{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.876 visninger | Oprettet:

Hunde trækvogn - en personlig udvikling {{forumTopicSubject}}

Efter ufattelig tankevirksomhed, en masse banden og mere laven om er Tøsernes vogn endelig færdig.

Indsætter link i bunden, så i kan se hvad jeg skriver om.

Det at jeg har lavet denne vogn og er i gang med en ny er den udvikling jeg er gået igennem som Siberian Husky ejer. (vogne kan selvfølgelig bruges af alle slags hunde).

Jeg ville da jeg anskaffede mig min første husky have en hund der kan holde til at gå langt og som ikke er aggressiv. Der er Siberian Husky det mest oplagte valg og efter anskaffelsen begyndte jeg at tænke på hvad der var bedst for hende.

Jeg tror på at alle hunde har det bedst hvis man på en eller anden måde gør de ting med dem som deres race er beregnet til, selvom man ikke er et menneske der gør de ting som hunden er avlet til. En andejæger har en labrador til at hente sit nedskudte bytte i vand. Man kan snyde og smide en kæp ud i vandet og lade Labradoren hente den - så gør den det, den er beregnet til a la snyd, men den elsker det.
Pekingeseren er beregnet til at ligge og varme den kinesiske kejser i hans lange ærmer om vinteren. Snyd og læg den i skødet og klø den bag ørene, så gør Pekingeseren det den er beregnet til og den elsker det.
Jeg har så et par Siberian Husky´s der er beregnet til at løbe og trække. Det bliver ikke nemmere at de trækker mine daglige indkøb hjem fra Netto, men så gør de det de er beregnet til.

Sidste sommer gik jeg med min første, ene Husky på korte vandringer, hun fik en rygsæk på med meget lidt i. Hun var knoglemæssig for ung til ret megen vægt, men skulle vænnes til tanken om at jeg bærer mit og du bærer dit. Ting der ikke vejede noget kom i hendes rygsæk- Kleenex, kort, hundeposer, tændstikker. Hun skulle bare bære noget, bare noget uden vægt på grund af hendes alder.

En voksen hund (alle racer) regner man med som tommelfinger regel kan bære en tredjedel af sin egen vægt i en rygsæk på en kort tur og en fjerdedel på en lang tur. Jeg går ud fra at alle ture er lange, så er jeg på den sikre side. Sådan er jeg.
Det er først fra denne sæson jeg kan regne hende for at være en knoglebygningmæssig voksen hund.

I et års føs´da gave fik min hund sin "Nordisk dragsele för pulka og vagn". Jeg skruede et par stænger på en avisbuds trailer, fik en smed til at lave en bøjle og så blev hun sat foran en tom vogn.
Hun blev propfodret med godbidder og så ud til at have det ganske fornøjeligt på de korte ture vi prøvede. (kvarter/tyve minutter)

Hendes bevægelser var meget mere lette og frie end når hun gik med rygsækken. Det selv om vognen i sig selv vejede mere end fire gange så meget som det hun nogensinde havde haft i rygsækken.
Det var klart med det samme at selvfølgelig skulle hun gå med en vogn og ikke en rygsæk. Hun skulle ikke have mere vægt i vognen end med rygsækken, men hvis vognen belaster hende mindre, så er den løsning den klart bedste.

Hvor meget kan en hund så trække? Det kommer an på hvem man spørger.
Berner-Sennen folkene siger to tredjedele af hundens vægt.
Dansk Polarhundeklub siger hundens egen vægt plus lidt til.
Amerikanerne siger 68 kg.
En Grønlænder siger at så længe hunden kan flytte slæden så meget kan den trække.

Hundens højde og drøjde og DSB´ s bagage regler lagde retningslinjerne for vognens størrelse. En gammel bordplade og hjulene fra avisbuds traileren var det praktiske udgangspunkt.
Teori og praksis går ikke altid op i et. DSB´s længde og bordpladens vægt blev alt for meget, saven fik lov at arbejde endnu en gang.
Hund nr. 2 kom til og så passede bredden heller ikke længere.

(Har valgt at få hund nr. 2 selvom hund nr. 1 klart dækkede mit hundesamværs behov. Jeg dækkede som menneske ikke hendes behov for at være sammen med andre hunde - Hund nr.1 = Snow, den brune. Hund nr.2 = Oki, den grå).

De to sammen har indtil i forgårs kun gået som spand bundet sammen uden vogn. Jeg bandt et stykke saltkød på stokken med en elastik og brugte den som gulerod foran næsen på dem. Det gik vældigt og det er sådan den skal bruges. På filmen jeg har uploadet skubber jeg til Oki med stokken og det er ikke meningen. (jeg skal lige lære det).
Meningen er at stokken skal fungere som target pind og de skal følge mine verbale kommandoer.
De har så nogenlunde lært - højre/venstre, gå laaaangsom, stop - og vi er begyndt på de første Back øvelser.
Ved højre/venstre bruger jeg de Grønlandske ord. Skal også senere bruge det Grønlandske for løb, men det bliver foran cyklen. De skal ikke løbe med vognen.
Jeg bruger de Grønlandske kommandoer, fordi Grønlandsk er et "dansk" sprog.
Mine hunde er danske og de kan ligeså godt lære de Grønlandske som de mere almindelige engelske kommandoer som slædehundefører almindelig vis bruger.

Jeg har fundet ud af at jeg er betydelig bedre til tænke hvordan jeg vil lave tingene end jeg er til at lave dem. Alt er lavet om, flere gange og min værktøjskasse er meget begrænset. Har jeg haft brug for mere end mit standard murerværktøj tidligere, så har der været en mester der har sørget for det.

Jeg har en stol, et sengegærde, avisbuds trailer stellet og en drøm om at sidde behageligt og lade mig trække afsted af de to tøser……. Jeg må finde saven frem igen lige om lidt……. Det er sørme sjovt og dejligt at have hund.

http://www.hundegalleri.dk/alb_vis.aspx?AlbumID=68107

http://www.hundegalleri.dk/vid_vis.aspx?VideoID=35057



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hunde trækvogn - en personlig udvikling
  • #1   14. mar 2012 fedt smiley .. kanon tænketænket smiley

    min nabo kører løb med sine huskyer, og sikken alarm når hun skal spænde dem for *GG*

    synes nu dine smukke hunde ser enormt selvtilfredse ud når de viser vognen frem smiley .. det må da være succes kriteriet *GG*
    glæder mig til at se din langturs-vogn smiley


Kommentér på:
Hunde trækvogn - en personlig udvikling

Annonce