. mar 2010 Åh ha, det lille pus :o(

    Jeg krydser fingre for, at I finder det HELT rigtige til ham.


  • #26   16. mar 2010 Tusind tak for det. Jeg lover en opdate en dag .)

  • #27   16. mar 2010 Passione - medrol og prednisolon er fuldstændig det samme. Styrken kan udelukkende aflæses på antallet af mg i produktet.

    En lav dosis er jeg heller ikke så bange for - men en dosis på størrelse med den, jeg selv gav min hund, og som jeg gætter mig til er nødvendig for Julies hund er jeg til gengæld.

    Min hund fik 12!! mg dagligt.


  • #28   20. feb 2011 Er medrol en antibiotika?

  • #29   20. feb 2011 Ok. Det er fordi Nova har fået det for ørebetændelse, så tænkte jeg at det var antibiotika.

Kommentér på:
Medrol & hund...ville du?

Annonce