Dyrlægen i morgen... Dyrlægen i morgen...

Turen går i morgen til dyrlægen med den ældste af drengene.. Han er 11 år og er ved at være meget, meget slidt.. Er bekymret for dommen, men mon ikke den "blot" lyder på alderdom. Han har fået en del knuder som også skal undersøges. Selvom det er hårdt er jeg ved at være afklaret med, at tiden nok er ved at rende ud. Han er blevet forfærdelig stiv i kroppen, sover det meste af tiden, og er bare blevet rigtig gammel at se på. Det er bare så hårdt, da jeg er vokset op med ham. Den gamle dreng har fulgt mig igennem mine teenagesår. Jeg prøver bare at minde mig selv om, at de er hunden man skal tænke på og ikke en selv. Man skal ikke trække tiden ud for ens egen skyld. De kære dyr kan jo desværre ikke selv sige, hvornår nok er nok - og det er bare det, der er så svært. At man er nødt til at tage den beslutning.. Suk.. Toshs alderdom sætter specielt tankerne igang nu hvor jeg har fået mig en lille hvalp. Et liv skal til at slutte og et andet er blot lige begyndt.. Det er så fandens hårdt og uretfædigt, at vores bedste venner ikke kan blive så længe på jorden som vi..