{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.551 visninger | Oprettet:

Hvordan for jeg dem overtalt... {{forumTopicSubject}}

Hej

jeg er en 13 årig (ansvarsfuld) pige der inderligt ønsker sig en hund. Vi har haft 2 hunde før (jack russel)
men nu har jeg fået 3 søskende og min mor siger det bliver for meget. jeg kan godt se hvordan hun tænker men alligvel så er det bare min støste drøm...
Har desuden også en kat og en fugl...

Men hvordan fik i jeres forældre overtalt??
Glæder mig til at høre fra jer smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Removal of mattress and Bed frame - already dismantled. 700 kr.
  • Ophæng af: gardinskinner, 2 x tv, væghængt vasketøjs-kasse 1.500 kr.
  • Opsætning af loftslamper 600 kr.
  • Samling af møbler 1.200 kr.
  • Udendørs lampe re-montering 800 kr.
  • Murer arbejde 3.800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvordan for jeg dem overtalt...
  • #1   18. jan 2011 plageri hjalp ikke her,

    det blev når de ville


  • #2   18. jan 2011 ok.... det kan jo tage laaaaaaang tid.....

  • #3   18. jan 2011 Hvis du godt selv kan se det bliver for stor en mundfuld, mon så ikke det er en god idé at undlade? smiley
    Der skulle nødigt komme endnu flere omplaceringshunde ind i markedet, bare fordi ejer gør noget dumt og uigennemtænkt..


  • #4   18. jan 2011 Jeg synes din mor har ret , du er alt for ung og din mor har nok at se til

  • #5   18. jan 2011 Hunde er skønne så jeg kan godt forstå du gerne vil have en, men at få hund skulle gerne være HELE familiens beslutning -så den med at overtale kan være uheldigt for hunden.

    Tænk over at hunden gerne skulle blive 10-15 år gammel. Dvs at i dens levetid er det ret sandsynligt at du begynder på uddannelse, gå i byen, får kæreste(r) og flytter hjemmefra.
    Hvad skal der så ske med hunden?
    Det mest sandsynlige er at den bliver din families ansvar. Og hvis ikke det er dem der super gerne vil have hund, så bliver det altså trist for hunden.

    Så mit forslag er istedet at prøve at se om ikke du kan finde en opdrætter i dit område som kunne tænke sig en hånd med f.eks. hundeluftning, på udstillinger, til træning og hvis du er heldig, osse når de har hvalpe.
    Det kunne self osse bare være en "almindelig" hundeejer, men sandsynligheden for at der er noget at hjælpe med, er jo nok større hos en opdrætter med lidt flere hunde:o)

    Du kan osse være heldig at der er et internat eller en hundepension i dit område, som kunne tænke sig lidt hjælp med hundene.

    På den måde kan du få masser af erfaring med hunde, så når du engang er flyttet hjemmefra og har tid, råd og plads til en hund i dit liv, er rigtig godt rustet til at få din første helt egne hund.

    Jeg ved godt det nok ikke er det svar du søgte, men det ville være mit bedste bud:o)



  • #6   18. jan 2011 Hvis din mor ikke er med på det, er der ikke noget at gøre. Det er for stor en opgave for hende når hun har 4 børn så det ville jeg respektere. Jeg ved godt det er svært, jeg har selv ønsket mig en hund ligeså længe jeg kan huske. Men vi måtte ikke have dem der hvor jeg er opvokset, så der var ikke noget at gøre.
    Men nu hvor jeg ved hvor stor en opgave det er, er jeg glad for at jeg først har fået en efter jeg er blevet voksen.


  • #7   18. jan 2011 Hvad med evt og tilbyde andre hundeejere og gå med deres hund. Dels kan du tjene nogle lommepenge, og dels vil du få noget erfaring i og have hund.
    Jeg mener også din mor har ret. En hund kræver rigtigt meget tid og overskud.


  • AndersN
    AndersN Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 159
    #8   18. jan 2011 Flyttede hjemmefra som 20 årig og derefter gik der yderlige 3 år før jeg fik den første.....! MEN SÅ havde min far og mor heller ikke noget at skulle have sagt.... nu er jeg så blevet 27 og spørger dem til råds istedet for at gøre hvad der passer mig smiley

  • #9   18. jan 2011 Jeg ved det godt.... kan godt se hvad i tænker.... mn jeg har tænkt det igennem flere gange... og er stadig ikke helt sikker... men jeg ved min mor ihvertfld vil blive lige så vild med den som jeg....:) tak for svar

  • #10   18. jan 2011 hej Anna smiley

    Jeg har selv i laaaaang tid plaget om hund, lige så længe jeg kan huske faktisk. Min mor har altid sagt nej og har ikke været ude at rokke.. Så jeg startede med at gå tur med forskellige hunde blandt andet min nabo, en lille puddel. Da jeg senere som 13 årig begyndte at køre med aviser, mødte jeg en meget sød dame smiley Hun havde den sødeste golden jeg nogensinde havde mødt og jeg fik love til at komme og lufte hende da ejeren havde kræft og det ville være en stor hjælp for hende.

    Fie, som denne golden hedder, er en meget velopdragen hund. Kan ikke sætte en finger på noget hun skulle gøre forkert, når man sagde noget til hende, så gjorde hun det også.
    Ejeren dør desværre og Fie kommer ud til en anden fra hendes familie og der får jeg stadig lov til at gå tur med hende, da der skal være noget som var der før.
    Jeg har så haft Fie med hjem og haft passet hende.
    Ejeren tilbød mig hende, men min mor ville ikke have en stor hund, derfor sagde hun igen nej.

    Efter noget tid sagde hun så at vi godt kunne tage hende, men der villle ejeren ikke af med hende.

    En dag kommer min mor og jeg gående oppe i gågaden, og der ser vi en dame med 2 voksne papilloner og min mor synes de er SÅ smukke, da vi så kigger op ser vi at hun også har en lille hvalp, der er min mor helt solgt og siger at sådan en lille hund kunne hun godt tænke sig, vi spørger så pænt om racen og går hjem og tjekker op på den.

    Det ender så med at den passer perfekt til os og derfor blev det også sådan en vi fik...

    Mit råd er, vent, måske de hunderacer du har forslået ikke har passet til jer, eller måske var det ikke den rette.
    Men nu siger din mor jo at hun ikke har tid til en hund.
    Måske skulle du vente lidt, selvom det er MEGET hårdt smiley

    Held og lykke smiley
    Og undskyld for det lange indlæg


  • #11   18. jan 2011 Anna -jeg er da sikker på hele familien ville blive glade for hunden. Men det er jo ikke nok. Der skal osse være tid til at gå ture, træne, aktivere osv.
    Og selvom du så måske tænker at det kan du da gøre, så er det jo meget sandsynligt at du ikke vil kunne blive ved at klare de opgaver når du bliver lidt ældre og måske flytter hjemmefra.
    og så hænger hunden altså på en familie der ikke har tid og overskud til den.


  • #12   18. jan 2011 Og din mor ved hvad hun snakker om når hun siger at det bliver for meget med 4 børn + en hund, i har jo haft 2 før. Så hun ved hvad det kræver.

  • #13   18. jan 2011 Vent til du flytter hjemmefra. Jeg fik hund som 14 årig og har passet ham fint men det var uendeligt hårdt at skulle væk fra ham da jeg skulle starte uddannelse i den anden ende af jylland. Og mega hårdt at erkende at jeg ikke ville tage ham med mig da det bedste for ham er at blive hos mine forældre hvor han altid har været og har sin uundværlige hundeven mine forældres schæfer som han er opvokset med. Det ville være synd han skulle væk fra alt han kender for at blive alene hund. For din egen skyld så vent for du ved ikke hvad der venter dig og der simpelthen forfærdligt at knytte sig til sådan et dyr og ikke kunne tage det med sig smiley

  • #14   18. jan 2011 Iøvrigt ville mine forældre også bliver ulykkelige hvis jeg tog ham med mig de elsker ham ligeså højt som jeg

  • #15   18. jan 2011 jeg fik hund som 12 årig men det var mig og min mors ansvar, jeg havde ingen venner og lektier lavde jeg ikke, så jeg havde tid til at lufte, brugte al min tid på den hund, men det et stort ansvar og dine forældre har nok ret i at det bliver for meget
    jeg gætter på du har meget mindre søskende,
    og det kan blive for meget for både hund og børn, men også stresse forældrene så istedet for hunden bliver det "dejlige familiemedlem" kan den blive "hunden der i vejen",

    jeg ved ikke om du har været eller er, men at lufte andres hunde er en rigtig god start, og så kan du også ligge til side så når enten din familie er klar eller du flyttet så har du A penge til regninger og mad til den B hundeerfaring.

    Jeg mødte idag min første luftehund jeg havde ikke set ham i et år og han farede ligehen til mig og hoppede op og prøvede at følge efter mig for han troede vi skulle gåtur.
    carl som han hedder har jeg siddet og grædt ved og så det ligemed det ikke er min egen hund han betød en del for mig og har givet mig utrolig meget hundeerfaring(han var en

    så selvom du virkelig ønsker en hund så vent, få noget erfaring om hunde og nyd din ungdom.



  • #16   19. jan 2011 jeg fik min da jeg flyttede hjemme fra, har også altid gerne vil have hund. men de gamle havde sagt nej, så sådan blev det..

    syntes det er for tidligt at for en hund som 13 årig, ved godt du siger du vil passe den, men om 1 år eller 2 når du begynder at gå ibyen hver weekend og er mindre hjemme hvem skal så passe hunden ?


  • #17   19. jan 2011 VENT - du er 13 år gammel og under ingen omstændigheder skal en hund være dit ansvar på din alder.. Du kan godt stå for det meste men i bund og grund vil det være dine forældres ansvar, og derfor skal dé være villige til at få hund..
    Det er en skidt ting at plage sig til et levende væsen.

    Hunden lever måske 15 år fra nu, på det tidspunk til du være 28 år gammel og forhåbenligt enten være godt igang med en uddannelse eller være uddannet, og hvad vil du gøre med hunden imens? - der skal dine forældre altså være villige til at tage over, så det er i bund og grund deres valg.


  • #18   19. jan 2011 Jep. Jeg forstår. Jeg går allerede tur med en lille hund så er godt i gang...

  • #19   19. jan 2011 Michelle: Jeg vil give dig fuldstændig ret, selvom du skriver at det selvfølgelig ikke er det svar ts ønsker.
    Men det er et kæmpe ansvar og som du skriver blir hunden forhåbentlig mange år og i dén årrække vil ts (naturligvis) naturligvis ændre sig meget og få mange andre interesser.
    Jeg ville som mor heller ikke tillade det og har desværre set rigtig mange hunde der på den konto, blir flyttet igen og igen.



  • #20   19. jan 2011 Anna V, syntes du skal tænke dig godt om, og så høre hvad dine forældre siger.. for det er altså ikke det samme som at have en hund og så lufte en engang i mellem. jeg blev meget overrasket over hvor meget en hund egentligt kræver.

  • #21   19. jan 2011 Ja jeg havde plaget mine forældre i 100år og så til min konfirmation 30 april 2010 fik jeg Charlie, på det tidspunkt var han 6mdr gammel. Jeg vil ikke sige jeg har fortrudt at have fået Charlie for jeg elsker ham over alt på jorden, men jeg vil råde dig til at tænke dig rigtig godt om! Han er min hund, derfor er det kun mig der går med ham undtagen om morgnen i weekenderne. Det er mig der træner giver mad og aktivere ham, og det er altså krævende! jeg er nu 16år og jeg har givet op på meget hver dag kan jeg ikke bare tage med en veninde på café efter skole osv for jeg skal hjem og gå med ham.. og jeg tror din mor ved hvad hun snakker om smiley 4 børn er meget.

Kommentér på:
Hvordan for jeg dem overtalt...

Annonce