Nu hvor tiden nærmer sig............ Nu hvor tiden nærmer sig............

Midt i april, i år, begyndte Isis- min schæfertæve på 6½ år- at opfører sig besynderligt: Hun begyndte at drikke store mængder vand og tissede (selvfølgelig) så også flere gange i løbet ag dagen. Normalt har hun ikke været den store vanddrikker, og hun har altid kun tisset en, max to, gange på hver tur.
En torsdag da jeg gik med hende ved stranden, begyndte hun at tag store mundfulde strandvand til sig........... Så var jeg sten sikker på at der var et eller andet galt.
Aftalte med manden, at vi skulle tag nogle urinprøver på hende.
Hun virkede ellers frisk, så vi var ikke nervøse.
Urinprøverne var vandet og vi fik ikke noget ud af dem.
Fra den ene dag til den næste, var Isis sløv og mistede appetitten.
Ind på dyrehospitalet og tag en blodprøve.
Ifølge blodprøven burde hun stort set lægge død.
Kalium og urintal var helt ude af skalaen. Nyrerne fungerede ikke.
Min mand og en kollega til ham (og for dem der ikke ved hvem jeg er, så er min mand dyrlæge), var rørende enige om at Isis var blevet forgiftet da blodprøven indikerede forhøjet D-vitamin.
Isis blev behandlet og blev hurtig frisk igen, og vi var sikre på at det så var det.
En uge efter endt behandling, mistede Isis igen lysten til mad.
Denne gang havde hun feber.
En pencilen kur, og så var hun god igen.
Ugen efter skete det samme........... Nye blodprøver. Igen viste tallene forhøjet kalium og urintal.
Min mands kollega der er intern mediciner, pløjede sine bøger igennem (han er helt fantastisk dygtig). Tallene stemte stadig overens med en for stor mængde D-vitamin, men sammenholdt med et tilbagefald på den måde det var sket, var dyrlægen ikke i tvivl............. Han bad min mand om at tjekke lymferne på Isis og de var alle hævet.
Konklusion : Lymfekræft der breder sig (bla. til nyrerne ). Isis er på prednisolon (ligesom første gang) nu, og pillerne har fået lymferne til at falde og Isis har det også godt.
Men det er desværre kun et spørgsmål om tid.
På et tidspunkt virker medicinen ikke længere, og så er jeg/vi nød til at vise os som ansvarlige hundeejer og give Isis et værdigt farvel.
Hun har fået dårlig mave, og har haft det i fire dag. Vi ved ikke om det er sygdommen, medicinen eller noget helt 3. der har slået maven i stykker. Viser det sig, at det er sygdommen der gør det, er vi nok nød til at stoppe festen her.
Isis har altid kørt med 280 km i timen- hun skal ikke slæbe sig afsted resten af livet
Hvad jeg vil med det her indlæg...?
Det ved jeg egentlig ikke.
Jeg behøver ikke nogen medynk (har ondt nok af mig selv i forvejen).
Skulle bare ud med det, ligesom jeg også gerne har haft fortalt når hundene og jeg har haft oplevet noget sjovt/spændende. Når det er gået godt til prøver/konkurrencer osv