1.816 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 14 Svar

sur tæve møder sur tæve. sur tæve møder sur tæve.

Jeg kunne godt tænke mig at lave en tråd om de tæver der ikke kan "tåle" synet af andre tæver.
Jeg har selv en af slagsen, en schæfer. Hun kan se på lang afstand når vi er ude og gå, hvis det er en tæve der kommer imod, og hun hidser sig straks op. Hun er 4½ år og bliver egentlig kun værre med alderen.

Det er jo set ofte, men jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre med samme problem.

Hvad er hundens race?
Alder?
Hvordan håndterer i problemet?
Og hvad er jeres egentlig mening om den her tæve/tæve adfærd?

Håber på en fornuftig debat tæve ejere imellem. smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Inspicering af opgave 205 kr.
  • Udskiftning af stik til “grisetryne” 230V ifm fjernvarmeinstallation. Haster! Vi skal have etableret et 230V el-udtag med jord inden fjernvarme installationen indendørs kan etableres på mandag. Skal udføres autoriseret. Vi har ikke selv materialerne. 1.500 kr.
  • Afbryde gulv varme i el tavle 1.000 kr.
  • Afmontering af defekt opvaskemaskine og montering af ny brugt 1.000 kr.
  • Rengøring af tomt hus 1.700 kr.
  • Lapning af dæk 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  sur tæve møder sur tæve.
  • #1   21. jun 2010 Jeg er lige med på sidelinien

  • #2   21. jun 2010 Tervueren
    8 år
    problemet håndteres ved at hun ikke hilser / leger med andre hunde. Kontaktøvelser og kontrabetingning er brugt flittigt.
    jeg har altid stillet mig imellem for at vise at det er mig der tager de kampe der skal tages.
    Hunden er altid i snor ( træning undtaget )

    Hun kan for det meste kun lide sig selv.. Enkelte intakte hanhunde accepteres samt hunde hun har mødt regelmæssigt siden de var små hvalpe

    Min mening.. Tja.. kællinger altså.. det er da ærgeligt man ikke kan mødes med hundevenner og hygge med hundene, men jeg overlever


  • #3   21. jun 2010 Schæfer 3½ år. Kan bare ikke med andre- tæver eller ej- som vi møder på turene. på træningspladsen er der ingen problemer og tager jeg en hund hjem, fungerer det også fornuftigt. Hun er altid i snor på turene.

  • #4   21. jun 2010 Jeg har også altid min tæve i snor, bortset fra et sted, hvor jeg kan se på lang afstand om jeg er alene. Når vi møder andre tæver, så flyver hun ud i snoren, men hun er så stærk at jeg ikke kan stille mig imellem, men jeg trækker hende forbi, og så er det lynhurtigt overstået.

    Jeg er også rigtig ærgelig over det, men hun er fantastisk på så mange andre områder.

    De fleste (større) hanhunde er meget populære synes hun. smiley


  • #5   21. jun 2010 jeg vil ik sige jeg har en tæve der hader alle tæver...men hun har et problem med at skulle placere sig under en anden tæve-er den anden tæve ikke dominant er der ik noget problem...det samme gælder sådan set for min hanhund også...de er dominante og vil bestemme, og det ser jeg slet ik som et problem for mig.

    Race: Bullmastiff
    alder tæve:4år
    alder han:1½år

    det er ikke et problem for mig...jeg har erkendt for længe siden at sådan er de bare og det ligger i de linier jeg har valgt til mit opdræt...de fungerer med alle til de når ca2år og derefter så er det no go med fremmede hunde på min matrikkel, med mindre det er hvalpe...jeg træner og socialiserer dem med line på derefter og de leger ikke med hunde som jeg ved at de ikke kan eller vil fungere med, så playdates arrangeres kun med dem som hundene og jeg kender.
    de fungerer stadig fint på udstillinger og i hverdagen.

    min mening om tæve/tæve...han/han...eller bare generel dominans...det er ikke et problem i min verden...

    jeg synes heller ikke om alle jeg møder på min vej, og har da tit en bedre kommunikation med mine egne drengevenner end med tøserne..så jeg forstår da godt min tæve...G*...


  • #6   21. jun 2010 Ab'er på 5 år.
    Hun hilser ikke på fremmede hunde.

    Jeg kan ikke lide alle mennesker, hun behøver ikke kunne lide alle hunde.
    For der ER hunde -også tæver hun kan med. Så det er ikke fordi hun er en frådende dræbermaskine ;o)


  • #7   21. jun 2010 Kun på matriklen hvis de ikke accepterer Ditto er alfa
    Ude er der intet


  • #8   21. jun 2010 Jeg har haft en, hun lever dog ikke længere. Må dog tilføje at hun i begyndelsen havde problemer med alle hunde, men med masser af træning, lærte hun at acceptere hanhunde. Tæver kom hun aldrig til at bryde sig om.

    Hvad er hundens race?
    Shar pei/lhasa apso blanding

    Alder?
    4 år da jeg overtog hende

    Hvordan håndterer i problemet?
    MASSER af timer på træningspladsen og træning generelt, hvor AL kontakt til mig blev belønnet, og hvor hun lærte at så længe hun var under kommando, skulle alle andre hunde ignoreres.
    Derudover var hun self ikke med i hundeskove/til træf eller andre steder hvor man risikerede at rende på løse hunde/tæver

    Og hvad er jeres egentlig mening om den her tæve/tæve adfærd?
    Det er jo ikke så usædvanlig tæve-adfærd ikke at kunne med andre tæver. Så et stort problem synes jeg ikke det er.
    Dog mener jeg at der er et problem hvis hunden ligefrem opsøger konflikterne (f.eks. ved at opsøge andre tæver selv på større afstande o.l.)
    For mig er det væsentlige hvordan ejer vælger at håndtere det -hvis ejer kan finde ud af at lære hunden at udfald er forbudt og holde hunden ude af problemer, så er det ikke en adfærd jeg mener er voldsom problematisk.


  • #9   21. jun 2010 Zenta, schæfertæve på 3 år.

    Kan ikke med andre tæver, hun går fuldstændig i selvsving.

    Ingen problemer med ældre/gamle tæver eller hanhunde.

    Hun får ikke lov at møde andre tæver og skulle det ske er hun i snor og jeg trækker hende hurtigt forbi så det er overstået, jeg kan på ingen måde få hendes kontakt og hun er stærk som en i helvede.

    Hun er begyndt på det efter hun blev overfaldet af en stor schæfertæve for 1.5 år siden, desværre smiley


  • #10   21. jun 2010 Janni:
    Min tæve har også oplevet mange "bagholds angreb", hvilket jeg tror er medvirkende til hendes usikkerhed..


  • #11   21. jun 2010 Ja jeg må indrømme at ja det er skide irriterende at have en hund som går amok bare ved synet af en anden tæve, men helt ærligt er der noget at sige til det ?

    Jeg forstår godt hun bliver usikker/nervøs/går i selvforsvar efter det overfald. For det første kom hun til skade men hun blev så sandelig os forskrækket.


  • #12   21. jun 2010 Janni -jeg ville ikke bare synes det var træls. Jeg ville synes det var hamrende irriterende at lufte hund, hvis den brændte en sikring hver gang den så en anden hund/tæve.

    Men det kan man jo i langt de fleste tilfælde træne sig fra. Man skal nok ikke forvente at hunden kommer til at elske andre tæver, men man kan lære den at de skal ignoreres.


  • #13   22. jun 2010 Michelle det er ikke som sådan et problem, jeg bor på landet og mine forældre hvor hun er med bor på landet, så vi klare os smiley

    Jeg kan på ingen måde se hvordan det skal kunne trænes væk når hun kortslutter, du kan på INGEN måde få kontakt til hende, der går en sort klap ned.


  • #14   22. jun 2010 Janni -som skrevet var min første tæve osse såda ved synet af en anden hund, dengang jeg fik hende.

    Og nej, kontakt var ikke muligt, hvis den anden hund skulle passeres på fortorvet e.l.

    Derfor startede jeg (efter råd fra en træner) på en meget stor mark, med MEGET stor afstand til den anden hund.
    Her taler vi ikke bare 10-15 m. Nej så stor afstand, at hunden er mulig at komme i kontakt med. Og så er det ligegyldigt om det betyder at man starter med 100 eller 200 m afstand til den anden hund.
    Samtidig startede jeg med den mindst "provokerende" hund -en hanhund der var mindre end Møffe. Det var nemlig store tæver der var værst for hende.

    Det tog temmelig lang tid, men hun fik lært at passere andre hunde. Ja til sidst kunne hun endda dækkes af side om side med en stor rottweilertæve på træningspladsen.
    Men KUN så længe hun var under kommando. Lege frit med andre tæver, lærte hun aldrig, og selv hvis jeg havde haft hende i længere tid, tror jeg ikke det var noget hun nogensinde ville have lært.

    Om træningen lykkedes, er efter min mening oftest et spørgsmål om hvor meget man vil det/hvor vigtigt det er for en (og så self om man har mulighed for at finde nogen hunde og ejere der vil hjælpe med træningen, for uden dem, er det jo svært at træne det;o))
    -hvis ikke det er et problem for jer, jamen så er det jo helt fint, og så ser jeg da heller ingen grund til at gå i intensiv træning for at løse det.

    For mig ville det være et problem -jeg møder jævnligt andre hunde på gåturene, jeg træner på en træningsplads osv, så mine hunde SKAL kunne være omkring andre hunde. De behøver ikke gide lege med dem. Men de skal kunne kapere at de er tæt på.


Kommentér på:
sur tæve møder sur tæve.

Annonce