{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.019 visninger | Oprettet:

øv hvor pinligt. {{forumTopicSubject}}

Her gik jeg og havde den bedste forestilling om at jeg har styr på mine hunde når jeg går tur. Efter en måneds intensiv træning, er det blevet rigtig behageligt at gå tur med dem, de trækker ikke og de higer ikke efter at komme hen til andre hunde og mennesker. MEN, så idag gik jeg bagved en mor og hendes barn, Kefir begyndte at trække mod dem, og ligepludselig fik han revet sig fri af snoren og styrtede mod dem. Mig halsende efter med to hunde og råb efter ham. Moren blev selvfølgelig bange, og satte sig ned foran sit barn (forståeligt). Tænkte jeg skal ikke råbe pas på, for det styrker hende i at der er noget at være bange for. så jeg skiftevis råbte KEFIR og han gør ikke noget. Heldigvis nåede jeg op til ham, lige inden han kom hen til dem. MIG undskyld undskyld og så stak jeg halen mellem benene og gik med en rigtig øv følese.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Vi mangler og sætte lys i huset 700 kr.
  • Hjælp til ophængning af 5-7 billeder 500 kr.
  • Opvaskemaskine fejl 900 kr.
  • Boret huller i køkkenlåge og isat hængsler 1.250 kr.
  • Dissemble and assemble cage 525 kr.
  • problem med vandtilførsel til opvaskemaskine 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  øv hvor pinligt.
  • #1   28. apr 2011 Hehe ja jeg er helt enig med at man ikke kan have 100% kontrol over et levende væsen smiley
    Mig og Joy gik tur den anden dag og hun er i løbetid (Jeg ser ikke løbetid som en grund til at hunden skal sidde indenfor og kede sig!)
    Da vi er på vej hjem kommer en labrador han løbende over, jeg sætte mig på hug og griber ham, Joy vil meget gerne have ham på sig åbenbart så jeg tager hende i den anden hånd og står og forsøger mit beste med at holde hundene fra hinanden, jeg vil jo ikke have hvaple! Og så slet ikke på en 10 måneders hund! Stod og råbte og skreg om der var nogen der gad komme og tage deres hund. Endelig kom der en dame, jeg sagde at min tæve er i løbetid og at jeg altså ikke ville have hvalpe og hun burde i det mindste være ude med hunden og ikke lade den gå alene.
    Hun tog hunden og kig ind i huset. Ikke et ord :s Og jeg var jo ikke engang ubehøvlet eller noget.

    Hunde kan da helt klart rive sig løs, men man kan ikke lade sin hund lufte sig selv mens man sidder indenfor smiley


  • #2   28. apr 2011 Oi! Og pointen var at du ikke skal føle det er pinligt hehe. Det kan jo ske ;p Der er masser af mennesker der burde skamme sig, men tror ikke du er en af dem fordi din hund rev sig løs smiley

  • #3   28. apr 2011 Uha, min mor gik ud med Bella i haven for at hun skulle tisse, hvor hun selvfølgelig ikke har snor på Bella, da det er på egen grund.. Meeen Bella havde andre planer og styrter ud på vejen.. Min mor bliver panisk og råber efter hunden, da hun ser der kommer en bil.. Bilen stopper, døren bliver åbnet og ind ryger et styks glad Jack russell terrier og kysser den stakkels unge mand i hele hovedet.. Heldigvis synes han episoden var ret sjov, men min mor var godt nok flov og undskyldte mange gange.. Så der er snor på kræet fra nu af.. Også i haven :b

  • #4   28. apr 2011 ai ok. Men fik bare lige sådan en øv, nu gik det lige så godt.. hehe..

    Men ja der er rigtig mange der er pisse ligeglade. Den anden dag jeg var ude at gå, gik vi forbi en have med to huskier i. De stod selvfølgelig og gøede osv. Da vi var kommet et stykke væk, kom den ene huski styrtende imod os, og jeg tænkte bare oh shit. den hægtede sig fast i nakken på Zitca, mig med tre gale hunde og en hund der ikke ville slippe. det eneste jeg kunne gøre var at sparke den, for at få den til at slippe. imens alt det skete, kom den anden huski løbende, og så gik der panik. endelig kom ejerne. Han sagde ingenting, og kiggede bare på mig som om det var min skyld. forståeligt nok, hvis de ikke har vidst hundende kunne komme ud, men ærlig talt kunne han da lige ha spurgt om alt var ok.


  • #5   28. apr 2011 Uha sådanne ting har jeg haft mange gange! Nu er jeg så vandt til det, at det slet ikke er pinligt mere!

    Men det værste jeg nok har prøvet, var dengang min hund eeeelskede at gnave i cykelpedaler!!!! Han rev sig løs ud af selen og jagtede en cykelkøreræser for at gnave i pedalerne, den stakkels cyklist spurtede afsted af skræk for min hund som tog det som en leg. Efter den oplevelse måtte jeg træne ham endnu mere!
    Stakkels cyklist....


  • #6   28. apr 2011 Uni D

    Det kan jo ske for selv den bedste, og du gjorde trods alt noget! Jeg synes du reagerede super godt.

    Jeg oplevede engang, at jeg var ude og gå med min datter på 2 år, lige pludselig kommer der en dansk-svensk gårdhund løbende imod os, min datter er meget glad for hunde, så det gjorde mig egentlig ikke så meget, for den så glad ud. Men lige pludselig råber ejeren "PAS PÅ HUNDEN BIDER, PAS PÅ". Øhhh hvad så med at tage den i snor eller kalde den til dig?
    Heldigvis vendte hunden om på mystisk vis og løb tilbage til sin ejer, men vi fik ingen undskyldning.... Og jeg var RYSTET, jeg er ikke selv særlig vild med fremmede hunde, og dette gjorde det bestemt ikke bedre.

    Må jeg i øvrigt spørge dig hvordan du har lært dine hunde at ignorer frememde hunde og mennesker?
    Jeg er nemlig den heldige ejer af en 1½ årig tæve der tror hun er guds gave til verden - hun tror alt og alle synes hun er fantastisk, når vi møder fremmede hunde hyler hun meget højt hvis ikke hun får lov til at hilse. Det er efterhånden ved at være temmelig pinligt, især fordi hun bliver så vild at vi har store problemer med at holde hende... smiley


  • #7   28. apr 2011 Synes ikke du skal være flov, det sker jo smiley
    - Men nej hvor blev jeg tosset her den anden dag. Jeg var ude at gå med min lille hvalp Sam, som rigtig godt kan lide andre hunde, men altså er lidt forsigtig, hvis de bliver for voldsomme. Der kommer så en Jack russel han over imod os, uden halsbånd eller noget som helst, den var rigtig sød, men det troede altså at min lille Sam var en tæve hehe..
    Jeg begynder traks at kigge rundt efter en ejer til den lille hund, men uden held, så beslutter jeg mig for at prøve bare at gå med den, og se om vi ikke kunne finde en ejer.
    Efter jeg ved ikke hvor lang tid kommer jeg tilbage til hvor jeg fandt hunden.. Og pludselig er der en mand i en bil der kalder på hunden, og jeg spørger så, er det din hund? Han siger så, ja det var det godt nok, han havde også set at den var gået med os, men vi så jo ud til at hygge os, så han ville ikke forstyrre. Der bliver jeg så fuldstændig forvirret, og begynder at gå hjem.. Tror i så ikke den lille jack russel fortsat følger med mig? Og den forstyrre også en gammel mand med en lille chi, som tydeligvis troede at det var min hund. suuk.. så det endte med at hunden fulgte med mig hjem, og jeg måtte lukke døren lige i hovedet på den (bor ret tæt på, hvor den hørte til).
    Undskyld det blev langt smiley


  • #8   28. apr 2011 Louise T
    Der vil jeg gerne være med på en lytter. Min lille hund mener også han er guds gave til alle andre. Og han vil og skal sige hej til ALLE. Og det jo ikke alle der synes det er vildt charmerende at han hiver, trækker og springer for at komme hen til dem smiley


  • #9   28. apr 2011 Hehe, ups smiley Hvordan har du lært hunden at ignorere andre hunde? Jeg kæmper virkelig med dette med mine =)

    Var på besøg hos kærestens mor, hvor hans bror kom til at lukke Laika ud, og Laika kommer IKKE når man kalder, hvis hun er optaget af noget andet. Så igennem alle haverne, indtil hun gik over til en mand, der så forvirret ud over der pludselig stod en hund ved ham ude foran hans dør - Manden var heldigvis flink, vi undskyldte og traskede hjem med Laika smiley


  • #10   30. apr 2011 Altså vil lige sige det kun er blevet meget bedre. de har stadig en tendens til godt at gøre det en gang imellem.

    men det jeg gør f.eks.
    Hvis der står en hund og gør i en have ligefremme for hvor vi går, (her plejede mine at trække, gø og pibe, for at komme hen til den), når de så begynder at trække osv, vender jeg mig om og går den anden vej, ca 10 skridt, så vender vi om igen, og igen og igen, simpelthen end til de går pænt forbi haven uden at gøre noget, og det er det samme jeg gør hvis der går mennesker imod os, og andre hunde. Det kræver voldsomt meget tålmodighed. Men jeg har set ret hurtigt fremskridt ved dem. Og jeg troede det ville blive ekstra svært når jeg går med tre på en gang. Men det går faktisk ret fint.


  • #11   30. apr 2011 * indtil

Kommentér på:
øv hvor pinligt.

Annonce