Øv øv, kastration af begge hanhunde? Øv øv, kastration af begge hanhunde?
Hej kære hundefolk.
For at gøre en lang historie knap så lang, så har jeg to hanhunde, ikke kastrerede. Den ene på knap 3, basset hound og den anden på knap 7, dansk svensk.
Vi har egentlig syntes at det fungerede ret godt med dem, selvom de ikke var kastrerede.
Men det sidste halve års tid, har de taget noget forfærdelige kampe. Måske 10 kampe på et halvt år.
Jeg overvejer at få dem begge kastreret, da det har taget overhånd. Vi må skille dem ad, og holde dem fra hinanden, for at basset'en ikke farer i hovedet på den gamle igen. Skideballer og irettesættelser virker ikke, for hvis basset'en først er i dette "mode", så bli'r han også meget gal på os. Han har aldrig bidt, meeeeen, der bli'r knurret. OG det har selvfølgelig resulteret i, at vi griber "kontroverserne" an på en ny måde. Hverken os eller hundene, ønsker at blive provokeret ud en den situation, hvor vo skal true hinanden til at stoppe.
Vi skiller dem ad, og jeg får stille og roligt basset'en til at følge mig, og så får han mulighed for at falde til ro. Det har givet nogle meget bedre "efterveer". Han er en enestående dejlig hund, men jeg har hørt, at man ikke nødvendigvis kan tage aggressionen, bare fordi man tager kuglerne.
Slåskampene kommer efter at basset'en har fået opmærksomhed, (typisk ved sygdom, negleklipning, tandbørstning - ingen af delene kan han li') og så kommer vores gamle dansk svensk, og "hoverer" og skal svanse rundt i hovedet på basset'en og fryde sig over at han har været i "kærlig pleje" (-oftest mod hans vilje.) Den unge vil bare ikke finde sig i at den gamle gør det. Ja ja, ved godt man ikke kan påføre dem menneskelige egenskaber, men det er den bedste måde jeg kan beskrive det på.
Jeg er ikke interesseret i bedrevidende, dumsmarte kommentarer. Mine hunde er veltrænede, opdragede, velaktiverede og generelt velsocialiserede, og de betyder alt for mig. Men nogle gange må man erkende at mange gode gerninger ikke nødvendigvis kan tage naturens instinkter ud af dem. Og det knuser mit hjerte, at de to, som altid har kunnet så godt sammen, lige pludselig kan slå hinanden ihjel. Ja ja, chooook, "sådan kan det gå med 2 hanhunde", I know.
Jeg ønsker en fin dialog med andre, der har hanhunde, som måske har været i lignende situation - alfahanner/magtfordeling/hieraki, kastration, aggression og træning har min interesse.
Bør man kastrere dem begge eller den ene, eller måske overveje en aflivning, pga. den aggressive adfærd? Hvem ved om man er den næste der bliver bidt? 
Jeg tager snakken med min dyrlæge på mandag, havde bare lige brug for lidt at reflektere over.
apr 2010
Følger: 2 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 63 Svar: 2.337
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
apr 2010
Følger: 2 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 63 Svar: 2.337
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
Men, jeg skal uden tvivl have en tæve, næste gang vi står i ny-hund-situation.
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
Syntes det er et problem at basset'en er så sær, men han har en beundringsværdig stædighed, hvilket ligger til racen. Og så render han op og ned af naboens hunde, som han ALDRIG farer i flæsket på. Så jeg fornemmer nok indimellem at den gamle er dråben der får bægret til at flyde over. Men, det starter jo idet, at vi "undersøger" ham, for han er bare ikke go til den slags. Men man kan se, at han nærmest holder igen, for ikke at blive gal på os - og når så den gamle kommer og spiller fandango med det samme op' i hans hundefjæs, så blir basset'en tosset. Så det er nok den unge, der har det synligt største problem, fordi han er så aggressiv mod den gamle.
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
Btw. Minion, tak for interessen, og de konstruktive bud. Jeg gik i sort efter aftenens halvblodige slagsmål, og kunne slet ikke finde en løsning. Og nu fik jeg da reflekteret over nogle ting, takket være dine indlæg.
maj 2007
Følger: 51 Følgere: 37 Hunde: 7 Emner: 149 Svar: 2.505
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
Jeg har overvejet det. Har du nogen erfaring? Syntes at nogen snakker om at man ikke helt kan regne med udfaldet, med den kemiske.
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
Men jeg har også hørt fra mange, at man slet slet ikke kan regne med en forbedring eller ændring ved kastration.... Og ihvertfald ikke i 7 års alderen. Men, jeg tænker at basset'en måske ville ha' godt af det, og at det ville dæmpe ham lidt.... Men en adfærds"behandler" er også i mine tanker....
dec 2007
Følger: 22 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 538 Svar: 3.328
okt 2006
Følger: 58 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 13.866
mar 2010
Følger: 6 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 13 Svar: 69
Jeg har altid tænkt, at hvis jeg vil klippe negle, tjekke dem i hoved og r.. osv osv.. - så kunne jeg gøre det, når som helst og hvor som helst. Men det er klart for mig nu, at de nok bare skal adskilles - den ene i kurven, eller afsted på tur.
I stedet for at tage det som en selvfølge, at man bare kan gøre disse ting, må jeg jo bare erkende, at vi ikke har den slags hund.
Basset'en er ikke glad for det, og måske han føler sig "ydmyget", når han bli'r "put on the spot".
Jeg er stadig lidt i tvivl om, om en kastration kan blive aktuel. Men den skal jeg fortsat gå og gruble lidt over.
Syntes godt nok den store var liiiige voldsom nok ved den lille igår, og selvom jeg vil gøre alt hvad jeg kan for fjerne årsagen, så kan jeg stadig godt syntes det er rigtig træls at den voldsomhed er i ham. De skal begge trives, og have det godt her hos os, og det vil jeg arbejde endnu mere fokuseret på fremover.
jan 2012
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 22 Svar: 383
aug 2010
Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 4 Emner: 26 Svar: 478
De blev kastreret fordi vi fik tæve, og de ikke skal i avl. Vi kan tydeligt mærke en forandring i flokken. Vi har nu aldrig haft slåskampe, men Petit'en på 4 er i den grad faldet til ro. Han har altid været lidt nervøst anlagt, været meget plaget af løbske tæver osv. Han er i dag næsten en anden hund - hviler i sig selv, stresser ikke over vores andre hunde, humper dem ikke mere og så spiser han. At blive fri for hormonerne har uden tvivl givet ham en indvendig ro - og jeg fortryder kun, at vi ikke gjorde det langt tidligere.
Vores ældste Petit er lidt som din Basset. Hader især negleklipning, er stædig som bare pokker.. Jeg var nervøs for om broholmeren som intakt han ville prøve at overtage luffes rolle som flokfører, og om det ville give uro i flokken internt. Men der har ingen problemer været. Vi kan ikke mærke forskel på luffes adfærd før og efter.
Vil egentlig bare sige, at kastration godt kan virke adgærdsregulerende, selvom det ikke er helt unge hanhunde. Hvis du vælger kastration, ville jeg vælge dem begge. At vi ikke også fik kastreret broholmeren skyldes at han har aortastenose, og ikke skal i narkose uden tungt vejende grund samt at vi udstiller ham.
Min ældste Petit var kemisk kastreret 1 gang som unghund, vi kunne intet mærke på ham. Det er så også ham der ikke har ændret sig efter den rigtige kastration.
Øv øv, kastration af begge hanhunde?