klip af puddel klip af puddel
hej jeg har lige nogle spørgsmål, som jeg håber I vil svare på.
jeg har en mini puddel, og hun trænger til at blive klippet.
Kan jeg bruge en almindelig trimmer, eller skal der en speciel en til?
og hvordan klipper jeg hende i hovedet? (her tænker jeg på knurhårene)
håber meget på, at i kan hjælpe.
nov 2004
Følger: 62 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 881 Svar: 10.783
maj 2007
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 2 Svar: 1
nov 2004
Følger: 62 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 881 Svar: 10.783
Her er standarden for puddel klip og der er nogle muligheder for klipningen:
Tillæg til standarden
AUTORISEREDE UDSTILLINGS-KLIPNINGER.
Løveklip : Både uld- og snorepudler skal være klippet på bagparten frem til ribbenene.
Endvidere klippes: Næsepartiets over- og underside fra den nederste øjenrand; kinder,
for- og bagben, undtagen manchetter og bånd eller valgfrie motiver på bagparten;
halen, undtagen en afsluttende, rund eller aflang pompon. Moustache er obligatorisk
for alle pudler.
Det er tilladt at bevare pelsen som ”bukser” på forbenene.
Moderne klipning : Pelsen på alle fire ben kan bevares på den udtrykkelige betingelse, at følgende regler
respekteres:
1. Følgende partier klippes :
a) Nederste del af forbenene fra kløerne til spidsen af vildtkloen, samt nederste del
af bagbenene op til samme højde. Maskinklipning er kun tilladt på tæerne.
b) Hoved og hale klippes som ovenfor beskrevet.
Specielt tillades ved denne klipning:
På underkæben en kort pels, højst 1 cm lang, hvis underlinie er parallel med
underkæben. Såkaldt ”gedebukkeskæg” er ikke tilladt.
Udeladelse af pompon på halen.
2. Kortere klippet pels : På kroppen ned langs rygraden for at opnå en plys-agtig
virkning. Pelsen skal være mindst 1 cm lang, og længden øges gradvis ned over
kroppens sider og oven for benene.
3. Formklippet pels :
a) På hovedet en ”hjelm” af rimelig højde. Ligeledes efterlades pels ned langs
halsens rygside til manken, og uden afbrydelse ned langs forsiden til det klippede
parti ved poterne, idet pelsen følger en linie, der skråner let nedad fra det øverste
af forbrystet. På ørerne må højst den øverste trediedel være klippet med saks elle
maskine i hårenes retning. Ørernes nederste del skal have pels med stigende
længde fra oven og nedefter og afsluttes i en frynse, som kan rettes til.
b) På benene ”bukser” med en klart markeret overgang til det klippede parti ved
poterne. Pelsens længde øges gradvis opefter, så den på skuldre og lår har en
længde på 4 til 7 cm (udstrakt), afpasset efter hundens størrelse og uden at virke
”struttende”. Bagpartens bukser bør fremhæve pudlens typiske bagbensvinkling.
Alle andre ”modeklip”, som ikke efterlever disse normer, er diskvalificerende.
Uanset hvilken af de nævnte klipninger, der anvendes, må den ikke have indflydelse på klasseinddelingen
på en udstilling. Alle hunde i samme klasse bedømmes og placeres under eet.
Engelsk klipning : Som Løveklipning, tilføjet motiver på bagparten, såsom bånd og manchetter. På
hovedet en ”top-knot”. Ved denne klipning er moustache valgfri. Det er tilladt at
udelade bånd og manchetter på bagparten, ligesom en ”top-knot” er valgfri. Det er
forbudt at bruge hårlak eller andre midler til at holde en top-knot på plads.
Pudler, der ikke er klippet i overensstemmelse med standarden, kan (så længe det er tilfældet) ikke
bedømmes på udstillinger eller officielle arrangementer, uden dog at være diskvalificeret til brug i avlen.
klip af puddel