{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.449 visninger | Oprettet:

Avl på usikre hunde {{forumTopicSubject}}

Mod er en egenskab, som man bør avle efter. Alle racer er ikke lige modige, og det mener jeg heller ikke er nødvendigt, men jeg møder i mit arbejde enormt mange hunde, som er blevet avlet på usikre hunde.

Der er racer, hvor jeg med det samme, når telefonen ringer og jeg høre, hvilken race det er, har gættet, hvad problemet er.

Og jeg undrer mig gang på gang over, at folk avler sådanne angste/usikre dyr og hvorfor andre synes, at de skal købe disse dyr?

Hvordan mon det føles at vågne hver evige eneste morgen i hele ens liv, og mindst en gang hver dag blive ekstremt bange?

Hvorfor vil man byde vores bedste ven sådan et liv?

Lad dog være med at avle på usikre/angste individer, - og lad dog være med at holde liv i den slags opdræt ved at købe afkom efter dem.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hængt 3 lamper op 1.200 kr.
  • Ophængning af lampe 400 kr.
  • Hænge tre lamper op 800 kr.
  • Samle Ikea Pax to skabe 1.000 kr.
  • Hænge 2 billeder op 450 kr.
  • Udskift kontakter 800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Avl på usikre hunde
  • #1   22. sep 2010 desværre er det tit nye hundejere der køber disse hunde. så de ved ikke hvad det er de giver sig i kast med.

  • #2   22. sep 2010 hundesind

    Både og, vil jeg sige. Men tit er det til gengæld "gamle" opdrættere, som burde vide bedre, men det virker som om der er bred enighed om, at det er ok at være ekstremt usikker/angst hos visse racer.

    Jeg kan til eksempel nævne langhårede gravhunde, chihuahua, pudler og sheltier.

    Omvedt har jeg aldrig mødt en overnervøs fransk bulldog.



  • #3   22. sep 2010 Lise

    Jeg er helt enig. Vi ser også efterhånden flere nervøse end nervefaste eksemplarer af de nævnte racer på vores hvalpehold.

    Det er så trist at stå der med en stribe hvalpe, der slet ikke lever op til beskrivelsen af en normal sund hvalp: Glad, nysgerrig, fræk, legesyg osv.

    Til listen synes jeg desværre også, jeg kan tilføje King Charles Spaniel....


  • #5   22. sep 2010 HØRT !!!!!!

    Jeg synes faktisk at det ville være en god idé, hvis avl krævede en mentalttest på forældredyrene.

    At de er racetypiske i temperament, burde mere vigtigt end racetypiske i udseende.


  • #6   22. sep 2010 Helt almindelig hundetosset
    Vi var vist enige smiley


  • #7   22. sep 2010 Lise L
    det er nogle af de KLOGESTE ord jeg har hørt her på HG i lang tid ..

    jeg tager hatten af for dig og bukker og nejer..



  • #8   22. sep 2010 Jeg kan ikke være mere enig i det du skriver Lise. Når man i en tråd fra i nat kan læse om netop en af disse racer, der i angst løber sin vej og derefter er bange for at komme tilbage til sin ejer, kan man kun ryste på hoved.
    Møder et utal af dem på lufteturene og synes det er rædselsfuldt.


  • #9   22. sep 2010 YES!!!!

    Netop derfor Kaido aldrig får hvalpe!! Hun er ikke angst men stresset.

    Smuk hund med A-hofter, 0 på albuer og ingen anmærkninger på øjne..... MEN hendes stress er der ingen grund til at videregive i avlen, så hun er steriliseret!!


  • #10   22. sep 2010 Hvor jeg dog håber at alle dem der LÆSER den her tråd også forstår den! Og jeg håber de rette folk læser den.. For hvor er det bare... Rigtigt.


  • #11   22. sep 2010 i det hele taget ville det være mest rigtigt at betragte hundens sind mere end NOGET andet....racetypisk udseende giver jo bestemt ingen garanti for at hunden er mentalt i orden.......det gør stamtavler desværre heller ikke altid...........har selv været den "heldige vinder" for år tilbage en smuk amerikansk cockerspaniel med den fineste tavle men generne viste noget andet mentalt:O(

  • #12   22. sep 2010 DKK Tavlesnob med DKCH basse .

    du her helt ret...

    money talks det er nok det største problem i den store hunde verden ;-(


  • #13   22. sep 2010 Jeg kunne ikke klappe mere i mine små hænder!

  • #14   22. sep 2010 Helt og aldeles enig !

    Desværre synes jeg tit at opdrættere af visse racer (og ejere af samme) dækker denne usikkerhed ind under at hunden er "genert".

    Genert plejer jeg at oversætte med usikker - men okay, genert lyder da bedre.

    Jeg mødte engang en dame med en hund på en DKK-udstilling - den var ekstremt usikker og ville overhovedet ikke frem under den stol damen sad på, og hunden havde gemt sig under.
    På spørgsmålet om hvordan det dog var at have en hund, der var SÅ usikker overfor mennesker og andre hunde lød svaret, at det var langt nemmere, for så løb den aldrig væk fra hende ...

    Jaja ....



  • #15   22. sep 2010 Charlotte - det har jeg også hørt!! Min veninde købte engang en DKK-hund fra den førende opdrætter af racen dengang. Der var avls-klausul i kontrakten. At opdrætteren måtte trække tæven ind, og trække ét kuld på hende, hvis de fandt hende egnet.

    Tæven viste sig så, at være nærmest retarderet. Hun blev aldrig fuld størrelse, og mentalt virkede det som om, hun gik i stå omkring 6 mdr´s alderen. Men hun var en supersmuk lille hund, så opdrætteren trak hende da ind, og lavede det kuld, de var berettiget til..... Det var helt hen i vejret!!!


  • #16   22. sep 2010 Helt enig, Groenendael og Tervueren har lidt og lider meget under dette og jeg er simpelthen så ked af, at man kan høre nogle hundefolk, opdrættere og oven i købet læse i hundebøger, at sådan er racen.

    Da jeg boede i Schweiz var vi ude at se på en ung Groenendael på internat. Han var sky, bange for mænd og angstbider og sørme om internatejeren stod og fortalte mig, at det var helt normalt og sådan var racen. Til gengæld var de lydige. Øhhh nå.

    Sådan skal racen IKKE være i forhold til racestandarden og det kan bare ikke passe, at man skal være sådan om sig og virkelig se sig om for at få en hund, med et nogenlunde solidt temperament. Jeg siger ikke at Groenendael og Tervueren skal matche Malinois, hvor man jo virkelig har avlet i modsat retning, men de skal da i det mindste kunne passe det job de oprindeligt var avlet til: selvstændigt at hyrde, vogte og beskytte flokken.


  • #17   22. sep 2010 Nogle mener jo også at usikker er i orden i "reserveret" racer. Det er det absolut ikke, da det ikke betyder det samme. At en hund ikke vil lystre andre eller kaste sig storlogrende i favnen på fremmede skal helst ikke skyldes at den er bange for dem.

    Jeg synes at det er et super indlæg, og jeg håber at det giver stof til eftertanke - især hos "en hund er hvad du gør den til" folket. Avl og hvalpeprægningen før salg har også en væsentlig betydning!


  • #18   22. sep 2010 ¤ Søster McFluff ¤

    Helt enig!! "Min" race huskyen har også ry for at være reserveret. Men den må absolut ikke være usikker eller bange. Mange af dem interesserer sig bare overhovedet ikke for fremmede...


  • #19   22. sep 2010 Søster McFluff: Netop. Reserveret betyder ikke at hunden står i et hjørne, kryber samme og gør af folk. Reserveret betyder at hunden forholder sig rolig og sikkert, men ikke nødvendigvis gider at hilse eller snakke.

    Jeg har også oplevet at folk forveksler førerfikseret med separationsangst og usikkerhed. Fik faktisk af vide for ikke så længe siden at Lia led af voldsom separationsangst på baggrund af hvad jeg havde nævnt af førerfiksering og vi taler altså om en hund, der frivilligt sover alene i gangen og ligger i gangen mens jeg arbejder, sagtens kan være alene hjemme i flere timer og ikke har noget imod at blive passet af familie.

    At hendes lydighed aftager ekponentielt afhængig af hvem der giver kommandoen er også et problem for nogen, som så mener hun er ulydig eller utrænet.

    Derudover har jeg set årvågenhed blive forvekslen med nervøsitet og hyrdenap blive forvekslet med bid og aggression og så er det jo nemt at bilde folk ind at en angst, nervøs og snappende Belgier er helt normalt.


  • #20   22. sep 2010 *Ta' dit ansvar alvorligt* : Tak smiley

  • #21   22. sep 2010 nu tænker jeg lidt , som en af de hundeejere som sidder med en usikker hund , er der nogen måde at finde ud af om det er en arvelig brist ? jeg tænker lidt på blodprøver Ovs , jeg har prøvet at rette kontakt til opdrætter for at høre om Evt en af de 10 andre hvalpe måske har samme problem som vores Lucky dog uden svar .
    jeg synes da det ville være dejligt at vide om han altid har været sådan eller om det er en fejl jeg har gjort , fra da han var lille .


  • #22   22. sep 2010 Jeg tror faktisk ikke man ville kunne se det i en blodprøve, så det er vel reelt kun din oprdrætter, der kan svare på det, hvis han/hun stadig har kontakt til de øvrige hvalpe i kuldet?

  • #23   22. sep 2010 de vil slet ikke svare mig når jeg skriver , så tror ikke de snakker med nogle af dem ..

  • #24   22. sep 2010 Der findes desværre ingen blodprøve eller lign. der kan fortælle sådan noget.

    Ved ting som temperament og drift, skal man ind og kigge på linierne og se på temperamentet af forældredyr, onkler, tanter, bedsteforældre, kusiner, fætre osv.

    Visse racer, f.eks. de drivende hyrdehunde kræver intensiv socialisering i hvalpestadiet, men når så det er sagt, så skal man som regel lave alvorlige fejl for at ødelægge en hvalp med et solidt temperament og omvendt, så er det næsten umuligt at socialisere en hvalp med et medfødt dårligt temperament til at blive en fuldstændig afbalanceret og velfungerende normal hund i alle henseender.


  • #26   22. sep 2010 jeg er også så bitter over jeg ikke fik en hund fra et ordentlig sted hvor jeg var 100 procent sikker på hvad jeg fik .. jeg har virkelig gjort alt inden ejg fik den her lille hvalp og vi startede til træning og da han var 6 måneder ved adfærdsbehandler som mente han måske var blevet mishandlet eller sparket som lille , men han er ikke bange for hurtige bevægelser , men han kan ikke li høje lyde eller hvis der nogen der råber eller børn der leger vildt ..

  • #27   22. sep 2010 Der er jo desværre mange sære grunde til at avle. Og myter om hvad et kuld hvalpe kan gøre for en tæve (nogen med en hvis grad af sandhed i) florerer jo osse.

    F.eks. at en tæve der "mangler lidt krop", bare skal have et kuld hvalpe

    At tæven bliver mere moden og selvsikker at at få et kuld (hvorfor det self er heeeelt i orden at avle på en usikker tæve) osv.

    Men er helt enig -lad dog de hunde som faktisk er egnede til det om at avle, og nyd så de andre som dejlige familiehunde.


  • #29   22. sep 2010 Jeg tror at et typisk cenarie kan være:
    En familie kommer ud og kigger på et kuld hvalpe. De vælger den lille ynkelige hvalp, som ligger og trygger sig i et hjørne, for det er da synd og den skal bare have en masse kærlighed. Den vokser så op og bliver en sky og lidt uregerlig unghund og så skal den selvfølgelig have et kuld hvalpe for at falde til ro...... og de er jo åhhh så søde sådan nogle små hvalpe.......

    Totalt misforstået godhed (man kunne også kalde det uvidenhed eller direkte dumhed)

    Er helt enig i at sind bør prioriteres meget højere end udseende.


  • #30   22. sep 2010 Uden at have set hunden, synes jeg nu ikke det lyder som usikkerhed -bare som en hund der ikke er synderligt interesseret i andre mennesker/hunde.

    Men er enig i at folks definition af usikker varierer temmeligt meget. Gaia er noget reserveret, men blev stemplet som angst af visse træneraspiranter da vi var prøveklude for sådan et hold for nyligt, da de skulle ud og prøve at arbejde med rondering

    Gaia ville gerne lege med dem når hun var løbet ud og havde gøet, men hun trak sig hvis de begyndte at kæle, rage og hvad nogen nu ellers fandt på. Hun gider ikke røres af fremmede, og det uanset om det er på gaden eller under en øvelse som i dette tilfælde.
    Og pga dette blev hun stemplet som angst af nogen, mens andre blot accepterede hende som reserveret og ganske enkelt undlod at røre, og legede med hende med dummie/bold osv istedet (hvor det så gik super og uden problemer).

    Jeg tror det er svært for folk der kun kender menneskeglade hunde, at forholde sig til de mere reserverede af slagsen -for oget må jo være galt når kræet ikke gider kontakt med dem, selvom de står med godbidder eller hvad de nu prøver... Det er i hvert fald den opfattelse jeg støder på når jeg har Gaia med omkring.
    -jeg selv mener så ikke hun er angst må jeg hellere tilføje.


  • #31   22. sep 2010 Det kommer vel an på hvad racestandarden siger og hvad der lige bag hundens reaktion. Der er forskel på en hund, der laver udfald mod andre hunde fordi den er bange for dem (sådan en skal ikke avles på efter min mening) og så en hund, der markerer overfor en anden hund den anden ikke forstår en fin hentydning og overskrider nogle grænser.

    Det samme med en reserveret hund. En hund, der går væk eller lige trækker hovedet tilbage fordi den ikke gider at blive nusset er ikke noget problem, hvis det vel og mærke er et racetypisk særtegn. En hund, der snapper eller kryber væk med halen mellem benene, er noget andet.

    Nu har ingen af mine hunde været synderligt reserverede, selvom der er tydeligt forskel på folk i Lias øjne.

    Jeg har dog mødt en hvid schæfer han, der var et flot eksempel på en reserveret hund. Han var høflig, overbærende og stod tålmodigt og ventede, mens folk nussede ham bag ørerne og snakkede med ham og så gik han ellers videre så snart de var færdige med det pjat. smiley


Kommentér på:
Avl på usikre hunde

Annonce