min far og dampkogeren {{forumTopicSubject}}

jeg tog et smut til irland her for snart 2 uger siden og sku være væk i 6 dage.. det længste tid jeg nogensinde har været væk fra min vidunderlige datter og mit dampbarn timon (jep det er min hund).
det har aldrig været en hemmelighed at min far egentlig var godt og grundig imod at jeg købte timon og selvom jeg nu er 25 år har han et psykisk tag i mig så han har nemt ved at knække mig til at gøre hva han vil ha mig til at gøre. har mistet en hest og en kat på den konto. men med hjælp udefra beholdte jeg timon og senere hen fik jeg fortalt min far at jeg var bange for ham og det har så resulteret i at han får psykolog hjælp til hvordan man ska opfører sig. og han har bare rykket sig så ufatteligt meget og har fået en helt anden far.
jeg sku så det smut til irland og min far tilbød at passe timon (allerede der var jeg målløs)..
efter timon blev skambidt da han var 5 mdr gammel har han været meget tryghedssøgende og der var ikk andre end mig der duede.. så var ret nervøs for hvordan det ville gå. ku lige se for mig at timon rendte rundt og pev mens min far var ved at springe i luften af vrede over det..
men men men.. et par dage inde i min ferie ringer min far og roser min hund til skyerne.. "han følger mig overalt, det er mig der gir ham godbidder, han kommer når jeg kalder, jeg tog hans kurv op i soveværelset til os så han ikk sku sove alene" og alle mulige andre ting siger min far... MIN far! min lille hyper hund og min temperamentsfulde far har nu fundet rigtig godt sammen som et makkerpar og min far sagde at det var den bedste hund han havde mødt.. havde aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg nogensinde ville hører noget lignende..


ja det blev lidt langt men måtte bare ud med det