Nu kan jeg fortælle uden tårer... {{forumTopicSubject}}

Ja, nu kan jeg (endelig) uden tårer skrive dette indlæg og fortælle at min grand danois Scooby blev aflivet i august.

Jeg har på et andet forum skrevet følgende få dage efter aflivningen, så jeg har blot kopieret mit indlæg derfra:


"Det har taget mig nogle dage og nu kan jeg, næsten uden at tude, fortælle at Scooby blev aflivet i søndags.

Scooby var begyndt at bide, både mennesker og hunde, og vi følte ikke at det var forsvarligt at have ham længere.

For noget tid siden angreb han uden forvarsel en berner sennen da vi gik tur - gik direkte i halsen på den, så jeg måtte gå imellem og sparke ham væk.

Han har siden bidt voldsomt ud efter en anden hund, men der nåede vi at trække ham til os.

Siden har han knurret og vist tænder af alle andre hunde, undtagen lige Hjalte.

Først tænkte vi at det blot var fordi han var begyndt at blive kønsmoden, men for et par uger siden bed han min mand i armen da han bad Scooby gå ned fra sengen og senest i lørdags markerede/bed han ud efter en, for ham, fremmed mand der blot ville hilse på ham (han var ikke fremmed for mig og dette var i vores hjem) - dette har Scooby ellers altid syntes var SÅ hyggeligt. Scooby har altid elsket gæster og alle mennesker og dyr generelt.

Han er tjekket for smerter og anden sygdom, men der er intet fundet.

Dyrlægen mener at det kan være trigget af, at han selv blev overfaldet i foråret og nu er meget "på vagt".

Vi kan ikke forsvare at have Så stor en hund der udvikler de tendenser når vi har så mange børn og dyr i vores liv.
Tænk hvis det var nevøen på 5 år han bed, Hjaltehunden eller nogle helt andre.
Det ville vi aldrig kunne tilgive os selv.

Jeg ønsker ikke kommentarer om hvad vi kunne have gjort, for det er ikke aktuelt.

Scooby sov ind, i mine arme, i søndags kl. 21.10."

Det er først i dag, 23 oktober, jeg har kunne læse om hans aflivning uden at tude - samt se billeder af ham og smile, så nu er tiden inde til at jeg kan fortælle herinde at min lillebitte Scooby blev en smuk stjerne d. 7 august.

Jeg tog samme aften nogle billeder af ham, han var så glad ude på marken, dem lægger jeg i et fotoalbum om lidt.

Blot en lille hilsen fra en hundeejer der har lidt et ufatteligt tab, det har taget lang tid at komme sig bare lidt over.