hvor er det dog hårdt hvor er det dog hårdt

her står jeg og har truffet et super hårdt valg. at det er bedst fo både timon og mig at jeg finder et nyt hjem til ham:-(
som nogle ved har vi været ret så uheldige efter at han blev angrebet som 5 mdr gammel og vi kæmpede os over forskrækkelser og diverse ar. men drømmen om agility røg på den konto, da han jo brækkede 3 knogler i poten som han ikk måtte overbelaste.
men han fik det fint med andre hunde igen og det kørte derudaf og jeg satsede på lydighed som jeg ville konkurrere i med ham i stedet.
i mellemtiden blir jeg nødsaget til at aflive min shiba da han blir multiallergiker og timon må vænne sig til at være enehund og ka godt mærke på ham at hans seperationsangst (som han fik efter overfaldet) blir værre og værre.. jeg finder mig så efter et år hvor timon har været alene, men ude og lege med andre hunde hver dag, drømmehunden og snupper ham med hjem og så kører det igen for timon.. jeg hører intet til ham når jeg tager hjemmefra og de 2 hunde hygger sig gevaldigt sammen.
så sker det igen! timon blir angrebet for anden gang og endnu engang er det kun med nød og næppe at han lever.
og efter det overfald er det bare gået ned af bakke. der er ikk ord for hvor mange ting jeg har prøvet for at få hans selvtillid på rette køl igen, men uden held.
hans seperationsangst er vendt tilbage med fornyet styrke, så han gøer og tisser indenfor.
han er meget provokerende overfor andre hunde og forstår ikke deres kropssprog, da han bare søger at dominerer dem fra starten så han ikk kommer noget til igen. det har så gjort at det kun er udvalgte hunde han møder, da det skaber problemer for ham med større hunde der ikk finder sig i hvad som helst.
men han dominerer også bambam konstant og frygter den dag bambam ikk finder sig i det mere.
lige så fint de leger sammen ligeså strid er timon overfor bambam og det bunder jo i ren og skær nervøsitet fra timons side af og det er der jo ikk noget at sige til efter 2 livstruende overfald.
men min beslutning er nu at finde et nyt godt hjem hos en hjemmegående uden hund til ham, så han ikk ska være alene i hverdagene og så han ikk ska gå og være nervøs for flere overfald hver dag.
når jeg endelig finder den rigtige nye ejer til timon er det jo en/nogle der er gjort opmærksom på alt om timon og at det er nogle der ikk må sælge ham videre osv.
men for fanden det er hårdt at ta den beslutning. jeg må bare indse at efter både råd fra hundekonsulenter, medicin til nerverne og andet, så ka jeg ikk gøre mere for ham, da det han har brug for er en der ka være sammen med ham stort set hele tiden.
ja jeg blev bare nødt til at dele min svære beslutning med jer:-(