når man må give op {{forumTopicSubject}}

Vi har to dansk/svensk gårdhunde - mor og søn.
Vi har aldrig haft problemer med tæven. Hun lærte nemt at være alene hjemme, renlig osv.

I januar fik hun hvalpe og vi beholdte en hanhund. Super sød og kærlig hund.....han kan bare ikke være alene hjemme. Han er meget destruktiv og splitter rigtig mange ting ad. Vi har prøvet med afskærmninger, så han ikke havde så meget plads, men han kralver over alting. Vi har lukket dem ude i den store gang, fjernet alt hvad han ville kunne splitte ad.....hvilket resulterede i, at han pillede næsten halvdelen af linoleumsgulvet af.

Vi er begge to udearbejdende og de er derfor nødt til at være alene hjemme. Han er næsten et år nu og han forbedrer sig slet ikke.
Ved godt, at der er lømmelalderen, vi har bare ikke muligheden for at træne ham ud af det. Vi har virkelig prøvet og prøvet og på et tidspunkt troede vi, at det gik den anden vej men ak....det holdt kun et par dage, så var han total destruktiv igen.

Der bliver gået tur med dem hver morgen inden jeg tager på arbejde - men jeg har prøvet et par gange at have glemt noget og kommet hjem efter 5-10 min og da er han allerede i gang med at splitte noget ad.

Vi har nu måtte købe bur til ham, for vi magter ikke, at han splitter det hele ad - plus at vi også synes det er synd for ham, når det sker, for han ved godt det er forkert og skammer sig når vi kommer hjem.

Vi tænker, at han måske ikke hører til i en familie, hvor vi er to udearbejdende, men måske ville trives på en gård, hvor der er nogen hjemme hele dagen og han kan rende ude og brænde krudt af.

Kan man sende sådan en hund til en ny familie eller bør man aflive ham i stedet for??