De tre er stadig...................kun tre :-( {{forumTopicSubject}}

Jeg havde jo sat næsen op efter at de tre hunde herhjemme, skulle udvides til fire, med en ny gravhund som jeg skulle overtage.
Mads (gravhunden) kom herhjem i lørdags.
Jeg satte ham ind i et af hundeburene i bilen (Igor var med) og med min mand, tøffede jeg så ned i schæferhundeklubben, hvor jeg ville lade de to drenge hilse på hinanden i en indhegning.
Mads var såment sød nok og ignorerede Igor lidt (og det er bestemt fint). Igor- det lille fjols- spillede så op til Mads, og wupti, var de to drenge midt i en hidsig slåskamp. Nå, vi fik dem nu hurtig skilt ad, og jeg satte mig imellem drengene og begyndte at give dem godbidder for at få dem til at falde til ro (alle der trøstespiser ved at noget lækkert, er den bedste kur mod..........hvad som helst).
Jeg satte drengene i hver deres line og gik en tur med dem.
Det gik okay, men de undgik hinanden.
Kørte hjem efter de to store.
Først gik jeg en tur i skoven med Mads og Igor.
Igor ville ikke i nærheden af Mads og virkede ked af det.
Bagefter tog jeg Anubis med ud sammen med Mads.
Anubis er en lalleglad, fjollede dreng som er så god som dagen er lang- altså indtil han har fået nok.
Anubis snusede til Mads og syntes at det var en spændende lille dreng. Mads syntes bestemt ikke at Anubis skulle snuse til ham, så han hylede op og sprang frem og lavede skinangreb mod Anubis (ingen tvivl om at det hele allerede der, havde været for meget for bette Mads). Anubis tog det stille og roligt og jeg styrede Mads væk fra ham- ingen grund til at provokerer en stor schæfer, der i løbet af et splitsekund kan knække nakke på en.
Gik en tur med de to drenge, men hver gang Anubis kom for tæt på Mads, lavde Mads samme nummer igen.
Mads var træt, så han kom i bilen og så kunne Igor komme ud på en tur med Isis, hvilket han var lykkelig for.
På det tidspunkt havde jeg allerede taget den beslutning, at Mads ikke skulle med hjem- jeg turde simpelthen ikke.
Hvis han blev ved med at skrige op overfor Anubis og lave skinangreb på ham, eller hvis han gjore Igor noget, ville de to store pelse ham, hurtiger end han nogen sinde ville regne med.
Jeg kørte hjem til ejeren med ham igen...........
Det var vildt trist, for han er helt igennem en superskøn lille vovse. Glad. Kvik. Utrolig morsom. Elsker at lege og at træne.............
Lige en hund der ellers ville passe så godt ind herhjemme.
Jeg har lovet ejeren at jeg vil prøve at hjælpe med at finde ham et nyt hjem.
Han fortjener helt sikkert at blive midtpunkt (evt sammen med en anden (hun)hund)
Så her er stadig "kun" tre hunde- lige på nær når jeg har feriebarnet, Helike, som jo heldigvis er her ofte.