{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.809 visninger | Oprettet:

SVAR FRA JUSTITSMINISTERIET (LANG) {{forumTopicSubject}}

Hej Alle på HG.

Nu har jeg efter 14 dage fået svar fra justitsministeriet ang. observationslisten, og kan nu på skrift AFVISE at der skulle eksistere en observationsliste smiley

Jeg vedhæfter svaret fra justitsministeriet, samt den mail jeg sendte til dem.

GO læselyst, og spred endelig rygtet, så vi ikke længere skal bruge kræfter på at diskutere om den findes eller ej smiley

MIN MAIL:
Hej

Jeg søger svar på konkrete spørgsmål, da oplysningerne man finder på nettet er modstridende, samt forskellige fortolkninger af loven.

1) Observationslisten
Eksistere denne? eller skal denne først udarbejdes efter 3 år?

Hvis Ja, hvilke hunde er omfattet af observationslisten?

Hvilke konsekvenser har det for hundene (ejerne), som er på den observationsliste?


Jeg medsender to links, som modsiger hinanden. Det første her siger at Rottweileren skal på observationslisten. DKK (Dansk Kennel Klub) siger at denne ER på listen, og at listen eksistere.
http://retsinformation.w0.dk/Forms/R0710.aspx?id=132393

Det næste link siger at observationslisten først bliver dannet efter 3 år, hvor loven tages op igen, samt at der vil blive indkaldt eksperter til at vurdere hvilke hunde, som skal være omfattet af observationslisten.
(link fjernet)

Jeg er selv ejer af 2 Rottweilere, og er derfor meget interesseret i at få et konkret svar, som jeg så kan formidle videre på diverse hunde-hjemmesider. Det er nemlig meget frustrerende, at høre at ens hunde er på en liste, men at der hersker tvivl om listen overhovedet eksistere (endnu).

Jeg håber I kan hjælpe mig, og andre hundeejere, som er meget forvirret over den observationsliste.

På forhånd tak

Med Venlig Hilsen

Henriette K. Hovalt

SVAR fra JM:
Henvendelse om Justitsministeriets observationsliste.

Ved e-mail af 2. september 2010 har De rettet henvendelse til Justitsmi-nisteriet om den såkaldte observationsliste. De oplyser i Deres mail, at De har fundet modstridende oplysninger på Internettet om observationsli-sten.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet – når hundelovens forbuds-ordning har været i kraft i 3 år – vil foretage en evaluering af ordningen, herunder udarbejde en liste over hunderacer, som, i forbindelse med en eventuel revision forbudsordningen, skal have særlig fokus.
Observationslisten er endnu ikke udarbejdet. Justitsministeriet kan derfor på nuværende tidspunkt heller ikke oplyse, hvilke hunderacer der vil stå på observationslisten.
Justitsministeriet vil til brug for udarbejdelsen af observationslisten ind-drage en række aktører, herunder Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet, Den Danske Dyrlægeforening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Justitsministeriet kan endeligt oplyse, at det ikke vil have nogen konsekvenser for hundeejere, hvis deres hund optages på observationslisten. Listen har ingen retsvirkninger, og man skal som besidder af en hund, der er optaget af observationslisten, således heller ikke foretage sig noget særligt i den forbindelse.

Det vil kræve en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer.
Med venlig hilsen
Morten Gjermundbo

Det var dejligt, at få afkræftet smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  SVAR FRA JUSTITSMINISTERIET (LANG)
  • #1   20. sep 2010 Hvad er det nu for noget? De har ikke haft en række aktører til at hjælpe med hundeloven, så tvivler på de får det næste gang! Alle de fagfolk som var derinde blev slet ikke hørt i sagen.. Den udmeldning er jo fuldstændig til grin! Desuden har de ændret hundeloven en gang, så det kan de vel gøre igen!

  • #2   20. sep 2010 Danny: Ja, men egentlig lidt noget mærkeligt noget, at skrive, synes jeg bare!

  • #3   20. sep 2010 Grunden til at jeg har mailet til JM var for at få at vide om der var en observationsliste eller om der ikke var.
    Og det er der åbenlyst ikke - og det var formålet med at maile til dem smiley


  • #4   20. sep 2010 Tak Danny smiley

  • #5   20. sep 2010 Anne: Nej de er ikke ved at udarbejde den. Om 3 år laver de en evaluering af den nye hundelov, hvis det skønnes at nogle racer skal under observation, så bliver der oprettet en observationsliste til den tid. Hundene som så kommer på denne liste - er under skærpet tilsyn, og risikere at komme på forbudslisten/eller blive fjernet fra obs listen igen.

    Det korte af det lange er at der ikke er noget der hedder obs. liste NU, men det kan komme på tale om 3 år smiley


  • #7   21. sep 2010 Kanont initiativ, og godt at vide smiley

  • #8   21. sep 2010 Tak for det smiley
    Jeg blev så træt af at bruge tid på at diskutere om den eksisterede eller ej, så nu ville jeg have det be eller afkræftet smiley



  • #9   23. jan 2013 OBS listen findes skam

    Evaluering af forbudsordningen
    Ifølge vejledning om hundelovens forbudsordning skal forbuddet mod visse hunderacer evalueres når forbuddet har været i kraft i 3 år. Evalueringen skal bl.a. omfatte en vurdering af, om listen over de hunderacer, der er omfattet af forbuddet, skal ændres. Til brug for evalueringen har Justitsministeriet udarbejdet en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i forbindelse med en evt. revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet. Fødevarestyrelsen forventer, at evalueringen gennemføres i 2013.

    Observationslisten omfatter hunderacer, der efter Justitsministeriets opfattelse stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, men som dog ikke har udvist en sådan farlighed, at de på nuværende tidspunkt bør forbydes. Observationslisten omfatter følgende hunderacer:

    • Anastolsk hyrdehund
    • Bullmastiff
    • Cane corso italiano
    • Cao fila de sao Miguel
    • Dogo canario
    • Iberisk dogge
    • Maremma
    • Mastin Espanol
    • Mastino napoletano
    • Polski owczarek podhalanski
    • Rottweiler
    • Staffordshire bull terrier

    Fødevarestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at observationslisten ikke har retsvirkning. Det kræver derfor en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer udover de racer, der allerede er omfattet af forbudsordningen, jf. hundelovens § 1a.

    (link fjernet)


Kommentér på:
SVAR FRA JUSTITSMINISTERIET (LANG)

Annonce