avs blev bidt fordi jeg prøvede at redde maden {{forumTopicSubject}}

øv altså, så skete det endnu en gang for mig, små hunde og jeg er bare på ingen måder en god kombi, og i dag gik det galt igen, selvom jeg selv synes jeg ikke gør særlig meget for at provokere dem til angreb/ forsvar.
Hele episoden fandt sted i vores busstopsted i formiddags da jeg ville ned og handle lidt, både sønnen og jeg er syg, men vi manglede altså mælk og smør og nogle andre ting, så vi blev pakke godt ind.
Af bitter erfaring over bussernes ringe overhold af deres egne tider, tager jeg altid en lille mellemmåltid med til sønnen, den ligger jeg så i kurven under klapvognen.
I mens jeg stor og venter på bussen kommer der så en ung pige med en lille hund forståes som meget lille, jeg ville gætte på at det var en chi ting ud fra min ringe viden omkring disse små skabninger.
Den lille hund har meget meget lang snor, og er meget interesseret i at kommer rundt på hele stoppestedet og undersøge alt, faktisk meget uskyldigt i sig selv, lige indtil lillepus får færten af min søns mellemmåltid, der jo lige ligger i øjenhøjde for det kære lille kræ, som straks tager sin opdagelse som en åben invitation til at kravle op i kurven på min klapvogn og gå på opdagelse.
Først kigger jeg lidt forventende på ejeren i håb om at hun ligesom tager ansvar for situationen og får sin hund ud af min klapvogn, men nej ejer stirre tomt ud i luften med musik i ørerne, så jeg må tage sagen i egen hånd, da jeg ikke har nogen plan om at dele maden med hunden, først prøver jeg at lokke den ud, men som fremmed dame kan jeg bare ikke være intersant end noget velduftende mad, så plan b blev af jeg tager fat i snoren og prøver at hive vovse ud igen, men den stritter ret meget imod, så jeg prøver tag den anden hånd ind og ligesom sætte den for og skubbe lille vovse på bagen.
Det skulle jeg vidst aldrig have gjort, for her brydder helved løs og efter et højt bjæf sidder dette lille dræber kræ lige i tommelfingeren på mig, og selvom den er lille for den altså bidt hul og jeg udbrydder et højt "av forhelved" dette vækker ejeren fra din døs og opdager nu hvad hendes kamprotte har gang i.
Først bliver hun chokeret og udbrydder at jeg ikke skal tage den op for den kan ikke lide fremmed, min første tanke er sådan lidt "nej virkelig", men jeg får svaret at jeg ikke prøvede at tage den op, men jeg er heller ikke glad for fremmed hunde på æblerov i min klapvogn efter det mad jeg har lavet til min søn.
Det er tydeligt at ejeren er forvirret over situationen og måske også lidt flov over at jeg nu står med bloddråbende hånd pga hendes uopmærksomhed og dræberkræ. Til sidste får hun fremstammet at hun er meget ked at det og hun aldrig har oplevet at den har bidt så hårdt. Så hårdt bider jeg dog meget hårdt mærke i.
Nu sidder jeg med en matraltekeret hånd, heldigvis bløder jeg ikke mere, men nøj hvor gør den ondt, og hvor er jeg da egentligt bare glad for at jeg fik en stivkrampevaccine i sommers da jeg sprættede min fod op.
Øv hvor kan jeg altså blive lidt ærgelig over den situation, og hold op hvor er jeg bare bagklog nu, med så mange andre ting jeg har kunne gjort for at jage kræet ud af min klapvogn