Update om Trunte {{forumTopicSubject}}

Det her bliver vist langt...

Jeg har bare ikke haft overskud til at kunne skrive noget før nu. Har også bare snakket med dyrlæger, Alex (min kæreste), min veninde Bettina og så skulle jeg også konferere med hele "Hundeparken" da de jo elsker Trunte som var det deres egen.
Derudover var jeg også på besøg hos Há Lommer og møde hendes basser til lidt leg.

Men ja, der var desværre ikke nogen gode nyheder i dag fra blodprøve, så dr. dyr ville jo gerne have lov til at tage en leverbiopsi. Men han ville ikke lave den labraskopisk, men istedet åbne hende helt op for at se hele leveren, da han mistænker at det kan være kræft i et lymfom i leveren.

Jeg begyndte at konferere frem og tilbage med vores egen dyrelæge Louise fra Sallingvej Dyreklinik, min svigermor (der hjælper os økonomisk igennem dette helvede), Alex og Kbh Dyrehospital.
Jeg er så kommet frem til at de ikke kan finde ud af hvad der er galt med hende og de sidste 3 gange vi har været afsted har hendes levertal set nogenlunde ens ud, og de har ikke kunnet svare på noget. Jeg synes derfor ikke det er forsvarligt at de åbner hende op, den tilsyneladende frisk og glad hund, bare for at lukke hende igen og så bare give hende en dødsdom.

Og hvis det er kræft kan hun få noget kemo, men det kan kun holde sygdommen stangen i ca 1 år (og hvilket år?)

Min egen dyrlæge sagde også at hun ikke kunne se hvordan de skulle kunne finde noget helbredeligt i hendes lever og at vi, uanset hvad, nok mest har hende på lånt tid (som med alle hunde).

Så nu tager vi lige en måneds pause fra alt det her dylle-ræs og giver hendes lille krop en chance for at gøre lidt selv.

Hun har jo sådan set været på pennicilin lige siden vi har fået hende.

Min svigermor kan skaffe noget Aloe Vera drik, som skulle hjælpe leveren med at rense ud i affaldsstofferne. Dét vil jeg prøve at give hende i en måneds tid. Det kan ikke skade mere end de Hepatosyler hun får nu, som også er anset som noget der støtter leveren.

Uanset hvad kan der ikke gøres meget mere i mine øjne. Det vigtigste for mig er at jeg har en glad hund, og tror ikke jeg har en glad hund hvis hun skal til dyrelægen 1-2 gange om ugen og stikkes og skæres i blot for at fastslå at de intet kan gøre.

Undskyld for det lange indslag, det skulle lige ud