Ny rottweiler i hjemmet! Ny rottweiler i hjemmet!
Så kom dagen endelig, hvor familien fik en rottweiler tilbage i livet.
Igår, den 25/6-2012 fik vi den dejlige Buster. En hanhund fra 2007. Han har siden hvalp, boet ved min mor og stedfars naboer, hvor han ikke var en hund, der kom indenfor. Dog led han ingen nød, men ejeren havde ikke den tid til ham, han ønskede.
Men det har min far. Han har hele tiden ville have en ny hund, efter Cheetahs død, men det skulle være på det rigtige tidspunkt. Han ville ikke anskaffe sig en hvalp, uden at have den tid det tager - især det første stykke tid med en lille ny - og han skulle have købt eget hus først, så den ikke skulle opleve en flytning.
Huset fik han i August sidste år, et dejigt sted på landet med en MASSE have(der har gået heste på grunden før, så der er meget plads!), så nu passede det egentlig fint. Men en hvalp var han ikke klar til, med nyt hus og et job der skal passes. Men så kom Buster pludselig på tale. Han er simpelthen den dejligste, gladeste hanhund, der både elsker børn og andre hunde(tidligere ejer havde en tæve og 2 små børn), så han var jo perfekt. Dog skulle han dog så opleve en flytning, men vi tager det hele stille og roligt. I går, den første aften, listede han sig op i sengen ved siden af min far, og sov der hele natten.
Vi kom ud i dag, for at lufte ham, mens min far var på job, og han blev SÅ glad for at se os. Og havde ikke haft nogen form for uheld i huset, hverken i form af tissetårer eller ødelagte møbler. Vi havde været hos dyrlægen for at få anbefalet foder, og havde det med samtidigt. Vi gik en tur med ham, legede lidt i haven, og smed os på sofaen. Og Buster kom med det samme og puttede et stykke tid, for derefter at lægge sig ned på gulvet, tæt op ad sofaerne, og hyggede videre med os.
Jeg ville bare dele min lille historie(som endte med at blive ret lang), da jeg er så glad på min fars vegne. Ingen fortjener denne dejlige hund, mere end ham. Og endelig, fandt vi også en hund der kunne opveje tabet efter vores smukke Cheetah.
Dejlige, søde, Buster!
jun 2011
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 17 Svar: 1.215
nov 2005
Følger: 4 Følgere: 36 Hunde: 4 Emner: 26 Svar: 1.775
jan 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Hunde: 3 Emner: 63 Svar: 1.399
maj 2010
Følger: 1 Følgere: 1 Hunde: 1 Emner: 26 Svar: 579
dec 2006
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 1 Emner: 23 Svar: 93
Ja, vi var rigtig stolte af ham. Der har stadig ikke været uheld, dog blev han lidt forskrækket da en af naboerne sagde hej til ham. Han er jo et nyt sted, og der er så mange nye ting han skal lære at kende. Men han har ellers været god ved alle andre, fremmede, hunde osv.
Han kommer og hjælper os med at flytte i dag, han er nemlig med alle steder, og han elsker det
Ny rottweiler i hjemmet!