Hvad er bedst (langt) {{forumTopicSubject}}

Jeg har en super dejlig hund, charmerende, fræk og enormt kærlig, men han har også nogle adfærds mæssige vanskeligheder, bl.a. andet stress som ofte ender ud i sygdom, dårlig mave mm. Han reagere voldsom i mødet med samfundet, mennesker, især børn, fremmede hunde, andre dyr mm.
Jeg har haft adfærdsbehandler på og har trænet meget og det går da også meget bedre, men jeg skal stadig tage mange forholds regler i forhold til at færdes med ham ude, i forhold til besøg af og hos familie. Han fungere ikke på træningsbanen, steder med mange mennesker og hunde.

Ud over det psykiske så har han en del allergi, meget sart mave, tendens til urin krystaller og lige fået konstateret hd i venstre side, godt nok mildt, men han virker ret generet af det.
I perioder synes jeg det er rigtig hårdt, jeg bor i et stort socialt bolig byggeri med mange mennesker/børn og hunde, det gør mig trist at opleve konflikter ofte når jeg skal ned med hunden.
Jeg synes ikke det er så sjovt at ha hund mere og tænker om vores kemi måske ikke passer eller jeg påvirker ham, måske nogle andre kunne gøre det bedre, men samtidig er det svært at tænke sårn og hvem ville så passe?

Er der nogle der har haft lignende oplevelse og hvad endte det med, hvordan kunne man gribe det an?
Vil lige sige at jeg overhoved ikke har taget nogle beslutninger, lufter bare mine tanker, men kunne godt bruge nogle råd/tanker på det.