snøft... {{forumTopicSubject}}

hej allesammen .. har lige brug for at "græde ud" og det her sted er nok det bedste til det..
Jeg har stået i en lorte situation - kæresten og jeg er gået fra hinanden og jeg har ikke noget sted at bo.... eller jo pt bor jeg hos min mor, men jeg havde jo min dejlige Bumle som fulgte med mig, men min mors hund er gravid og Bumle stressede hende enormt meget ved at rende hende i røven HEEEEELE tiden.. Samt min mor har nattearbejde og Bumle gøede konstant når jeg ikke var hjemme, ja selv når jeg var hjemme kunne han finde på at gø hvis han så et blad udenfor.. Så min mor sagde til mig at det ikke var muligt jeg kunne være der hvis jeg havde Bumle med mig, og jeg begyndte at tænke på folk som kunne passe ham indtil jeg fik mig en lejlighed, men så blev jeg bange for om han ville stresset over at skulle flyttes rundt og hvem vil passe en hund som gør over små ting???? Så jeg kom til den beslutning om at sælge Bumle .. jeg satte ham til salg og fik rigtig mange henvendelser og efter 12 timer var han solgt, jeg er glad for det gik så stærkt så jeg ikke nåede at fortryde - MEN NØØØØJ hvor er jeg bare ulykkelig.. Føler mig som en røv og jeg savner ham af hele mit hjerte..... Jeg ville ønske jeg havde min egen lejlighed så jeg kunne have beholdt min bassemand og bliver så ked af tanken om at nogen andre mennesker nu har glæde af alt hans kærlighed .,
Tårene kommer med jævligt mellemrum og jeg synes godt nok det er hårdt! jeg troede at han skulle blive gammel sammen med mig !!!!!!!!!!!!!!!!! ALDRIG anskaffer jeg mig en hund, hvis jeg ikke er sikker på at kunne have den for altid ... JEG VIL BARE HAVE MIN BUMLE ØV! synes at livet stinker ret så meget når man lige pludselig mister sin store kærlighed ( altså Bumle ) .. øvøv