Opdatering på Mischa og hvalpene. {{forumTopicSubject}}

Ja, der er jo mange af jer herinde, som nok har læst om Mischa som jeg fik i pleje for Dyreværnet, i forbindelse med at hun var drægtig.

Mischa fik 5 super dejlige og fantastiske guldklumper.
Desværre måtte vi aflive de 4 af dem, d. 7. Juni.
Deres spiserør, var pga. indavl, dobbelt størrelse af hvad de burde være. Hvilket vil sige at maden ikke kom ned i maven på dem, men derimod blev liggende i spiserøret, hvorefter de kastede det op. Som dyrlægen sagde, ville de sagtens kunne blive flere år, men med den sygdom ville det resultere i at de på et tidspunkt sultede ihjel, da det kun er meget meget lidt af maden der når helt ned i mavesækken.
Det var en forfærdelig dag, og selvom jeg normalt ikke er typen der græder, brød jeg sammen da vi fik "dommen".
Det var et hårdt slag at få.

Heldigvis var fejlede den sidste hvalp ikke noget, så hende og Mischa kom med hjem til Lolland igen, de kunne selvfølgelig slet ikke forstå noget af det, og ledte efter de sidste 4 hvalpe.
De "kom sig" heldigvis forholdsvis hurtigt over det, og har det rigtig godt begge 2.
Rikke er en rigtig bandit, og hygger sig sammen med de 3 voksne, som leger meget med hende, og hun kommer med ud og møder andre hunde og mennesker ofte.

I fredags havde vi besøg af hendes nye ejere, nogle rigtig søde mennesker fra nordsjælland, og jeg er slet ikke i tvivl om at hun vil få det godt hos dem.
Hun flytter hjem til dem på mandag d. 1.

Som skrevet i andre tråde, var Mischa da jeg hentede hende, utrolig bange, og meget usikker.
Det første stykke tid var der ikke andre end mig der kunne komme i nærheden af hende, men efter lidt arbejde med det, samt træning i hendes tempo, gik det hurtigt fremad.
Nu er hun blevet så glad og tryg, så hun springer op til alle der kommer på besøg her, hun er ikke længere bange for fremmede, men kan dog stadig være utryg når vi går en tur igennem gågaden hvis der er for mange mennesker.
Både DV og dyrlægen derinde, var overraskede over at se hvor meget hun har ændret sig til det bedre på den tid hun har været her.
Samtidig var de glade for at se hvor tæt knyttet Mischa og jeg er blevet, da en af de frivillige ville hjælpe med at følge Mischa ud i bilen, så jeg kunne tage hvalpene, rykkede Mischa sig ikke ud af stedet før jeg gik forrest.
Der var også en af dem der prøvede at tage Mischa's snor, og tage hende med væk fra mig, men hun nægtede at gå med, hun ville kun være i nærheden af mig.

Mischa har samtidig fået det rigtig godt sammen med mine 2 drenge, og de har så meget glæde af hinanden alle 3.

I sidste uge blev jeg ringet op af DV, med beskeden om at de havde besluttet sig for at jeg skulle have lov til at adoptere Mischa, så d. 1. juli når vi skal ind med Rikke, bliver papirerne på Mischa ordnet samtidig.

Sorry det blev så langt.