Indbyrdes sprog mellem ældre hund og hvalp? {{forumTopicSubject}}

Saga er en tævehvalp på 9 uger og har boet hos os en uge.

Zico er 13 år og har været min hund siden han var 5½ år gammel - han er intakt hanhund, sund og frisk ifølge dyrlægen, madvogtende, kan ikke med andre hanhunde, men han kan godt hygge sig med tæver og hvalpe.

Jeg har jo hørt meget om hvalplicensen, men synes ikke rigtig den gælder herhjemme, og hvis den gør, er jeg faktisk bekymret for hundene, når den ophører.

Sagen er at Zico indimellem sætter Saga på plads... hvis hun bliver for ivrig omkring ham siger han RØV, viser tænder, og happer ud efter hende (det er sket ca. 3 gange om dagen) Jeg VED at det er normalt og en del af hvalpe-opdragelsen..
MEN et par gange er det sket, at han ikke stopper efter en gang - lige nu lå han på et tæppe, Saga gik rundt om tæppet (rørte ikke Zico) og da hun var bag ham røg han op og trynede hende - problemet var bare, at hun var blevet skubbet ind i et hjørne, og kunne ikke komme væk - og han blev ved og sagde RØV og happede mange gange... Jeg VED godt, at mange mener hundene selv bør klare det, og jeg har det selv fint med, at han sætter hende på plads, det skal han også. Men da han blev ved, uden at hun kunne komme væk, så råbte jeg altså højt.

Zico og Saga luftes og leger sammen i haven (ikke når det er mørkt) det går fint, og der er gang i en god portion pjattet hundesprog og leg.

Indenfor har Zico ikke lyst til at være helt tæt på Saga, det vil sige, de ligger ikke sammen og lignende. Saga respekterer det og lader ham være. De kan dog godt stå ved siden af hinanden - og snuser også til hinanden.

Jeg skriver det her men en vis bekymring, da jeg ikke rigtig kan blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg synes det går ok eller om det er noget værre skidt. Så jeg håber, at nogle af jer med meget erfaring udi hundeadfærd, vil prøve at give et bud på, hvad jeg måske kan forvente i fremtiden, og hvordan jeg bør forholde mig til den eventuelle problematik.

Mvh. Betina