{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
881 visninger | Oprettet:

bidt hul i øret..... {{forumTopicSubject}}

Pepsi og Lukka, vores to vuffer er søskende og har da ind imellem et par knurrer ´ier af hinanden - mest Lukka der snerrer, da hun helt sikkert bestemmer - men de har aldrig været uvenner.

Igår lå jeg så på sofaen og så fuldstændig ud af det blå - eller det var det jo nok ik - men jeg så i hvert fald ikke optakten, så ryger de lige på hinanden og Lukka får bidt et hul i det yderste lag på pepsis øre, så det blødte en del.

Pepsi rystede helt bagefter, så jeg måtte tage ham med op i soveværelset så han kunne falde lidt ned igen. efter 10 min gik vi ud igen og han var da lidt forbeholden mod at gå hen til lukka og hun knurrede også en 2-3 gange når han nærmede sig.

For ligesom at afbryde den dårlige stemning tog jeg deres snore og så gik vi en tur - uden problemer, og der var heller ik noget resten af aftenen.

De er 19 måneder nu, så vil bare høre hvordan i ville takle det, hvis det opstår flere af den slags episoder.....


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Skifte toilet 1.200 kr.
  • Jord græs oprydning 2.500 kr.
  • skifte vandhane i bryggers 500 kr.
  • Sort and organize it equipment and cables 1.000 kr.
  • Udbedring af tilkalder stophane og montering af vaskemaskine 750 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  bidt hul i øret.....
  • #1   21. jul 2010 vores er en han og en tæve smiley

  • #2   21. jul 2010 Kuldsøskende har allerede sat rang som små, når de bliver ældre vil den nederste forsøge at tage denne rang og så kommer balladen.
    Aldrig kuldsøskende, det fungere så sjældent godt.


  • #3   21. jul 2010 Når det er kuldsøskende - han og tæve - skal den ene af dem eller begge steriliseres/kastreres ?

  • #4   21. jul 2010 Det hjælper ikke at neutralisere dem. Det bliver rangen ikke genoprettet af.

    Af bitter erfaring har jeg været nødt til at omplacere en tæve som var 4½ måned yngre end Bianca, fordi ingen ville acceptere den lave rang. Det stod på i 1½ år før jeg gav op. Men den kamp er ikke værd at kæmpe for den kan ikke vindes. Beklager, men det sker først når de er kønsmodne, indtil da er alt fryd og gammen.


  • #5   21. jul 2010 de er begge neutraliseret og de har ikke været sammen fra små. Vi har fået lukka senere. MEN nu har vi jo hundene og ønsker selvfølgelig at forsætte med det. Så inden fanden bliver malet på væggen, ville jeg bare høre om hvordan folk ville vælge og takle det, hvis der bliver flere knurren osv.

  • #6   21. jul 2010 Tro mig, jeg har prøvet alt. Men 5 sek. uden opsyn så kunne det gå helt galt. Har været ved dyrlæge flere gange og få lappet en af dem efter slagsmål.

    Så med mindre I kan holde dem adskilte så der ikke bliver problemer, så har jeg intet bud på hvordan I kan løse det.


  • #7   21. jul 2010 Min veninde havde kuldsøskende, to hanner begge neu. Men den mindste angreb ofte den store, min veninde løste ved at give den store opmærksomhed først hver gang. For lige som at lægge rang ordnen. Det gjorde det hele meget bedre. Ved at det ikke hjælpe alle gangene, men det kunne da være et forsøg værd.

  • #8   21. jul 2010 * Gitte - Nu er Beckie kommet hjem *
    Spørgsmålet med om de var/skulle neutraliseres var nu også mest ment mhp. at undgå risikoen for graviditet mellem kuldsøskende.


  • #9   21. jul 2010 Anne R: nå ja - jamen det er der ingen risiko for.
    Det skal siges at Pepsi er meget stille af sind, hvor imod Lukka er mere "fremme i skoene" Så deres naturlige rang vil være Lukka først og vi ser ingen tegn på at Pepsi prøver at overtage den status.....
    Ved som sagt ikke hvad der skete igår og jeg siger da heller ikke det var sidste gang - selvom jeg håber. Men ville bare gerne have nogle gode råd til hvordan vi bedst takler det hvis det sker?

    Holder vi Lukka " i kortere snor" - skælder vi ud - tager vi Pepsi væk - ?? Erfaringer er velkomne.


  • #10   21. jul 2010 Anne, OK, det var ikke lige den tanke jeg havde inde over. Men selvfølgelig skal man undgå parring/hvalpe.

  • #11   21. jul 2010 Verdens bedste vuffer !
    Det var heller ikke for at køre tråden i den retning, men tanken slog mig bare og så ville jeg gerne vide det.

    Mht. til jeres problem, så tror jeg det er vigtigt at I støtter den hund som umiddelbart er lederen.
    Vi har haft lidt det samme problem her. Det var dog ikke kuldsøskende, men to hanhunde som desværre var for tæt aldersmæssigt. Det endte dog med, at den ene af dem er kommet ned til mine forældre og det det har vist sig at være 100% den rigtige løsning for os. Den har det eminent godt sammen med mine forældre.
    Den vi beholdte hjemme, er også blevet meget mere rolig end han har været. Det er selv så gæster bemærker at han er blevet roligere.


  • #12   21. jul 2010 Anne R: nej nej det er helt i orden smiley og tak for svar.

    Charlotte DKK Snob: Men hvad Gør I? Jeg vil jo gerne prøve så vidt muligt at løse det i stedet for bare at tænke - nå, ærgeligt det kan ikke lade sig gøre. Indtil videre har vi jo kun set ét eksempel - så det er jo stadig tidligt og nu vi skal tage fat på det.


  • #13   21. jul 2010 Charlotte
    Hvis den ene stresser og en anden er på vagt hele tiden, ville den bedste løsning så ikke være, at finde et godt hjem til den hund som er årsag til, at flokken ikke fungere godt sammen som flok i fred og harmoni.
    Hvis det er fordi du gerne vil kunne holde fast i lige den hund, så må det være muligt blot at udstationere den et sted hos nogle mennesker ?
    Og så have en harmonisk flok hjemme uden stress og angst.


  • #14   21. jul 2010 Jeg ved godt at det er en svær og hård beslutning - tro mig jeg har været der !
    Men efter at have set resultatet af vores beslutning, så ved jeg 100% at det var den rigtige. Og jeg er stadig medejer af den hund som kom til mine forældre, jeg kan stadig udstille ham og har stadig noget at skulle have sagt. Samtidig med at de forguder ham og min far passer ham (pelshund) overraskende rigtig godt, hvilket var min største frygt.


  • #15   21. jul 2010 Charlotte
    Ja, det er svært for man holder jo rigtig meget af de små kræ smiley
    Hvis du søger og du finder de helt rigtige mennesker til den hund, så bliver det lettere at give slip., selv om det stadig er svært.
    Så giv dig tid til at finde de rigtige mennesker - helt rigtige, men gør det for din hundefloks skyld.


  • #16   21. jul 2010 Charlotte, det var også mig der ikke var klar. Lige indtil den dag den ene bed mig i stedet for den anden. Da var det slut. Så langt bør det ikke komme, for hundene kan få et velfungerende liv hos en anden familie. Min omplacerede hund lever i dag sammen med en anden tæve, og de er bedste venner. Kemi kan man ikke gøre noget imod. Sådan er det jo også med os mennesker.

  • #17   21. jul 2010 Når man har to hunde, hvor ikke alt er fryd og gammen er det vigtigste i verden at være en fuldkommen klar leder.

    Hundene skal ikke være et sekund i tvivl om at du som ejer slet ikke accepterer at de ryger i hovedet på hinanden.

    Jeg accepterer ikke at mine hunde spænder op overfor hinanden, jeg accepterer ikke at de knurrer af hinanden og jeg accepterer SLET ikke at de slås.


  • #18   21. jul 2010 Charlotte, jeg er helt sikker på at der er situationer hvor det ikke er nok at man har et tydeligt lederskab og har et øje på hver finger.

    Nogle hunde kan bare ikke lide hinanden og selvom man måske nok kan afværge de tilspidsede situationer, så er jeg samtidig af den holdning at det også skal være værdigt for hunden at være i sin dagligdag uden konstant at skulle forholde sig til om man får røvfuld om et øjeblik.

    Men i en situation som fortalt af trådstarter, så tror jeg sagtens at man igen kan få en velfungerende hverdag med de to hunde, ved at justere på nogle ting.


  • #19   21. jul 2010 Når man har mere end én hund, så må man efter min mening også være opsat på at man må gøre det nødvendige arbejde.

    Gu kan det være hårdt og irriterende, men hvis blot man sætter sig ned og trækker på skuldrene når der opstår en tilspidset situation, så skulle man nok bare nøjes med en enkelt hund, der kunne blive forkælet ihjel :o)

    Jeg har jo to GD-hvalpe på 7 mdr. Tæven Berta har en tro på at verden snurrer om hende som akse og hun mener så samtidig at hun kan tillade sig hvad som helst. Hendes bror er ikke helt enig og det har da givet et par sammenstød, men med nogle justeringer så fungerer tingene helt uden problemer.


  • #20   21. jul 2010 Charlotte, mit skrevne var bestemt ikke møntet på din situation eller dit arbejde med dine hunde, mere en generel kommentar til alle de indlæg her i tråden som handler om hvor det IKKE går..

    Med en enkelt episode som trådstarter har oplevet er det alt for tidligt at male fanden på væggen, hvis tingene kan løses ved at få kigget tingene igennem og agere lidt anderledes.


Kommentér på:
bidt hul i øret.....

Annonce